Lokcaekkung 9
1 Jerub-Baal capa Abimelek loe Shekem ah kaom amno ih thangqoinawk hoi amno ih acaengnawk khaeah caeh moe,
Jerubba'als Søn Abrimelek begav sig til sine Morbrødere i Sikem og talte til dem og til hele sin Moders Fædrenehus's Slægt og sagde:
2 Shekem ih kaminawk boih khaeah, Nangcae to Jerub-Baal ih capa quisarihtonawk mah ukhaih maw hoih kue, to ai boeh loe kami maeto mah ukhaih? kai loe nangcae ih ahuh hoi angan ah ni ka oh, tiah panoek oh, tiah thuih pae hanah tahmenhaih a hnik.
"Sig til alle Sikems Borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bød og Blod!"
3 To tiah a thuih pae ih loknawk to amno ih tangqoinawk mah Shekem vangpui ah kaom kaminawk boih khaeah thuih pae o naah, Abimelek loe kaicae ih amnawk ni, tiah a thuih o pongah, anih to abomh han koeh o.
Hans Morbrødre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: "Han er vor Broder."
4 To pongah nihcae mah Baal-Berith tempul ih phoisa shekel quisarihto anih hanah paek o; Abimelek mah to ih phoisa hoiah zithaih tawn ai misahoih kaminawk to tlai moe, angmah hnukah bangsak.
De gav ham derpå halvfjerdsindstyve Sekel Sølv fra Ba'al Berits Hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække Folk, som sluttede sig til ham.
5 Anih loe Ophrah ah kaom ampa im ah caeh moe, angmah ih nawkamyanawk Jerub-Baal capa quisarihtonawk to lungsong maeto nuiah hum boih; toe Jerub-Baal capa asoi koek, Jotham loe anghawk ving pongah a loih.
Derpå drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner, ihjel på een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste Søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig.
6 To naah Shekem ah kaom kaminawk hoi Millo imthung takohnawk loe, Shekem ih thing ohhaih ahmuen ah nawnto amkhueng o moe, Abimelek to siangpahrang ah suek o.
Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenstøtten i Sikem.
7 To lok to Jotham khae thuih pae o naah, Gerizim mae nuiah dawh moe, nihcae khaeah, hae tiah a hang thuih; Shekem acaengnawk, Sithaw mah nangcae ih lok tahngai hanah, ka lok hae tahngai oh.
Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig på Toppen af Garizims Bjerg og råbte med høj Røst til dem: "Hør mig, Sikems Borgere, så skal Gud høre eder!
8 Nito naah thingnawk loe angmacae ukkung siangpahrang to suek moe, situi bawh hanah a caeh o; nihcae mah olive thing khaeah, Kaicae hae na uk ah, tiah a naa o.
Engang tog Træerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietræet: Vær du vor Konge!
9 Toe olive thing mah, nihcae khaeah, Sithaw hoi kami mah pakoeh ih ka thawkhaih to caehtaak moe, thing nuiah kam zam han maw? tiah a naa.
Men Olietræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Fedme, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over Træerne?
10 To pacoengah thingnawk mah thaiduet thing khaeah, Angzoh loe kaicae hae na uk ah, tiah a naa o.
Så sagde Træerne til Figentræet: Kom du og vær vor Konge!
11 Toe thaiduet thing mah nihcae khaeah, Ka luephaih hoi kahoih kaimah ih thingthai hae ka caehtaak moe, thingnawk to ka khuk han maw? tiah naa let bae.
Men Figentræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Sødme og min liflige Frugt for at give mig til at svæve over Træerne?
12 Thingnawk mah misurkung khaeah, Angzoh loe, kaicae hae na uk ah, tiah a naa o.
Så sagde Træerne til Vinstokken: Kom du og vær vor Konge!
13 Toe misurkung mah nihcae khaeah, Sithaw hoi kami nawmsakhaih kaimah ih misurtui hae ka caehtaak moe, thingnawk to ka khuk han maw? tiah a naa.
Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Most, som glæder Guder og Mennesker, for at give mig til at svæve over Træerne?
14 Thingnawk boih mah soekhringkung khaeah, Angzoh loe, kaicae hae na uk ah, tiah a naa o.
Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du og vær vor Konge!
