< Joshua 22 >
1 Joshua mah Reuben, Gad hoi Manasseh acaeng ahap to kawk moe,
Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig
2 Nihcae khaeah, Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih loknawk boih na sak o moe, ka thuih ih lok na pazui o boeh;
og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
3 canghnii hoi vaihni ni khoek to nangmacae nawkamyanawk to na caeh o taak ai; na Angraeng Sithaw mah paek ih tok to boeng khoek to na sak o.
I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
4 Vaihi loe Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, nam nawkamyanawk han misa amdinghaih to paek boeh pongah, Angraeng ih tamna Mosi mah ang paek o ih Jordan vangpui yaeh ah kaom, nangmacae im hoi na toep o ih prae ah amlaem o lai ah.
Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.
5 Toe Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih lok hoi kaalok to kahoih ah na pazui o hanah acoe oh; na Angraeng Sithaw to palung oh, anih ih loklam ah caeh oh, ang paek o ih loknawk baktiah sah oh, anih to kacakah patawn oh, na palungthin boih, na hinghaih boih hoiah a tok to sah oh, tiah a naa.
Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
6 Joshua mah nihcae tahamhoihaih paek moe, patoeh baktih toengah, nihcae doeh angmacae im ah amlaem o.
Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.
7 Ahap Manasseh acaeng hanah, Mosi mah Bashan prae to paek boeh; Joshua mah kalah ahap acaeng han doeh angmah ih nawkamyanawk salakah Jordan niduem bang ih prae to paek; Joshua mah nihcae to angmacae im ah patoeh naah, nihcae to tahamhoihaih paek.
Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,
8 Joshua mah nihcae khaeah, Im ah nam laem o naah, paroeai hmuenmaenawk, paroeai maitawnawk, sui, sum kanglung, sum kamling, sum hoi kapop parai khukbuennawk hoiah amlaem oh; na misanawk khae hoiah na lak o ih hmuennawk to nam nawkamyanawk hoi amzet oh, tiah a naa.
vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.
9 To pongah Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaeng ah kaom kaminawk loe, Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk ohhaih Kanaan prae thungah kaom, Shiloh vangpui to caeh o taak moe, angmacae mah qawk ah toep han kaom, Gilead prae ah amlaem o.
Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
10 Kanaan prae thung ih, Jordan vapui taeng to phak o naah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk mah, Jordan vapui taengah, khet kamtueng kalen parai hmaicam maeto a sak o.
og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
11 Khenah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk mah Kanaan prae boenghaih Jordan vapui taengah, hmaicam maeto a sak o boeh ti, tiah Israel kaminawk mah thaih o.
Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
12 To tamthang to a thaih o naah, Israel kaminawk loe nihcae tuk hanah Shiloh vangpui ah nawnto amkhueng o.
Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
13 To pongah Israel kaminawk mah qaima Eleazar capa Phinehas to, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk ohhaih, Gilead prae ah patoeh o,
Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
14 Anih hoi nawnto zaehoikung kami hato, Israel acaeng maeto thung ih kacoehtanawk boih hoi Israel imthung takoh zaehoikung lu koeknawk to patoeh o.
tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;
15 Nihcae loe Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk ohhaih, Gilead prae ah caeh o moe, nihcae khaeah,
og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:
16 Angraeng ih kaminawk mah hae tiah lokthuih o; Nangcae loe vaihniah Angraeng ih loklam ah na caeh o ai, loklam nam khraeng o moe, Israel Angraeng Sithaw ih lok to na aek o; kawbangmaw vaihniah Angraeng ih lok na aek o moe, hae tiah hmaicam maeto na sak o halat?
"Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?
17 Peor ih zaehaih to aicae han khawt ai vop maw? To zaehaih pongah, Angraeng khae hoi ih kasae nathaih to kaminawk nuiah phak boeh, toe vaihni ni khoek to to zaehaih thung hoiah a ciim o ai vop!
Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?
18 Vaihniah Angraeng khae hoi nam khraeng o ving boeh maw? Vaihniah Angraeng ih lok to na aek o nahaeloe, khawnbang ah loe anih palungphuihaih Israel kaminawk boih nuiah om tih boeh.
Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.
19 Na toep o ih prae to panuet thok ah na sak o nahaeloe, Angraeng ih kahni im ohhaih, Angraeng prae ah angzo oh loe, kaicae khaeah om oh; aicae Angraeng Sithaw ih hmaicam na ai ah, kalah hmaicam maeto sakhaih hoiah Angraeng nuiah misa angthawk o hmah loe, kaicae nuiah doeh misa angthawk o hmah.
Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!
