Marka 13
1 Anih tempul thung hoi tacawt naah, a hnukbang maeto mah anih khaeah, Patukkung, haeah kaom thlungnawk hoi imnawk hae khenah, tiah a naa.
Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!”
2 Jesu mah anih khaeah, Hae ih kalen imnawk hae na hnuk maw? Maeto nuiah maeto kamhong thlung hae, vah phaeng ai ah om mak ai, tiah a naa.
Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
3 Anih tempul hma ah kaom Olive mae nuiah anghnut naah, Piter, Jakob, Johan hoi Andru cae mah tamquta hoiah lokdueng o,
Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4 hae hmuennawk hae natuek naah maw om tih? Na thui ah, hae hmuennawk boih akoep tom naah kawbaktih angmathaih maw om tih? tiah a naa o.
„Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?”
5 Jesu mah nihcae khaeah, Minawk mah ang ling o han ai ah acoe oh:
Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
6 kai ih ahmin hoiah paroeai kaminawk angzo o ueloe, kai loe Kri ni, tiah paroeai kaminawk to aling o tih.
Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
7 Misa angtukhaih hoi misa angkahhaih tamthangnawk to na thaih o naah, tasoeh takuenhaih hoiah om o hmah: to baktih hmuennawk loe kaom han roe ni; toe boenghaih to pha ai vop.
Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
8 Acaeng maeto hoi maeto misa ah angkat o ueloe, prae maeto hoi maeto angtuh o tih: ahmuen kruekah talihnawh tih, takang thohhaih hoi paroeai raihaih to om tih: hae hmuennawk loe karai amtonghaih ah ni oh vop.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9 Nangcae loe acoehaih hoiah om oh: nihcae mah lokcaekhaih ahmuennawk ah na thak o ueloe, Sinekonawk ah na bop o tih: nihcae khaeah kai hnukung ah na oh o hanah, kai pongah prae ukkungnawk hoi siangpahrangnawk hma ah na hoi o tih.
Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10 Kahoih tamthanglok to acaeng kaminawk boih khaeah taphong hmaloe vop tih.
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
11 Nangcae ang naeh o moe, lokcaekhaih ahmuen ah ang hoih o naah, timaw ka thuih han, tito mawn o hmah, na thuih han ih lok to poek o hmaloe hmah: to atue nathuem roe ah ang paek ih loknawk to thui oh: thuikung loe nang na ai, Kacai Muithla ni.
Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
12 Nawkamya mah nawkamya, ampa mah a capa kaduek hanah paek o tih; caanawk mah amno ampa to misa ah suem ueloe, dueksak hanah sah o tih.
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
13 Kai pongah kami boih mah na hnuma o tih: toe boeng khoek to pauep kami loe, pahlong ah om tih.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14 Tahmaa Daniel mah thuih ih lok baktih toengah, Angdoet han koi ai ahmuen ah angdoe, panuet thok, amrosak thaih hmuen na hnuk o naah, (caa kroek kami loe thaih nasoe) Judea prae thungah kaom kaminawk loe mae nuiah cawn o nasoe:
Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
15 imphu ah kaom kami loe imthung ah anghum tathuk hmah nasoe, a imthung ih hmuenmae lak han ih doeh a thungah akun hmah nasoe.
men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
16 Lawk ah kaom kami loe a khukbuen lak hanah im ah amlaem hmah nasoe.
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
17 To na niah zokpom nongpata hoi tahnu nae li nawkta tawn nongpata loe kawkrukmaw rai tih!
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 Na cawnh o haih loe siktue ah phak han ai ah lawkthui oh.
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19 To atue thuem ih raihaih loe Sithaw mah long sak tangsuek nathuem hoi vaihi khoek to kaom vai ai raihaih ah om tih, to raihaih loe natuek naah doeh om let mak ai boeh.
thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
20 Angraeng mah to aninawk to duemsak ai nahaeloe, mi kawbaktih doeh loih thai mak ai: toe a qoih ih kaminawk rang hoiah to aninawk to a duemsak.
Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
21 To nathuem ah mi kawbaktih mah doeh nangcae khaeah, Khenah, Kri loe hae ah oh; to tih ai boeh loe khenah, anih loe ho ah oh; tiah na thui o cadoeh, anih to tang o hmah.
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
22 Kri angsah cop kaminawk hoi kamro tahmaanawk to tacawt o ueloe, angmathaih hoi dawnraihaihnawk to sah o tih, angcoeng thai nahaeloe, qoih tangcae ih kaminawk mataeng doeh, aling o tih.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
23 Toe nangcae loe acoe hoiah khosah oh: khenah, hmuennawk boih kang thuih o coek boeh.
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.”
24 Toe to na niah, patangkhanghaih tue phak pacoengah loe, ni to ving tih, khrah doeh amdueng mak ai boeh,
Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
25 van ih cakaehnawk to krah o tathuk ueloe, van thacakhaihnawk to anghuen tih.
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26 To pacoengah lensawkhaih, thacakhaih hoiah tamai nuiah angzo Kami Capa to nihcae mah hnu o tih.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 To pacoengah loe anih mah angmah ih van kaminawk to patoeh ueloe, long boenghaih hoi vang boenghaih khoek to takii palito ahmuen bang hoiah a qoih ih kaminawk to nawnto tacuu tih.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 Thaiduet kung patahhaih to amtuk oh; tanghang pongah tadok tacawt moe, kanawk aqam tacawt naah, nipui tue loe zoi boeh, tiah na panoek o:
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29 to baktih toengah hae tiah kaom hmuennawk hae na hnuk o naah, atue loe zoi boeh, thok taengah phak boeh, tiah panoek oh.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
30 Loktang kang thuih o, hae hmuennawk boih pha ai karoek to, hae dung ih kaminawk hae anghma o mak ai.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
31 Van hoi long anghma tih: toe ka lok loe anghmaa mak ai.
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
32 To ani hoi atue loe mi mah doeh panoek ai, panoek thai ai, van ah kaom van kaminawk mah doeh panoek ai, Capa mah doeh panoek ai, toe Ampa khue mah ni panoek.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33 Angzo han koi atue to na panoek o ai pongah, acoehaih hoiah khosah oh loe, lawkthuihaih hoiah zing oh.
Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
34 Kami Capa angzohhaih atue loe, a tamnanawk khaeah toksak thaihaih kapaek, kami boih mah sak han ih tok kapaek, khongkha toep kami khaeah doeh im kahoihah toep hanah thuih pae pacoengah, a im hoiah tacawt kangthla ah kholong kacaeh kami maeto hoiah anghmong.
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
35 Im tawnkung loe duembang ah maw, aqum ah maw, aakhong naah maw, to tih ai boeh loe akhawnbang ah maw angzo tih, tito na panoek o ai pongah, acoehaih hoiah zing oh:
vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36 to tih ai nahaeloe, poek ai naah angzo ueloe, ka iip nangcae to anih mah hnu moeng tih.
for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37 Kang thuih o ih lok loe, kaminawk boih khaeah thuih ih lok ah oh, zing coek hoiah om oh, tiah a naa.
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!”