15 To naah soekhringkung mah thingnawk khaeah, Kai hae nangcae nuiah siangpahrang ah nang suek o moe, situi bawh han na koeh o tangtang nahaeloe, angzo oh loe, kai ih tahlip ah abuep oh; to tih ai nahaeloe soekhringkung thung hoiah hmai to tacawt ueloe, Lebanon ih sidar thingnawk to kangh tih, tiah a naa.
Og Tornebusken svarede Træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders Konge, kom så og søg ind under min Skygge; men hvis ikke, så vil Flammer slå op af Tornebusken og fortære Libanons Cedre!
16 To pongah vaihi nangcae mah, Palungthin tang hoiah Abimelek to siangpahrang ah na suek o moe, Jerub-Baal hoi a imthung takoh nuiah kahoih hmuen to na sak o boeh maw, a hnuk han koi hmuen to a nuiah na sak pae o maw?
Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til Værks, da I gjorde Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og gengældt ham, hvad han gjorde -
17 (Kam pa mah nangcae han misatuk pae, a hinghaih paek moe, nangcae to Midian kaminawk ban thung hoiah ang pahlong o boeh.
min Fader kæmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse eder af Midjaniternes Hånd,
18 Toe vaihniah kam pa ih imthung takoh ah misa nang thawk o moe, lungsong maeto nuiah a capa quisarihto na hum pae o boih; a tamna nongpata ih capa Abimelek loe, nangmacae ih amnawk ah oh pongah, Shekem acaengnawk boih ukkung siangpahrang ah na suek o; )
men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dræbt hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, på een Sten og sat hans Trælkvindes Søn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder
19 vaihniah palungthin tang hoiah Jerub-Baal hoi a imthung takoh nuiah kahoih hmuen to na sak o nahaeloe, Abimelek to nangcae anghoehaih ah om nasoe, nangcae doeh a nuiah anghoe o toeng ah:
ja, hvis I i Dag er gået ærligt og redeligt til Værks mod Jerubba'al og hans Hus, så gid I må få Glæde af Abimelek, og gid han må få Glæde af eder;
20 toe nang hoe o ai nahaeloe, Abimelek khae hoi hmai to tacawt nasoe loe, nangcae Shekem vangpui ah kaom kaminawk hoi Millo imthung takohnawk boih to paduek nasoe; Shekem ih kaminawk hoi Millo imthung takoh khae hoiah hmai to tacawt nasoe loe, Abimelek to kangh nasoe, tiah a naa.
men hvis ikke, så slå Flammer op fra Abimelek og fortære Sikems Borgere og Millos Hus, og Flammer slå op fra Sikems Borgere og Millos Hus og fortære Abimelek!"
21 To pacoengah Jotham loe amya Abimelek to zit pongah, cawnh moe, Beer vangpui ah oh.
Derpå tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at være i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.
22 Abimelek mah Israel kaminawk to saning thumto uk,
Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre År,
23 Sithaw mah Abimelek hoi Shekem kaminawk khaeah kasae muithla to patoeh pae; to naah Shekem ih kaminawk mah Abimelek nuiah oep om ai ah khosak pae o.
sendte Gud en ond Ånd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
24 Jerub-Baal ih capa quisarihtonawk nuiah sak ih sethaih to nihcae humkung angmacae ih amnawk Abimelek nuiah krah tih; angmah ih nawkamyanawk hum hanah bomkung Shekem vangpui kaminawk nuiah doeh krah tih.
for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner kunde blive hævnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at dræbe sine Brødre.
25 Shekem vangpui ih kaminawk loe Abimelek angang hanah mae nuiah caeh o; to ah caeh kaminawk boih ih hmuenmaenawk to lomh pae o; to lok to Abimelek khaeah thuih pae o.
Sikems Borgere lagde da Baghold på Bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek.
26 Ebed capa Gaal loe angmah ih nawkamyanawk hoi nawnto Shekem ah khosak han angpoeng o; anih loe to vangpui kaminawk mah oep ih kami ah oh.
Nu kom Ga'al, Ebeds Søn, med sine Brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
27 Nihcae loe lawk ah caeh o, misurthaih to pakhrik o moe, khok hoiah atit o; tempul thungah caeh o moe, kanawm ah poih to sak o; a caak a naek o moe, Abimelek to tangoeng o.
De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og drak og udstødte Forbandelser over Abimelek.
28 To naah Ebed capa Gaal mah, Abimelek loe mi aa, Shekem loe mi aa, Tipongah aicae mah anih ih toksak pae han angaih loe? Anih loe Jerub-Baal capa na ai maw? Zebul loe anih ih toksah kami ah na ai maw oh? Shekem ampa, Hamor ih tok to sah pae oh; tih hanah Abimelek ih tok a sak o han loe?
