Levitikas 22
1 Angraeng mah Mosi khaeah,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Aaron hoi a capanawk loe Israel kaminawk mah paek o ih kaciim hmuennawk hoi kamhoe ah oh o han oh; kai khaeah paek o ih kaciim hmuennawk hoiah ka hmin to amhnong o sak han om ai, tiah thui paeh; Kai loe Angraeng ah ka oh, tiah a naa.
Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
3 Angzo han koi caanawk boih thung ih, ciimcai ai kami mah, Israel kaminawk mah Angraeng khaeah ciimcai ah paek o ih kaciim hmuen taengah caeh nahaeloe, to kami to Ka hmaa hoi kamhoe ah suem oh; Kai loe Angraeng ah ka oh.
Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er HERREN!
4 Aaron ih caanawk thungah ngansae man kami maw, to tih ai boeh loe ahmaa thung hoiah ahnai tacawt kami maw om nahaeloe, ciimcai ai karoek to anih loe, kaciim ah paek ih hmuennawk to caa mak ai. Mi kawbaktih doeh ciimcai ai qok sui kami maw, to tih ai boeh loe tangzat tui pathok nongpa maw,
Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd,
5 to tih ai boeh loe ciimcai ai long ah kavak hmuen maeto sui kami maw, kami maeto mah ciimcai ai ah ohsak ih kami maw, to tih ai boeh loe kaciim ai hmuen maeto mah akap thuih ih kami loe ciimcai ai kami ah oh boeh.
eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan,
6 To baktih ciimcai ai hmuen sui kami loe, duembang khoek to ciim mak ai; tui amhluh ai ah loe anih mah kaciim ah paek ih hmuennawk to caa mak ai.
enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand.
7 Anih loe niduem naah ni ciim vop tih, kaciim ah paek ih hmuen loe nihcae ih buh ah oh pongah, ciim pacoengah ni kaciim ah paek ih hmuen to caa o thai vop tih.
Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.
8 Angmah koeh ah kadueh moi hoi moisan mah kaek ih moi to caa hmah; a takpum amhnong hanah to baktih moi to caak han om ai; Kai loe Angraeng ah ka oh.
Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er HERREN!
9 Qaimanawk loe amhnong o moe, angmacae zaehaih pongah, a duek o han ai ah, ka paek ih loknawk to pazui o han oh; Kai loe nihcae ciimsakkung, Angraeng ah ka oh.
De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem.
10 Prae kalah kami loe kaciim ah paek ih hmuen to caa mak ai; qaima im ah katoem angvin maw, to tih ai boeh loe anih mah tlai ih kami mah doeh kaciim ah paek ih hmuen to caa mak ai.
Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige.
11 Toe qaima mah angmah ih phoisa hoi qan ih kami maw, to tih ai boeh loe angmah ih imthung ah tapen kami loe, buh to caa thai tih.
Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.
12 Qaima canu to minawk kalah khaeah sava sah nahaeloe, kaciim ah paek ih hmuen to caa thai mak ai.
Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver;
13 Toe qaima canu loe lamhmai maw, to tih ai boeh loe sava hoi ampraek ving moe, caa sah ai ah ampa im ah amlaem let pacoengah, tangla nathuem ih baktih toengah ampa im ah om nahaeloe, ampa ih buh to caa thai tih; toe minawk kalah mah loe caa thai mak ai.
men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf.
14 Panoek ai ah kaciim ah paek ih hmuen to caa moeng kami loe, a caak moeng ih hmuen hoi nawnto ah pangato thungah maeto thap moe, qaima khaeah paek han angaih.
Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.
15 Israel kaminawk mah Angraeng khaeah paek o ih, kaciim hmuen to qaima mah amhnongsak han om ai;
Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HERREN,
16 to tiah paek ih kaciim hmuen to caak moeng pongah, anih nuiah zaehaih kraksak han om ai; Kai loe nihcae ciimsakkung, Angraeng ah ka oh, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
17 Angraeng mah Mosi khaeah,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18 Aaron hoi a capanawk hoi Israel kaminawk boih khaeah, Israel imthung takoh thung hoi tacawt kami mah maw, to tih ai boeh loe Israel kaminawk salakah kaom prae kalah kami mah maw, lokkamhaih sak ih baktiah hmuen tathlanghaih maw, to tih ai boeh loe angmah koeh ah sak ih hmuen tathlanghaih maw, Angraeng khaeah hmai angbawnhaih ah sak naah;
Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,
19 talawk thai koiah kaom coek koi kaom ai, maitaw tae maw, tuu hoi maeh maw paek han oh.
så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;
20 Toe coek koi kaom hmuen to paek hmah; to baktih hmuen loe talawk thai koi hmuen ah om ai;
I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.
21 lokkamhaih baktiah paek ih hmuen, angmah palung angthawk baktiah paek ih hmuen ah, maitaw tae maw, tuu maw Angraeng khaeah na paek nahaeloe, anih mah talawk thai hanah, coek koi kaom ai, kakoep to paek ah.
Når nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;
22 Kawbaktih hmuen doeh mikmaeng, to tih ai boeh loe ahuh angkhaek, to tih ai boeh loe khokkhaem, khokban akoep ai, to tih ai boeh loe ahlut hoi ahnai kaom hmuen hoiah Angraeng khaeah hmuen tathlanghaih to sah hmah; Angraeng han hmaicam pongah hmai angbawnhaih to sah hmah;
et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe HERREN, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for HERREN.
23 na palung angthawkhaih hoi paek ih hmuen ah loe, coek koi kaom maitaw maw, tuu maw na paek thaih; toe lokkamhaih baktiah hmuen tathlanghaih sak naah loe coek koi kaom hmuen to talawk thai mak ai.
Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
24 Ngan kabawk, to tih ai boeh loe ahmaa kaom, to tih ai boeh loe ahuh angkhaek, to tih ai boeh loe aahhaih ahmaa kaom moi to Angraeng han paek hmah; na prae thungah to baktih moi tathlanghaih to sah hmah.
Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i eders Land.
25 To baktih moi to prae kalah kami mah Angraeng khaeah paek langlacadoeh, akoep ai moe, coek koi doeh oh pongah, talawk thai mak ai, tiah a naa.
Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
26 Angraeng mah Mosi khaeah,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27 maitaw tae maw, to tih ai boeh loe tuu maw, to tih ai boeh loe maeh to tapen naah, ni sarihto thung amno khaeah omsak ah; ni tazetto pacoengah loe Angraeng khaeah hmai angbawnhaih to sak thai boeh.
Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til HERREN.
28 Maitaw maw, tuu maw, nito thungah a caa hoi nawnto bop hmaek hmah.
I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom.
29 Angraeng khaeah anghoehaih hmuen to na paek o naah, na palung angthawkhaih baktih toengah paek oh.
Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
30 Na paek niah moi to caa o boih ah; khawnbang khoek to suem o hmah; Kai loe Angraeng ah ka oh.
Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er HERREN!
31 To pongah ka paek ih lok hae pakuem ah loe pazui ah; Kai loe Angraeng ah ka oh.
I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
32 Kaciim Kai ih ahmin to amhnong o sak hmah; Kai loe Ka ciim, tiah Israel kaminawk mah poek o han oh; Kai loe nangcae ciimsakkung, Angraeng ah ka oh,
I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
33 nangcae ih Sithaw ah Ka oh hanah, Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung ah ka oh; Kai loe Angraeng ah ka oh, tiah a naa.
som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HERREN!
