Levitikas 26

1 Krang maw, to tih ai boeh loe sakcop ih krang maw, to tih ai boeh loe krang doeh thling o hmah; bok hanah na prae thungah kawbaktih krang doeh thling o hmah; Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.

I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN eders Gud!

2 Ka Sabbath to zaa oh loe, kai ih hmuenciim to khingya oh; Kai loe Angraeng ah ka oh.

Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!

3 Ka zaehhoihaih daan to na pazui o moe, ka thuih ih loknawk baktih toengah na sak o nahaeloe,

Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem,

4 atue phak naah kho kang zohsak han, long mah caaknaek to tacawtsak ueloe, thing mah thingthai qumpo to athaisak tih.

vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.

5 Misurthaih pakhrikhaih atue khoek to cang atithaih om ueloe, misurthaih pakhrikhaih atue doeh, cang tukhaih atue khoek to om tih; zok kamhah ah na caa o ueloe, na prae thungah ngancuem ah kho na sah o tih.

Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land.

6 Prae thungah angdaehhaih ka ohsak han, mi mah doeh pazihhaih om ai ah na iip o tih; kasae moisannawk doeh prae thung hoiah ka hawh boih han, na prae thungah sumsen alaekhaih akun mak ai.

Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land.

7 Na misanawk to na patom o ueloe, nihcae loe nangcae hmaa ah, sumsen hoiah amtim o tih.

I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder.

8 Nangcae long pangato mah kami cumvaito na patom o ueloe, nangcae cumvaito mah kami sang hato na patom o tih; na misanawk loe nangcae hmaa ah, sumsen hoiah amtim o tih.

Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder.

9 Nangcae to kang bomh pongah, kang pungsak moe, nangcae hoiah ka sak ih lokmaihaih to ka caksak han.

Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

10 Na patung o ih cang kangquem to boeng ai naah, cang kangtha to tacawt boeh pongah, caa boih ai ah cang kangquem to na pathok o ving tih.

I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle.

11 Ka hinghaih mah nangcae to panuet ai, nangcae salakah kahni im to ka sak han.

Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

12 Nangcae salakah ka caeh moe, nangcae ih Sithaw ah ka oh han, nangcae loe kai ih kami ah na om o tih.

Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk.

13 Izip kaminawk ih tamna ah na oh o han ai ah, Kai loe Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh; hmuen kazit phawhhaih hnam to kang khaehsak moe, katoeng ah kang caeh o sak boeh.

Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

14 Toe ka lok na tahngai o ai moe, ka thuih ih lok na pazui o ai nahaeloe,

Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,

15 Ka zaehhoihaih daan to tiah doeh na sah o ai, to tih ai boeh loe ka lok takroekhaih to na panuet o moe, ka lokmaihaih na phraek o pacoengah, kang paek o ih loknawk to na pazui o ai nahaeloe,

hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,

16 nangcae nuiah hae tiah ka sak han; nangcae ih mik to kam rosak thaih, poekhaih kang phosak thaih, zit kathok hmuen, kaduehsak thaih kasae nathaih to kang phak o sak han; na tuk o ih cang loe azom pui ah om ueloe, na misanawk mah ni caa o tih.

så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den.

17 Nangcae to palung kang phui thuih moe, na misanawk hmaa ah kang duek o sak han; nangcae hnuma kaminawk mah na uk o ueloe, mi mah doeh patom ai to mah nangmacae koeh ah na cawn o tih.

Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

18 Hae tiah hmuen oh pacoengah doeh ka lok hae na tahngai o ai toengtoeng vop nahaeloe, na zaehaihnawk pongah, alet sarihto kang thuitaek o han.

Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

19 Nam oek o haih tha to ka khaeh han, nangcae ih van to sum baktiah ka ohsak moe, nangcae ih long doeh sum kamling baktiah ka ohsak han.

Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

20 Azom pui ah ni tha na pathok o tih; na lawk ah cangqui tacawt mak ai ueloe, na prae thung ih thing mah doeh athaih tacawtsak mak ai.

Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

21 Ka lok na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o nahaeloe, nangmacae zaehaih baktih toengah, nangcae nuiah raihaih alet sarihto ka pungsak han.

Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

22 Na caanawk to ka lomh ving moe, na tawnh o ih maitawnawk to kam rosak pacoengah, nang ih kaminawk tamsi o hanah, kasan tawmoinawk kang patoeh han, to naah loe na caehhaih loklamnawk to angqai krang tih boeh.

Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

23 To tiah hmuen na tongh o pacoengah doeh, ka thuih ih lok to na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o toengtoeng vop nahaeloe,

Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,

24 kaimah roe nangcae ih misa ah ka oh moe, na zaehaihnawk pongah alet sarihto raihaih kang paek o han.

så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder.

25 Nangcae nuiah sumsen to ka laek moe, ka lokmaihaih na phraek o haih atho to kang pathok o han; na vangpuinawk thungah nawnto nam khueng o naah, nangcae salakah kasae nathaih to kang phaksak moe, misanawk ban ah kang paek o han.

Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd.

26 Na caak han ih buh to kang pakha pae o khoep han, nongpata hato mah camphaek laom maeto pongah takaw pahai o ueloe, takaw zetta ni na paek o tih; to naah zok nam hah o mak ai.

Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

27 To tiah oh pacoengah doeh ka lok hae na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o toengtoeng vop nahaeloe,

Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig,

28 kai doeh palung ka phui moe, nangcae ih misa ah ka oh toeng han; na zaehaihnawk pongah alet sarihto raihaih kang paek o han.

så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder.

29 Na capanawk hoi na canunawk ih ngan to na caa o tih.

I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære.

30 Nangcae ih kasang ahmuennawk to ka phraek moe, na sak o ih krang to kang paro pae o pacoengah, nangcae ih kadueh qoknawk to hinghaih tawn ai krangnawk nuiah ka pasongh boih han; nangcae to kang panuet tih boeh.

Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

31 Na vangpuinawk to kam rosak boih moe, na hmuenciimnawk doeh angqai krang ah ka ohsak han; nangcae mah na thlaek o ih hmuihoih doeh ka pahnuem mak ai.

Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft.

32 Na prae to angqai krang ah ka ohsak han, to naah a thungah kaom na misanawk mah dawnrai o tih.

Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover;

33 Sithaw panoek ai kaminawk salakah nangcae to kam hetsak moe, ka sumsen hoiah kang patom o han; na prae to angqai krang ah ka suek moe, na vangpuinawk doeh kam rosak boih han.

og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.

34 Nangcae loe na misanawk ih prae thungah angqai krang ah na om o tih; to naah na prae to anghak ueloe, Sabbath to zaa tih; na prae mah Sabbath ni to anghoe haih tih boeh.

Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort;

35 Nangcae na oh o naah, Sabbath ni to anghak ai pongah, angqai krang ah oh nathung, prae to anghak tih boeh.

medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri.

36 Misanawk ih prae thungah anghmat nangcae ih kaminawk palungthin thungah, thazokhaih to ka paek han; thingqam kangtawt atuen to nihcae mah thaih o naah zii o ueloe, sumsen zit pongah cawnh ih baktih toengah cawn o tih; mi mah doeh patom ai ah amtimh o tih.

Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;

37 Mi mah doeh patom ai to mah, sumsen zit pongah kacawn kami baktiah maeto nuiah maeto amtimh o tih; na misanawk hmaa ah nang doe o thai mak ai.

de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender.

38 Sithaw panoek ai kaminawk hmaa ah nam ro o ueloe, na misanawk ih prae mah na pa-aeh o boih tih.

I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder.

39 Nangcae thung ih kanghmat kaminawk loe angmacae zaehaih hoi ampanawk ih zaehaih pongah, ampanawk hoi nawnto misa prae thungah thazok o sut tih.

De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

40 Toe ka nuiah a sak o ih zaehaih, ka koeh ai ih loklam ah a caeh o haih, kahoih ai hmuen pongah a zae o haih hoi ampanawk ih zaehaih pongah,

Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,

41 kai loe nihcae ih misa ah ka oh boeh moe, nihcae to misanawk ih prae thungah ka caeh haih boeh, tiah a zae o haih to taphong o moe, tangzat hin aat ai palungthin to atlim ah pakhrak o pacoengah, a zae o haih atho baktih toengah danpaekhaih to tapom o nahaeloe,

måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.

42 Jakob hoiah ka sak ih lokmaihaih, Issak hoiah ka sak ih lokmaihaih, Abraham hoiah ka sak ih lokmaihaih to ka pakuem poe han, prae to ka pahnet mak ai.

Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.

43 Nihcae mah prae to caeh o taak tih, nihcae om ai naah prae mah Sabbath ni to zaa tih; nihcae mah ka lokcaekhaih patoek o moe, ka zaehhoihaih daannawk to panuet o pongah, a zae o haih atho to hnu o tih.

Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.

44 To tiah om o langla cadoeh, misa prae thungah a oh o naah, nihcae to amrosak moe, nihcae hoi ka sak ih lokmaihaih to phraek hanah, nihcae to ka pahnawt mak ai, panuet doeh ka panuet mak ai; Kai loe nihcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh.

Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud!

45 Nihcae ih Sithaw ah ka oh hanah, Sithaw panoek ai kaminawk mikhnuk ah, Izip prae hoiah ka zaeh ih, nihcae cunkungnawk hoi ka sak ih lokmaihaih to nihcae han ka pahnet pae mak ai; Kai loe Angraeng ah ka oh, tiah a thuih, tiah a naa.

Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er HERREN!

46 Hae loe Mosi patohhaih rang hoiah Sinai mae ah Sithaw angmah hoi Israel kaminawk salakah sak ih zaehhoihaih daan, lok takroekhaih hoi kaalok ah oh.

Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.