Lokcaekkung 5
1 To na niah Deborah hoi Abinoam capa Barak mah hae laa hae a sak hoi.
Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, denne Sang:
2 Israel siangpahrangnawk mah lu lak o moe, kaminawk mah angmacae koehah hmuenmae to paek o pongah, Angraeng to saphaw oh.
Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!
3 Aw nangcae siangpahrangnawk, tahngai oh; Aw nangcae ukkung angraengnawk, naa patueng oh; Angraeng khaeah laa ka sak han; Israel Angraeng Sithaw khaeah, saphawhaih laa to ka sak han.
Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!
4 Aw Angraeng, Seir mae hoi na caeh moe, Edom prae hoiah na caeh naah, long to anghuen moe, van hoiah kho angzoh; tamai thung hoiah khotui to krak.
HERRE, da du brød op fra Se'ir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
5 Angraeng hmaa ah mae to tui ah amkaw moe, Sinai mae doeh Israel Angraeng Sithaw hmaa ah atui amzawt.
Bjergene bæved for HERRENS Aasyn, for HERREN Israels Guds Aasyn!
6 Anath capa Shamgar dung hoi Jael dung ah, lampuinawk to angqai krang pongah, kholong caeh kaminawk mah lam tamcaek loklam to pazui o ving boeh.
I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage laa Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
7 Vangta thungah Israel kaminawk khosakhaih to boeng boeh; kai Deborah hae kangthawk moe, Israel ih amno ah kang thawk ai karoek to, Israel prae thungah khosah kami to kha.
der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.
8 Israel kaminawk loe kangtha sithawnawk to qoih o; to naah nihcae ih vangpui khongkha thungah misanawk angzoh o; Israel kami sang quipalito mah angvaenghaih aphaw hoi tayae maeto doeh tawn o ai.
Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Saa man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind? —
9 Israel siangpahrangnawk loe kaminawk hoi nawnto toksak hanah, angmacae koeh ah palung angpaek o pongah, Israel ukkungnawk khaeah poekhaih palungthin to ka suek; to pongah nangcae mah Angraeng to saphaw oh.
For Israels Førere slaar mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!
10 Nangcae laa hrang kanglung angthueng kaminawk, lokcaek kaminawk, loklam caeh kaminawk,
I, som rider paa rødgraa Æsler, I, som sidder paa Tæpper, I, som færdes paa Vejene, syng!
11 Tuidokhaih ahmuen ah kalii sin kaminawk ih ban thung hoi nangcae pahlong kaminawk ih lok to na thaih o naah, laa to sah oh; nihcae loe Angraeng toenghaih to thuih o moe, Israel avangnawk thungah kaom kaminawk mah sak ih toenghaih kawng to a thuih o. To naah Angraeng ih kaminawk loe angmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o tih.
Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENS Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENS Folk ned til Portene.
12 Angthawk ah, angthawk ah, Deborah; angthawk ah, angthawk loe, laa sah ah; angthawk ah, Aw Barak! Aw Abinoam caanawk, misatukhaih ahmuen ah naeh ih kaminawk to hoi ah.
Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, staa op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!
13 To naah kanghmat kaminawk loe kami ukkungnawk khaeah caeh o; Angraeng loe angzoh moe, thacak kaminawk ukhaih to ang paek.
Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENS Folk frem.
14 Amalek kaminawk taengah kaom kaminawk loe, Ephraim prae thung hoiah tacawt o; Benjamin kaminawk loe nangcae hnukah bang o; misatuh ukkungnawk loe Makir ih acaeng thung hoiah angzoh o; Zebulun acaeng thung hoiah loe khokhan thaih kaminawk to angzoh o.
Fra Efraim steg de ned i Dalen, din Broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;
15 Issakar siangpahrang capanawk loe Deborah hoi nawnto oh o; Issakar acaeng loe Barak hoi doeh nawnto oh o; anih loe karangah azawn ah cawnh. Reuben ohhaih prae thungah loe khopoek thaih kaminawk to oh o.
Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
16 Tipongah tuu hanghaih lok thaih hanah, tuu khongkha thungah na oh loe? Reuben ohhaih prae thungah loe khopoek thaih kaminawk oh o.
Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
17 Gilead loe Jordan vapui yaeh ah oh; tipongah Dan acaeng loe palongpuinawk ohhaih ahmuen taengah khosak o loe? Asher loe tuipui taengah oh moe, tuipui taeng ih azawn ah oh.
Gilead blev paa hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
18 Zebulun kaminawk hoi Naphtali kaminawk loe misa angtukhaih maesang nuiah hinghaih paek han khoek to a koeh o.
Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med paa Markens Høje.
19 Siangpahrangnawk loe angzoh o moe, misa to tuk o; Kanaan ih siangpahrangnawk mah Meggido tui ohhaih taeng ih, Taanak vangpui to tuk o, toe aicae ih phoisa to la o thai ai.
Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande — de fanged ej Sølv som Bytte!
20 Van bang hoiah nihcae tuk o; cakaehnawk loe angmacae amhaehaih loklam hoiah Sisera to tuk o.
Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!
21 Kishon vapui, kangquem vapui, Kishon vapui mah nihcae to pazawk boih boeh; Aw ka hinghaih, thacak kaminawk to na tit boeh.
Kisjons Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!
22 Hrang kangthueng kaminawk loe hrang hoi cawnh o ving pongah, hrang khokpadae to koih pae, thacak hrang khokpadae to akah pae rak.
Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
23 Nihcae loe Angraeng abomh hanah angzo o ai moe, thacak kaminawk tuk hanah Angraeng khaeah angzo o ai pongah, Meroz vangpui to tangoeng thui ah, tiah Angraeng ih van kami mah thuih.
»Forband«, sagde HERRENS Engel »forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp — kom HERREN til Hjælp som Helte!«
24 Ken acaeng, Heber ih zu, Jael loe tahamhoih koek nongpata ah oh; kahni imthung ah kaom nongpatanawk thungah tahamhoih koek nongpata ah oh.
Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!
25 Anih mah nongpata khaeah tui hnik naah, maitaw tahnutui to a paek moe, angraeng mah caak ih maitaw tahnutui kamkhawk to a paek.
Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skaal.
26 Nongpata mah sumdik to lak moe, a bantang ban ah cakii to sinh pacoengah, cakii hoiah Sisera to boh mat; a lu ah boh pae hup moe, sumdik hoiah a naalaking to takhing pae puet.
Med Haanden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.
27 Anih loe Jael khokkung ah angsong, to ah amtimh moe, duek sut. Anih khokkung ah angsongh sut, to ah amtimh moe, amtimhaih ahmuen ah a duek.
For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der laa han fældet!
28 Sisera amno loe thokbuem hoiah khet, thokbuem taengah anghnut moe, tipongah maw anih ih hrang lakok loe angzo palang ai? Tipongah maw anih ih hrang lakok loe akra parai? tiah a qah.
Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: »Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?«
29 Nongpatanawk thung ih palungha koek kami mah, anih han pathim pae ih lok loe,
Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: »Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,
30 Sisera hoi anih ih kaminawk loe nongpa maeto mah nongpata maeto han ih, to tih ai boeh loe hnetto han ih paek hanah, hmuenmae pakrong o moe, amzet o kalang mue, kahoih koek rong congca khukbuennawk, a-aem kaom kahoih rong congca khukbuennawk, misa pazawk kaminawk mah tahnong ah zaeng hanah angan kahoih kahninawk a lak o pongah mue, hae tiah akra o? tiah a naa.
Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!«
31 To pongah Aw Angraeng, na misanawk boih loe anghmaa angtaa o nasoe! Toe nang palung kaminawk loe, ni tacawt tahang nathuem ih thacakhaih baktih toengah om o nasoe, tiah a thuih. To pacoengah prae thungah saning quipalito thung monghaih to oh.
Saaledes skal alle dine Fjender forgaa, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som naar Sol gaar op i sin Vælde! Derpaa havde Landet Ro i fyrretyve Aar.