Da sagde Ga'al, Ebeds Søn: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans Trælle! Var ikke Jerubba'als Søn og hans Foged Zebul Trælle for Hamors, Sikems Faders, Mænd hvorfor skal vi da være hans Trælle?
29 Sithaw rang hoiah hae kaminawk hae ka ban thungah om o na haeloe, Abimelek to ka takhoe ving han; Abimelek khaeah, Nang mah ih misatuh kaminawk boih na kawk cadoeh, kaicae mah kang pazawk o han vop, tiah ka naa han, tiah a thuih.
Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe Abimelek af Vejen!"
30 Ebed capa Gaal ih lok to, vangpui ukkung Zebul mah thaih naah, paroeai palungphui.
Da Zebul, Byens Høvedsmand, hørte Ga'als, Ebeds Søns, Urd, blussede hans Vrede op,
31 To naah anih mah tamqumta hoi Abimelek khaeah laicaehnawk to patoeh, Ebed capa Gaal hoi anih ih nawkamyanawk loe Shekem vangpui ah khosak han angpoeng o tih; khenah, nihcae loe nang to tuk hanah vangpui thungah toksak o.
og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al, Ebeds Søn, og hans Brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forstærk derfor din Hær og ryk ud!
32 To pongah aqum ah nangmah ih kaminawk hoi nawnto angzoh loe, nihcae to lawk ah angang oh;
Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og læg dig i Baghold på Marken;
33 akhawn bang khawnthaw ni tacawt naah, vangpui to tuh oh; Gaal hoi anih ih kaminawk nang tuk hanah angzoh o naah, na ban mah sak koeh ih baktih toengah sah oh, tiah a naa.
og kast dig så over Byen tidligt om Morgenen, når Solen står op! Når da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!"
34 To pongah Abimelek hoi anih ih misatuh kaminawk boih angthawk o, khoving ah caeh o moe, abu palito ampraek o pacoengah, Shekem vangpui to a toep o.
Abimelek brød da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.
35 Abimelek hoi anih ih misatuh kaminawk loe anghawkhaih ahmuen hoiah angzoh o naah, Ebed capa Gaal loe tasa bangah caeh moe, khongkha taengah angdoet.
Da gik Ga'al, Ebeds Søn, ned og stillede sig op ved Byporten. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
36 Gaal mah nihcae to hnuk naah, Zebul khaeah, Khenah, mae nui hoiah kaminawk angzoh o, tiah a naa. Zebul mah anih khaeah, Mae ih tahlip to kami baktiah na hnuk moeng kalang mue, tiah a naa.
Da Ga'al fik Øje på Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det er Bjergenes. Skygge, du tager for Mænd!"
37 Toe Gaal mah, khenah, lawk aum hoiah kaminawk to angzoh o tathuk, kalah kami abu loe Meonenim thing ohhaih ahmuen bang hoiah angzoh o, tiah a naa.
Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!"
38 To naah Zebul mah anih khaeah, Abimelek loe kawbaktih kami ah maw oh moe, anih ih tok ka sak pae o han loe? tiah na thuih ih pakha loe vaihi naah maw oh? Nihcae loe na khet patoek ih kaminawk na ai maw? Caeh loe nihcae to tuh ah, tiah a naa.
Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra før: Hvem er Abimelek, at vi skal være hans Trælle? Der er de Folk, du lod hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!"
39 To pongah Gaal mah vangpui thung ih kaminawk to kok moe, Abimelek to tuk.
Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kæmpe mod Abimelek.
40 Abimelek mah Gaal to patom naah, anih loe cawnh ving; vangpui thungah akunhaih khongkha khoek to, kami paroeai ahmaa caak o moe, duek o.
Men Abimelek slog ham på Flugt, og mange faldt og lå dræbte helt hen til Byporten.
41 Abimelek loe Arumah ah khosak; Zebul mah Gaal hoi anih ih nawkamyanawk to Shekem vangpui hoiah haek boih.
Abimelek tog så Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Brødre bort fra Sikem.
42 Khawnbangah Shekem vangpui ih kaminawk loe lawk ah caeh o, to lok to Abimelek khaeah thuih pae o.
Næste Dag begav Folket sig ud på Marken, og det meldtes Abimelek.
