Marka 4
1 Anih loe tuipui taengah kaminawk patuk amtong let bae: a taengah kami paroeai angpop o pongah, anih loe palong thungah akunh moe, anghnut; pop parai kaminawk loe tuicing ah oh o.
Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
2 Anih mah paroeai hmuen kawng to patahhaih hoiah nihcae hanah patuk, anih mah patukhaih lok hoiah nihcae khaeah,
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 tahngai oh; Khenah, aanmu haeh kami loe aanmu haeh hanah a caeh:
„Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 aanmu to a haeh naah, thoemto loe loklam taengah krak, tavaanawk angzoh o moe, aanmu to akhui o boih.
Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
5 Thoemto loe long kathah ai, kapop thlung nuiah krak; long to tampa pongah, aanmu loe akra ai ah amprawk roep:
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 toe ni to bet moe, kabae ni mah dawk naah loe, tangzun om ai pongah, azaem ving.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Thoemto aanmu loe soekhring thungah krak, soekhring kungnawk loe qoeng o tahang moe, aanmu to tacet o hmoek, to pongah athaih athai ai.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Kalah aanmu loe long kahoih nuiah krak, a qoeng tahang moe, kapop ah aquih to tacawt; thoemto loe qui thum, thoemto loe qui taruk, thoemto loe cumvai khoek to pung o tahang, tiah a naa.
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.“
9 Anih mah nihcae khaeah, Thaihaih naa tawn kami loe, thaih nasoe, tiah a naa.
Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!“
10 Anih angmah bueng oh naah, hatlai hnetto hoi a taengah kaom kaminawk mah patahhaih lok to dueng o.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 Anih mah nihcae khaeah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae ih lok tamqu panoek thaihaih to nangcae khaeah paek boeh: toe tasa bangah kaom kaminawk hanah loe, hmuen boih patahhaih hoiah ni thuih:
Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 nihcae loe hnu o tih, toe maat o mak ai; thaih loe thaih o tih, toe panoek o thai mak ai; to tih ai nahaeloe nihcae mah poekhaih amkhraih o ueloe, nihcae zaehaihnawk to tahmen moeng tih, tiah thuih ih lok to oh, tiah a naa.
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.“
13 To pongah anih mah nihcae khaeah, Hae patahhaih lok hae na panoek o thai ai maw? Na panoek o thai ai nahaeloe patahhaih hoiah thuih ih loknawk boih to kawbangmaw na panoek o thai tih?
Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
14 Aanmu haeh kami loe tamthanglok to a haeh.
Sædemanden saar Ordet.
15 Lam taengah kaom kaminawk kheah tamthang lok to a haeh, to kaminawk loe tamthanglok to thaih o, toe Setan loe karangah angzoh moe, nihcae palung thungah haeh ih tamthanglok to lak pae ving, tiah thuih koehhaih ih ni.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
16 Thoemto kaminawk loe kapop thlung ahmuen ah kakrah aanmu hoiah anghmong o; nihcae mah lok to thaih o naah, anghoehaih hoiah talawk o roep;
Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 toe tangzun om ai pongah, atue setta thung khue ni pauep thaih: tamthang lok pongah raihaih hoi pacaekthlaekhaih oh naah, nihcae loe amtimh o roep.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Thoemto kaminawk loe soekhring thungah kakrah aanmu hoiah anghmong o; nihcae loe tamthang lok to thaih o,
Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
19 toe hae long nui ih hmuen pongah mawnhaih hoi long angraenghaih mah aling pongah, kalah hmuennawk koehhaih to akun naah, tamthang lok to khuk khoep, to pongah athaih athai ai. (aiōn g165)
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 Thoemto kaminawk loe kahoih long nuiah kakrah aanmu hoiah anghmong; nihcae mah tamthang lok to thaih o naah, talawk o moe, athaih to athaih; thoemto loe alet quithum, thoemto loe quitaruk, thoemto loe cumvai khoek to pung o tahang, tiah a naa.
Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.“
21 Anih mah nihcae khaeah, Hmaithawk loe takho tlim ah, to tih ai boeh loe iihkhun tlim ah suek han ih maw a sinh o? Hmai paanghaih ahmuen ah na ai maw a suek?
Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
22 To tiah suek naah ni amtueng ai hmuen tidoeh om ai, kangvingh hmuen doeh om ai ah, amtueng phaeng tih.
Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 Thaihaih naa tawn kami loe, thaih nasoe.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!“
24 Anih mah nihcae khaeah, Na thaih o ih hmuennawk to acoehaih hoiah poek oh: minawk na tahhaih hmuen hoiah ni nang doeh tah toeng tih: kathaih kami nang khaeah, pop aep ah paek tih.
Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
25 Katawn kami to pop aep ah paek ueloe: katawn ai kami loe a tawnh ih hmuen doeh la pae kik tih, tiah a naa.
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“
26 Anih mah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae loe, kami maeto mah long ah haeh ih aanmu baktiah ni oh;
Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 aqum ah iih moe, khodai naah angthawk, aanmu loe amprawk moe, qoeng tahang, toe kawbangmaw to tiah oh, tito anih mah panoek ai.
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 Angmah koehah long hoiah aquih to tacawt; tadok tacawt tahang hmaloe pacoengah, aquih to tacawt moe, athaih to athaih.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
29 Toe cang hmin naah loe, aah han khawt boeh pongah, anih mah cakra hoiah a aah, tiah a naa.
men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.“
30 Anih mah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae to kawbangah maw kang patuek o han, to tih ai boeh loe tih hmuen hoiah maw a patah o han?
Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae loe antam mu hoiah anghmong, antam mu loe long ah patit naah, long ih aanmunawk boih pongah kathoeng koek ah oh:
Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32 toe amu to haeh moe, amprawk tahang naah loe, phrohnawk boih pongah len kue, anih ih tahlip tlim ah van ih tavaanawk acuk o thai hanah, kalen parai tanghangnawk to tacawt, tiah a naa.
og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.“
33 Nihcae mah panoek o thaih pongah, to baktih paroeai patahhaih hoiah lok to a thuih pae.
Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Patahhaih lok ai ah loe nihcae khaeah lokthui pae ai: angmacae bueng oh o naah loe, a hnukbang kaminawk khaeah hmuennawk boih kamtuengah a thuih pae.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 To na ni, duembang phak naah loe, anih mah nihcae khaeah, Vapui zaeh bangah caeh o si, tiah a naa.
Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!“
36 A hnukbang kaminawk loe pop parai kaminawk khae hoiah tacawt o moe, palong thung kaom Anih to caeh o haih. Kalah kathoeng kae palongnawk doeh anih hoi nawnto sin o.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37 To naah takhi sae to song moe, palong thungah tuiphu to akunh, to pongah palong loe tui hoiah koi.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 Anih loe palong hnuk bangah, luhngoeng maeto anghngoeng moe a iih: a hnukbang kaminawk mah anih to pathawk o, anih khaeah, Patukkung, kang hmaat o han boeh, tiah doeh nang dawncang ai boeh maw? tiah a naa o.
Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?“
39 Anih loe angthawk moe, takhi to zoeh, tuipui khaeah, Dii ah loe, anghngai duem ah, tiah a naa. To naah takhi to dip moe, paroeai monghaih to oh.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!“og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 Anih mah, Tipongah to tih khoek to na zit o loe, tanghaih na tawn o ai maw? tiah a naa.
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?“
41 Nihcae loe paroeai zit o moe, Hae kami loe kawbaktih kami maw vai? Takhi hoi tuipui mah doeh a lok to tahngai pae o bae hae, tiah maeto hoi maeto a thuih o.
Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?“
