Lokcaekkung 18

1 To nathuem ah Israel siangpahrang om ai vop; to nathuem ah Dan acaeng loe qawk ah toep hanah a ohhaih ahmuen to pakrong o; to nathuem ah nihcae loe Israel acaengnawk thung hoiah qawktoep han ih tawn o ai vop.

I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer.

2 To pongah Dan kaminawk loe prae pakrong hanah, Zorah hoi Estaol vangpui hoiah misa kahoih moe, tha kacak angmacae ih kami pangato patoeh o; nihcae loe caeh oh moe, Ephraim mae nui ah kaom Mikah im ah akun o; to ah qumto a iih o.

Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og de sagde til dem: "Drag hen og undersøg Landet!" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.

3 Nihcae Mikah im ah phak o naah, thendoeng Levi ih lok to maat o pongah, to ah akun o moe, anih khaeah, Mi mah maw hae ah ang caeh haih? Tipongah hae ah na oh loe? tiah a naa o.

Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har ført dig herhen, hvad tager du dig for på dette Sted, og hvorfor er du her?"

4 To naah Levi mah nihcae khaeah, Mikah mah sak ih hmuen to a thuih pae; hae kami mah kai ang tlai pongah, anih ih qaima ah ka oh, tiah a naa.

Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Præst."

5 To naah nihcae mah Levi khaeah, Kholong ka caeh o haih hae amkah tih maw? Sithaw khaeah na dueng paeh, tiah a naa o.

Da sagde de til ham: "Adspørg da Gud, at vi kan få at vide, om vor Færd skal lykkes!"

6 Qaima mah nihcae khaeah, Lunghoihta hoiah caeh oh, Angraeng mah na caehhaih loklam patuek boeh, tiah a naa.

Præsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN våger over eders Færd!"

7 To pongah to kami pangatonawk loe to ahmuen hoiah angthawk o moe, Laish vangpui ah caeh o; to ah kaom kaminawk loe Sidon kaminawk baktiah misa zithaih tawn o ai, kamong ah khosak o; nihcae azatpaw hanah prae thungah zaehoikung tawn o ai, nihcae loe Sidon kaminawk hoiah angthla o parai, mi hoiah doeh angbethaih tawn o ai, tiah a hnuk o.

Så drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de så, at Byen levede trygt på Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at gøre.

8 To pacoengah Zorah hoi Estaol vangpui ah amlaem o let; to naah angmah ih nawkamyanawk mah, Khoqam hnukhaih dan kawbangmaw oh? tiah a dueng o.

Da de kom tilbage til deres Brødre i Zora og Esjtaol, spurgte disse dem: "Hvad har I at melde?"

9 Nihcae mah, Angthawk oh; nihcae to tuh si! Khenah, kahoih parai prae to ka hnuk o boeh; nang hngai o duem han maw? Prae thungah akun moe, qawktoep hanah mong o sut hmah.

De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er såre godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet!

10 To ahmuen to na phak o naah, misa zithaih tawn ai ah khosah kaminawk hoi kalen parai prae to na hnu o tih; Sithaw mah to prae to nangcae ban ah paek tih; to ahmuen ah loe long nuiah kaom hmuennawk to akoep boih boeh, tiah a naa o.

Thi Gud bar givet det i eders Hånd et Sted, hvor der ikke er Mangel på nogen Verdens Ting! Når l kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"

11 To pongah Dan acaeng kami cumvai taruktonawk loe, Zorah hoi Eshtaol hoiah misatukhaih maiphaw maica to sinh o moe, a caeh o.

Så brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zora og Esjtaol,

12 Nihcae loe caeh o moe, Judah prae Kirith-Jearim vangpui ah atai o; to pongah Kirith-Jearim vangpui niduem bangah kaom, to ahmuen to Mahaneh-Dan, tiah vaihni ni khoek to kawk o.

og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat Jearim.

13 Nihcae loe Ephraim mae nuiah caeh o moe, Mikah ih im to phak o.

Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus,

14 To naah Laish vangpui pakrong han caeh kami pangatonawk mah, angmacae nawkamya khaeah, Hae ih im thungah kahni maeto, teraphim ih krang, phoisa hoiah daengh ih krang, phoisa atui pakaw moe, sak ih krangnawk oh, tiah na panoek o maw? To vaihi timaw na sak o han, tiah poek oh, tiah a naa.

tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Brødre: "Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskåret og støbt Billede? Så indser I vel, hvad I har at gøre!"

15 Nihcae loe angqoi o moe, Mikah ih im ah kaom, thendoeng Levi khaeah caeh o pacoengah, anih to lok tapring o.

De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste på ham,

16 Misatuk hanah amsak Dan kami cumvai taruktonawk loe, khongkha taengah angdoet o.

medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.