43 To pongah anih mah angmah ih kaminawk to kawk moe, abu thumto ah tapraek pacoengah, lawk ah kami to angangsak; khenah, vangpui thung hoiah kami angzoh o naah, anih loe nihcae tuk hanah angthawk moe, a tuk.
Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold på Marken; og da han så Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem.
44 Abimelek hoi a taengah kaom misatuh kaminawk loe, vangpui khongkha thungah cawnh o moe, angang o; kalah misatuh abu hnetto loe lawk ah caeh o moe, kaminawk to patom o pacoengah, hum o.
Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brød frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude på Marken; og huggede dem ned;
45 To na ni athun qui Abimelek mah vangpui to tuk moe, a lak; athung ah kaom kaminawk to hum moe, vangpui to paro pacoengah, a nuiah paloi to a phuih.
og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen, indtog han den, dræbte Folkene deri, nedbrød Byen og strøede Salt på den.
46 To lok to Shekem imsang ah kaom kaminawk mah thaih o naah, sithaw Berith tempul thungah akun o.
Da hele Besætningen i Sikems Tårn hørte det, begav de sig ben til Kælderrummet i El Berits Hus.
47 Shekem vangpui ih kaom kaminawk boih loe to ahmuen ah amkhueng o, tiah Abimelek khaeah thuih pae o.
Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Tårn var samlet,
48 Abimelek mah angmah hoi angmah ih kaminawk boih to Zalmon mae ah dawh haih; anih mah caka to lak moe, thing tanghang to pakhruk pacoengah, palaeng ah aput; a taengah kaom kaminawk khaeah, Nang hnuk o ih ka sak ih hmuen baktih toengah, karangah sah oh, tiah a naa.
gik han med alle sine Folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en Økse, afhuggede et Knippe Grene, løftede det op og tog det på Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gøre det samme, som I så, jeg gjorde!"
49 To pongah kaminawk boih mah thing tanghang to pakruk o moe, Abimelek hnukah bang o; thingnawk to akhaw thungah hnawt o moe, akhaw to hmai hoiah thlaek o; to naah Shekem imsang thungah kaom kaminawk, nongpa nongpata kami sangto duek o.
Alle Folkene afhuggede da også hver sit Knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven på Kælderrummet og stak Ild på Kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele Besætningen i Sikems Tårn, henved 1000 Mænd og Kvinder.
50 To pacoengah Abimelek to Thebez vangpui ah caeh, to vangpui to tuk moe, a lak.
Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den.
51 Toe vangpui thungah kacak parai imsang maeto oh; vangpui thungah kaom kaminawk hoi nongpa nongpatanawk loe to imsang ah cawnh o boih; thok to khah o moe, imsang imphu ah a dawh o.
Inde i Byen var der et stærkt befæstet Tårn; derhen flygtede alle Mænd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op på Tårnets Tag;
52 Abimelek loe to imsang ah caeh moe, a tuk; toe imsang to hmai hoi qoeng hanah tha pathok moe, akunhaih khongkha khoek to a phak.
Abimelek rykkede da frem til Tårnet og angreb det; men da han nærmede sig Tårnets Indgang for at stikke Ild derpå,
53 To naah nongpata maeto mah imphu hoiah Abimelek ih lu nuiah thlung pakhrak thuih moe, a lu to koih phaeng.
kastede en Kvinde en Møllesten ned på Abimeleks Hoved og knuste hans Hjerneskal.
54 To naah angmah ih hmuenmae phawkung to karangah kawk moe, anih khaeah, Nongpata maeto mah hum, tiah minawk mah thuih o han ai ah, na sumsen to aphongh loe, na hum ah, tiah a naa. To pongah a tamna mah anih to thunh moe, duek.
Da råbte han i Hast til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slået mig ihjel!" Og Våbendrageren gennemborede ham, så han døde.
55 Abimelek duek boeh, tiah Israel kaminawk mah hnuk o naah, kami boih angmacae im ah amlaem o.
Men da Israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit.
56 Abimelek mah angmah ih nawkamya quisarihto hum moe, ampa nuiah sak ih zaehaih to Sithaw mah pathok let.
Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin Fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve Brødre;
57 Shekem vangpui ih kaminawk boih mah sak o ih kasae hmuennawk to angmacae lu nuiah Sithaw mah kraksak let; Jerub-Baal capa Jotham ih tangoenghaih to nihcae nuiah phak.
og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. På den Måde kom Jotams, Jerubba'als Søns, Forbandelse over dem.
