Lokcaekkung 11
1 Gilead kami Jepthah loe misatuh thaih kami ah oh; ampa loe Gilead, amno loe tangyat zaw kami ah oh.
Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.
2 Gilead ih zu mah capanawk to a sak pae, a caanawk qoeng o tahang naah loe, Anih ih ahap nawkamyanawk mah Jepthah khaeah, Nang loe prae kalah nongpata ih capa ah na oh pongah, kaicae ampa imthung takoh ih qawk tetta doeh na toep mak ai, tiah naa o moe, Jepthah to haek o ving.
Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: »Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!«
3 To pongah Jepthah loe angmah ih nawkamyanawk khae hoiah cawnh moe, Tob prae ah khosak; to prae ih misahoih kaminawk loe nawnto amkhueng o moe, anih hnukah bang o.
Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle daarlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.
4 Atue nasetto maw oh pacoengah, Ammon kaminawk mah Israel kaminawk to tuk o.
Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.
5 Ammon kaminawk mah Israel kaminawk to tuk o naah, Gilead prae ih kacoehtanawk loe Jepthah kawk hanah, Tob prae ah caeh o.
Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.
6 Nihcae mah Jepthah khaeah, Ammon misa ka tuk o thai hanah, angzoh loe, kaicae ih misatuh angraeng ah om ah, tiah a naa o.
De sagde til Jefta: »Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!«
7 Jepthah mah kacoehtanawk khaeah, Kai nang hnukma o pongah, kam pa imthung takoh hoiah nang haek o na ai maw? Tipongah raihaih na tong o naah, kai khaeah nang zoh o let loe? tiah a naa.
Jefta svarede Gileads Ældste: »Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?«
8 Gilead ih kacoehtanawk mah Jepthah khaeah, Toe vaihi loe nang khaeah kang zoh o let boeh; kaicae hoi nawnto nang zoh moe, Ammon misa to na tuk nahaeloe, Gilead ah kaom kaminawk boih ukkkung ah na om o tih, tiah a naa o.
Men Gileads Ældste sagde til Jefta: »Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!«
9 Jepthah mah Gilead ih kacoehtanawk khaeah, Ammon kaminawk tuk hanah kai nang lak o moe, Angraeng mah nihcae to ka ban ah paek nahaeloe, nangcae ih lu koek ah ka om tangtang tih maw? tiah a naa.
Jefta svarede Gileads Ældste: »Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, saa vil jeg være eders Høvding!«
10 Gilead ih kacoehtanawk mah Jepthah khaeah, Na thuih ih loknawk baktiah ka sah o ai nahaeloe, Angraeng loe hnukung ah aicae salakah om nasoe, tiah a naa o.
Da sagde Gileads Ældste til Jefta: »HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!«
11 To pongah Jepthah loe kacoehtanawk hnukah Gilead ah caeh; kaminawk mah anih to lu koek hoi misatuh angraeng ah suek o; to loknawk boih to Mizpah ah Angraeng hmaa ah a thuih let.
Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENS Aasyn i Mizpa.
12 To pacoengah Jepthah mah Ammon siangpahrang khaeah laicaehnawk to patoeh moe, Kaicae nuiah palung hoih ai ih hmuen timaw na tawnh moe, kaicae prae tuk hanah nang zoh? tiah a thuisak.
Derpaa sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: »Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?«
13 Ammon kaminawk ih siangpahrang mah Jepthah ih laicaehnawk khaeah, Israel kaminawk loe Izip prae hoiah angzoh o naah, ka prae to Arnon hoi Jabbok karoek to khue ai ah, Jordan vapui caehhaih loklam khoek to ang lomh pae o; to pongah vaihi lunghoihta hoiah na paek o let ah, tiah a naa.
Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: »Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!«
14 Jepthah mah Ammon kaminawk ih siangpahrang khaeah laicaehnawk to patoeh let;
Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
15 Jephthah mah anih khaeah, Israel mah Moab prae doeh, Ammon kaminawk ih prae doeh la o ai.
og lod sige: »Saaledes siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!