17 Laish prae khet hanah caeh kami pangatonawk loe, Mikah imthung ah akun o moe, phoisa hoiah daengh sak ih krang, kahni, teraphim krang hoi phoisa atui pakaw moe, sak ih krangnawk to a lak o; qaima loe misatuk hanah amsak kami cumvai taruktonawk hoi nawnto khongkha taengah angdoet.

Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden, medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten.

18 To kaminawk loe Mikah ih imthung ah akun o moe, daengh ih krang, kahni, teraphim krang hoi atui pakaw moe, sak ih krangnawk to lak o. To pacoengah qaima mah nihcae khaeah, Timaw na sak o loe? tiah a naa.

Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: "Hvad er det, I gør?"

19 Nihcae mah qaima khaeah, Om duem ah, na pakha to ban hoi tamuep loe, kaicae hoi nawnto angzo ah; kaicae khae angzoh loe, kaicae ih ampa hoi qaima ah om ah; imthung takoh maeto ih qaima ah oh pongah loe, Israel acaeng hoi imthung takoh ih qaima ah oh to hoih kue ai maw? tiah a naa o.

Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"

20 To naah qaima loe anghoe moe, kahni, teraphim krang hoi daeng ih krang to lak moe, to kaminawk khaeah a caeh.

Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene.

21 To kaminawk mah nawktanawk, im ah pacah ih moinawk hoi a tawnh o ih hmuenmaenawk to hmabang ah caeh o sak, angmacae to loe hnukah caeh o.

Derpå vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.

22 Mikah im hoiah tacawt o pacoengah, Mikah im taengah kaom kaminawk loe nawnto amkhueng o moe, Dan kaminawk to patom o.

Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de Huse, der lå ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.

23 Nihcae mah hnukbang hoiah hangh o thuih naah, Dan kaminawk loe hnukbang ah angqoi o moe, Mikah khaeah, Tih raihaih maw na tawnh moe, kaminawk hoi nawnto kaicae nang patom? tiah a naa o.

Da de råbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?"

24 Anih mah, Ka sak ih sithawnawk hoi kai ih qaima to na lak o moe, na caeh o haih ving pongah ni; to hmuenawk ai ah loe tih kalah hmuen maw ka tawnh vop? Nangcae mah tih raihaih maw na tawnh? tiah lok nang dueng o lat loe, tiah a naa.

Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?"

25 Dan kaminawk mah anih khaeah, Na lok thaih han ka koeh o ai; to tih ai nahaeloe palungphui kaminawk mah na hmang o ueloe, nangmah hoi na imthung takoh kaminawk ih hinghaih to amro moeng tih, tiah a naa o.

Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke høre et Ord mere fra dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte både dit eget og dine Husfolks Liv på Spil!"

26 Dan kaminawk mah anih to caeh o taak poe; Mikah mah nihcae to ka pazawk thai mak ai, tiah panoek naah, angmah im ah amlaem taak.

Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika så, at de var ham for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.

27 Mikah mah sak ih hmuennawk to nihcae mah lak o moe, anih ih qaima to hoih pae o ving pacoengah, mawnhaih om ai ah khosah kaminawk ohhaih Laish vangpui ah a caeh o; nihcae to sumsen hoiah tuk o moe, vangpui to hmai hoiah thlaek pae o.

De tog så Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt, huggede dem ned med Sværdet og stak Ild på Byen,

28 Sidon hoi angthla parai ahmuen ah oh o moe, mi hoiah doeh angpehhaih tawn o ai pongah, nihcae pahlongkung mi doeh om ai; vangpui loe Beth-Rehob taeng ih azawn ah oh. Dan kaminawk mah vangpui to sak o moe, to ahmuen ah oh o.

uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den lå langt fra Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet Rehobs Dal. Så byggede de Byen op igen og bosatte sig der;

29 To vangpui kangquem ahmin loe Laish, tiah kawk o; toe amsae Israel mah sak ih a capa, Dan ih ahmin to lak o moe, vangpui to Dan, tiah a sak o.

og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn; men før var Byens Navn Lajisj.

30 Dan kaminawk loe Mikah mah sak ih krang to suek o moe, Manasseh capa Gershom, Gershom capa Jonathan hoi anih ih caanawk loe, misong ah laem o ai karoek to, Dan acaengnawk ih qaima ah oh o.

Derpå stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i Landflygtighed.

31 Sithaw ih im Shiloh ah oh nathung, Mikah mah sak ih krang ni nihcae mah patoh o poe.

Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.