Oihaih Laa 5
1 Aw Angraeng, kaicae nuiah kapha hmuen to poek ah; ka tongh o ih kasae thuihaih hae khen ah loe, poek ah.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Kaicae ih qawk loe minawk ban ah phak boih boeh, kaicae ih imnawk doeh prae kalah kaminawk ban ah phak boih boeh.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Kaicae loe naqah hoi ampa tawn ai kami ah ni ka oh o boeh, kam nonawk doeh lamhmai ah oh o boeh.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Naek hanah tui to ka qan o moe, tik hanah thing to ka qan o boeh.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Kaicae loe anghak ai ah tok ka sak o, hmuen phawh loiah kaicae ih tahnong loe kong thai ai boeh.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Caaknaek khawt buh ka hak o thai hanah, Izip hoi Assyria kaminawk khaeah kang paek o.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Kaicae ampanawk loe zae o moe, om o ai boeh; nihcae zaehaih to ka zok o boeh.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Misongnawk mah kaicae to uk boeh, nihcae ban thung hoi loisak kami to om ai.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Zit kaom praezaek ih sumsen pongah, kaicae loe duekhaih hoi hinghaih salakah takaw to ka pakrong o.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Zok amthlam loiah kaicae ih nganhin doeh omthuh baktiah amnum boeh.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Nihcae mah Zion ih nongpatanawk hoi Judah ih tanglanawk to zae o haih.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Angraengnawk to angmacae ban hoiah bangh o moe, kacoehtanawk to azat thok ah a sak o.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Cang kaeh hanah thendoengnawk to naeh o, nawktanawk to thing aput o sak.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 To khongkha thungah kacoehtanawk akun o sak ai, thendoengnawk doeh katoeng kruek o ai boeh.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Palung anghoehaih azaem ving boeh pongah, hnawhaih doeh palungsethaih ah angcoeng lat boeh.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Kaicae lu ih angraeng lumuek loe krak ving boeh; ka zae o boeh pongah khosak ka bing o boeh!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 To pongah kaicae ih palungthin loe zai sut boeh; hae hmuennawk pongah kaicae ih mik amtueng ai boeh.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 Kami angqai krangah kaom, Zion mae loe tasuinawk mah paqaih o haih boeh.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Aw Angraeng, nang loe dungzan ah na cak poe; na angraeng tangkhang loe adung boih khoek to cak poe.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Tipongah kaicae nang pahnet poe moe, atue kasawk ah nang pahnawt ving loe?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Aw Angraeng, kaicae hae nangmah khaeah amlaemsak ah; to tih nahaeloe kam laem o let tih; kaicae ih atuenawk loe canghnii ih atue baktiah omsak let ah.
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Toe kaicae hae nang pahnawt zuep ai moe, palung nang phui thuih hmoek ai nahaeloe, na pathawk let rae ah.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
