Levitikas 20
1 Angraeng mah Mosi taengah,
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2 Israel kaminawk khaeah, Israel kami maw, to tih ai boeh loe Israel kaminawk khaeah kaom angvinnawk maw, a caanawk to Molek khaeah paek kami loe, hum han oh; angmah ih acaeng kaminawk mah anih to thlung hoiah va o maat tih.
Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham,
3 Ka hmuenciim to amhnongsak moe, kaciim Kai ih ahmin to tidoeh sah ai ah, a caa to Molek khaeah paek pongah, to kami to mikhmai ka pan thuih mak ai.
og jeg vender selv mit Aasyn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;
4 A caa Molek khaeah paek kami to, acaeng kaminawk mah khen o sut moe, anih to hum o ai nahaeloe,
og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, naar han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham,
5 to kami to mikhmai ka set thuih han; angmah hoi a imthung takoh, Molek khaeah takpum zawh hanah, a hnukah patom kami loe, angmah ih acaeng thung hoiah ka pahnawt sut han.
saa vender jeg dog selv mit Aasyn imod den Mand og hans Slægt og udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk.
6 Kadueh pakhranawk hoi lungh aah kop kami khaeah caeh moe, takpum zawh hanah nihcae hnukah bang kami loe, mikhmai ka set thuih han; anih to angmah ih acaeng thung hoiah ka pahnawt sut han.
Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigeraander og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Aasyn og udrydde ham af hans Folk.
7 Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh pongah, nangmacae hoi nangmacae to amhoe o ah loe, ciimcai ah om oh.
Helliger eder og vær hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!
8 Kai loe nangcae ciimsakkung Angraeng ah ka oh pongah, ka zaehhoihaih daan to pazui oh loe, sah oh.
Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er HERREN, som helliger eder!
9 Amno hoi ampa tangoeng kami loe, paduek han oh; anih loe amno hoi ampa to tangoeng pongah, duek han krak.
Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld paa ham.
10 Minawk zu hoi zaehaih sah kami loe, a imtaeng kami ih zu hoiah zaehaih to a sak pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh.
Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen saavel som Horkvinden.
11 Ampa ih zu hoi nawnto iip kami loe, ampa ih zu to a zae haih pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh; nihnik loe duek hmaek han krak.
Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld paa dem.
12 Angmah ih langah hoi nawnto iip kami loe, panuet thok hmuen to a sak hoi pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide Døden; de har øvet Skændselsdaad, der hviler Blodskyld paa dem.
13 Nongpata iih haih baktih toengah, nongpa hoi nongpa to iip hoi nahaeloe, panuet thok hmuen to a sak hoi pongah, paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
Om nogen ligger hos en Mand, paa samme Maade som man ligger hos en Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld paa dem.
14 Nongpa maeto mah canu hoi amno to zu ah la hmaek nahaeloe, kasae hmuen to a sak pongah, to baktih kasae hmuen to nangcae salakah oh thai han ai ah, nihcae to hmai hoiah thlaek boih han oh.
Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man skal brænde baade ham og begge Kvinderne; der maa ikke findes grov Utugt iblandt eder.
15 Nongpa maeto mah kahing moi hoiah zaehaih to sah nahaeloe, anih to paduek han oh; zae a sak haih kahing moi doeh paduek han oh.
Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret skal I slaa ihjel.
16 Nongpata doeh kahing moi hoiah zaehaih to sah nahaeloe, to nongpata hoi kahing moi to hum hmaek han oh; nihnik to paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med det, da skal du ihjelslaa baade Kvinden og Dyret; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld paa dem.
17 Nongpa maeto loe ampa ih canu, to tih ai boeh loe amno ih canu hoiah maw, to tih ai boeh loe angmah ih tanu hoiah maw zaehaih sah nahaeloe, kasae hmuen to a sak hoi pongah, angmah ih acaeng kaminawk mikhnuk ah nihnik to pahnawt sut han oh; angmah ih tanu to a zae haih pongah, a zaehaih tho to hnu tih.
Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter, til Ægte, saa han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Paasyn; han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin Brøde.
18 Nongpata athii hnuk naah, anih hoi iip nongpa loe, athii long nongpata to a zae haih baktih toengah, nongpata mah doeh athii long naah nongpa hoi zaehaih sak pongah, nihnik to angmacae acaeng thung hoiah pahnawt han oh.
Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes maanedlige Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk.
19 Nam no ih amnawk nongpata, to tih ai boeh loe nam pa ih tanu nongpata hoiah zaehaih to sah hmah; to bak tih athii kazoi canawk hoi zaehaih sah kaminawk loe, a sak hoi ih zaehaih tho to hnu o tih.
Du maa ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den, der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal undgælde for deres Brøde.
20 Ampa amnawk ih zu hoiah iip kami loe, a sak hoi ih zaehaih tho to hnu hoi ueloe, hing thung caa sah ai ah dueh hoi tih.
Om nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd og dø barnløse.
21 Angmah amnawk ih zu lomh kami loe, ciimcai ai hmuen to a sak; angmah amnawk ih zu to a zae haih pongah, caa sah mak ai.
Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnløse.
22 To pongah ka zaehhoih daannawk hoi ka lokcaekhaih to pazui boih moe, sah nahaeloe, kang paek han ih prae thung hoiah kang pathaak mak ai.
Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder.
23 Nangcae hmaa ah ka haek ih kaminawk ih tuinuen baktiah khosah o hmah; nihcae loe to baktih hmuennawk to a sak o pongah, ka panuet.
Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem
24 Toe nangcae khaeah, Nihcae ih prae to na toep o tih, maitaw tahnutui hoi khoitui longhaih prae to qawk ah kang paek o han, tiah kang thuih o boeh; Kai loe kalah prae kaminawk thung hoi nangcae tapraekkung, na Angraeng Sithaw ah ka oh.
og sagde til eder: I skal faa deres Land i Eje; jeg giver eder det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25 To pongah kaciim moi hoi kaciim ai moi, kaciim tavaa hoi kaciim ai tavaa to pahoe ah; moi hoiah maw, to tih ai boeh loe tavaa hoiah maw, to tih ai boeh loe long ah kavak moinawk hoiah maw panuet thok ah om hmah; to moinawk loe nangcae han ciimcai ai moi, tiah ka pahoe boeh.
I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig paa Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og erklæret for urent.
26 Kai Angraeng loe ciimcai pongah, nangcae doeh Kai han ciimcai oh; kai ih kami ah na oh o hanah, kalah prae kaminawk thung hoiah kang pahoe o boeh.
Og I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.
27 Nongpa doeh, nongpata doeh, taqawk muithla tawn kami, to tih ai boeh loe miklet patoh kami loe, paduek han oh; nihcae to thlung hoi vah maat han oh; to baktih kami loe duek han krak, tiah a naa.
Naar der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsaand eller en Sandsigeraand, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler Blodskyld paa dem.