16 Toe Israel kaminawk Izip prae hoi angzoh o naah, praezaek hoiah tuipui kathim ah ni caeh o poe; to ahmuen hoiah Kedesh avang ah caeh o;
Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpaa til Kadesj.
17 Israel mah Edom siangpahrang khaeah laicaehnawk to patoeh moe, na prae thung hoiah na caehsak raeh, tiah tahmenhaih a hnik; toe Edom siangpahrang mah tahngai pae ai. To tiah Moab siangpahrang khaeah doeh laicaehnawk to patoeh, anih mah doeh tahngai pae ai; to pongah Israel kaminawk loe Kedesh avang ah oh o.
Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
18 To pacoengah praezaek ah caeh o moe, Edom hoi Moab prae to takui o; Moab prae ni angyae bang hoiah a caeh o moe, Arnon vapui yaeh ah atai o; Arnon vapui loe ramri ah oh pongah, Moab prae thungah akun o ai.
Derpaa drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de naaede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betraadte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.
19 To pacoengah Israel kaminawk mah Heshbon vangpui ukkung, Amor kaminawk ih siangpahrang Sihon khaeah laicaeh to patoeh moe, Ka oh o haih ahmuen ka phak o thai hanah, na prae thung hoiah na caeh o sak raeh, tiah tahmenhaih a hnik o.
Israel sendte derpaa Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at naa hen, hvor vi skal!
20 Toe Sihon loe a prae thungah caehsak hanah Israel kaminawk to tang ai; to pongah anih mah angmah ih kaminawk boih nawnto pakhueng moe, Jahaz vangpui ah atai o pacoengah, Israel kaminawk to tuk o.
Men Sihon nægtede Israeliterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.
21 To naah Israel Angraeng Sithaw mah, Sihon hoi angmah ih kaminawk to Israel ban ah paek boih moe, nihcae to pazawk o; to pongah to prae thungah kaom Amor kaminawk ih prae to Israel kaminawk mah lak pae o boih.
Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Haand, saa at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;
22 Nihcae mah Arnon hoi kamtong Jobbok karoek to, praezaek hoi Jordan vapui karoek to lak pae o.
de underlagde sig hele Amoriternes Omraade fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.
23 Israel Angraeng Sithaw mah, angmah ih kami Israel kaminawk hmaa ah Amor kaminawk to haek pae boih; to ahmuen to nang mah lakthaihaih na tawnh maw?
Saaledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!
24 Na sithaw Kemosh mah ang paek ih hmuen to na la mak ai maw? To baktih toengah, kawbaktih ahmuen doeh kaicae Angraeng Sithaw mah kaicae hmaa ah haek ih kaminawk ohhaih ahmuen loe ka lak o han.
Ikke sandt, naar din Gud Kemosj driver nogen bort, saa tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.
25 Nang loe Zippor capa Moab siangpahrang Balak pongah na hoih kue maw? Anih loe Israel kaminawk hoi lok angaek moe, nihcae hoiah misa angtuk vai maw?
Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
26 Israel kaminawk loe Heshbon vangpui hoi a taeng ih ahmuennawk, Aroer vangpui, a taeng ih ahmuen hoi Arnon tuipui taeng ih vangpuinawk boih ah saning cumvai thumto oh o, to ahmuen loe Ammon kaminawk ih long ah om tangtang nahaeloe, tipongah to ahmuen lak let hanah vaihi khoek to na zing o loe?
da Israeliterne bosatte sig i Hesjbon med Smaabyer, i Aroer med Smaabyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 Aar? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
27 Na nuiah zaehaih tidoeh ka sah vai ai, toe nang loe kai tuk hanah hmuen na sakpazae boeh; vaihniah lokcaekkung Angraeng mah Israel kaminawk hoi Ammon kaminawk salakah lokcaek nasoe, tiah a naa.
Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israeliterne og Ammoniterne imellem!«
28 Toe Jepthah mah kami patoeh moe, thuisak ih lok to Ammon siangpahrang mah pathim pae ai.
Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.
29 To pacoengah Angraeng ih Muithla to Jepthah nuiah phak; Gilead hoi Manasseh prae to phak moe, Gilead prae thungah kaom Mizpah vangpui to a poeng, Mizpah hoiah Ammon kaminawk ohhaih ahmuen ah a caeh.
Da kom HERRENS Aand over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpaa drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.
30 To naah Jepthah mah Angraeng khaeah, Ammon kaminawk ka ban ah nang paek tangtang nahaeloe,
Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: »Dersom du giver Ammoniterne i min Haand,
31 Ammon kaminawk pazawk pacoengah, kamongah kam laem let naah, kai dawt hanah kaimah ih thok taengah, tacawt hmaloe kami to Angraeng han hmai angbawnhaih ah ka paek han, tiah lokkamhaih a sak.
saa skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør naar jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!«
32 To pacoengah Jepthah loe Ammon misatuk hanah caeh; Angraeng mah nihcae to Jepthah ban ah paek.
Saa drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Haand,
33 Anih mah Aroer hoi Minnith vangpui khoek to, to ahmuen hoiah Abel Keramin vangpui karoek to, vangpui pumphaeto phraek pae o moe, kaminawk to hum o. Israel kaminawk mah Ammon kaminawk to pazawk o.
saa at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel-Keramim. Saaledes bukkede Ammoniterne under for Israeliterne.
34 Jepthah loe Mizpah vangpui ih angmah im ah phak naah, khenah, a canu loe ampa dawt hanah, cingceng boh moe, hnawh hoiah hmaloe koek ah tacawt; anih loe canu maeto khue ni tawnh; anih ai ah loe kalah capa hoi canu doeh tawn ai boeh.
Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Haandpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.
35 Anih mah a canu to hnuk naah, a khukbuen angkhring moe, Aw, ka canu! Kai hae nang hnaemsak moe, raihaih nang paek boeh; Angraeng khaeah lokkamhaih ka sak boeh pongah, ka phrae thai let ai boeh, tiah a naa.
Da han fik Øje paa hende, sønderrev han sine Klæder og raabte: »Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har aabnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!«
36 A canu mah ampa khaeah, Pa, Angraeng khaeah lok na kam boeh loe, na thuih ih lok baktih toengah na sah ah; Angraeng mah na misa Ammon kaminawk nuiah nang hanah lu ang lak pae boeh.
Da svarede hun ham: »Fader, har du aabnet din Mund for HERREN, saa gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!«
37 A canu mah ampa khaeah, Toe kai loe kam puinawk hoi nawnto mae nuiah ka dawh o tahang moe, tangla kacuem ah ka ohhaih hae ka qahhaih hanah, khrah hnetto thung, kaimabueng ah na omsak raeh, tiah a naa.
Men hun sagde til sin Fader: »En Ting maa du unde mig: Giv mig to Maaneders Frist, saa jeg kan gaa omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!«
38 Ampa mah, Caeh khae, tiah a naa. Khrah hnetto thung a caehsak; a canu loe angmah ih ampui nongpatanawk hoi nawnto caeh o moe, mae nuiah tangla kacuem ah ohhaih to a qah haih.
Han sagde: »Gaa!« og lod hende drage bort i to Maaneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.
39 Khrah hnetto laemh pacoengah, ampa khaeah amlaem let; a sak ih lokkamhaih baktih toengah a canu to a sak; a canu loe tangla kacuem ah oh. To baktih hmuen sakhaih loe Israel kaminawk ih atawk ah oh.
Da de to Maaneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, paa hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
40 To pacoengah Israel nongpatanawk loe, Gilead kami Jepthah ih canu qah haih hanah, saningto naah ni palito qah o haih.
at Israels Døtre hvert Aar gaar hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Aaret.