20 Zerah capa Akaan mah tangoeng ih hmuen lak moeng ih zaehaih pongah, Israel kaminawk boih nuiah palungphuihaih om ai maw? Anih zaehaih pongah angmah khue to dueh ai, tiah a naa o.
Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
21 To naah Reuben, Gad hoi ahap Manasseh acaengnawk mah, Kami sangto ukkung Israel caanawk khaeah,
Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:
22 sithawnawk ih Angraeng Sithaw! sithawnawk ih Angraeng Sithaw mah panoek; Israel kaminawk mah doeh panoek o tih; hae hmaicam loe Angraeng misa angthawk thui haih maw, to ai boeh loe a lok tahngai ai ah sak ih hmaicam ah om nahaeloe, vaihniah kaicae hae pathlung o hmah,
"Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,
23 Angraeng angqoi taak hanah hmaicam hae ka sak o maw, to tih ai boeh loe hmai angbawnhaih ka sak o maw, to tih ai boeh loe takaw tathlanghaih ka sak o maw, to tih ai boeh loe angdaeh angbawnhaih maw ka sak o nahaeloe, Angraeng angmah roe lokcaek nasoe;
at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!
24 hmabang ah na caanawk mah ka caanawk khaeah, Nangcae loe Israel Angraeng Sithaw hoi asaenghaih timaw na tawnh o?
Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?
25 Angraeng mah kaicae hoi nangcae, Reuben caanawk hoi Gad caanawk salakah ramri to a sak boeh; nangcae loe Angraeng hoi asaenghaih tidoeh om ai boeh, tiah nangcae ih caanawk mah kaicae ih caanawk khaeah thui o moeng ueloe, kaicae ih caanawk mah Sithaw zii ai ah khosah o moeng tih, tiah zithaih ka tawnh o pongah ni, hae hmuen hae ka sak o.
HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.
26 To pongah vaihi hmaicam maeto sah o si; toe hmai angbawnhaih hoi hmuen paekhaih to sak hanah patoh o hma si, tiah ka thuih o.
Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,
27 Kaicae loe hmai angbawnhaih, hmuen paekhaih, angdaeh hmuen paekhaih hoiah Angraeng hmaa ah a tok to ka sak o, tiah hmabang angzo nangcae ih caanawk hoi kaicae ih caanawk salakah hnukung ah ohsak han ih, nangcae ih caanawk mah kaicae ih caanawk khaeah, Nangcae loe Angraeng ah toep ih qawk tidoeh na tawn o ai, tiah thuihaih oh han ai ih ni to tiah ka sak o.
men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!
28 To pongah hmabang ah nihcae mah, Aicae khae hoi aimacae ih caanawk khaeah hae tiah thui o nahaeloe, kaicae mah, Kaicae ampanawk loe hmai angbawnhaih hoi hmuen paek han ih na ai, nangcae hoi kaicae salakah hnukung ah oh hanah sak ih Angraeng hmaicam ih krang hae khen oh, tiah thui pae si, tiah ka thuih o.
Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.
29 Angraeng hmaa ah misa angthawk moe, vaihniah a caeh o ih loklam to amkhraeng taak moe, angmah ih kahni im hmaa ah kangdoe, aicae Angraeng Sithaw ih hmaicam ai ah loe, hmai angbawnhaih, canghum paekhaih hoi hmuen tathlanghaih sak hanah, kalah hmaicam roe ka sah o mak ai, tiah a naa o.
Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"
30 Qaima Phinehas, kaminawk zaehoikung hoi kami sangto zaehoikung Israel caanawk mah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaeng mah thuih ih lok to thaih o naah, anghoe o.
Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
31 To naah qaima Eleazar capa Phinehas mah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi Manasseh acaengnawk khaeah, Nangcae loe Angraeng hmaa ah na zae o ai pongah, vaihniah Angraeng loe aicae salakah oh, tiah a panoek o; Angraeng ih ban thung hoiah Israel kaminawk to nangcae mah na pahlong o boeh, tiah a naa.
og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"
32 To pacoengah qaima Eleazar capa Phinehas hoi zaehoikungnawk loe, Gilead prae ah kaom, Reuben acaeng hoi Gad acaeng khae hoiah amlaem o moe, Kanaan prae ah kaom, Israel kaminawk khaeah, to loknawk to thuih pae o let.
Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
33 To lok to Israel kaminawk mah thaih o naah, anghoe o moe, Sithaw to saphaw o; to pacoeng hoi loe nihcae tuk hanah caeh moe, Reuben kaminawk hoi Gad kaminawk ohhaih prae to paro hanah thui o ai boeh.
og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
34 Reuben kaminawk hoi Gad kaminawk mah, Angraeng loe Sithaw ni, tito hae ih hmaicam mah kaicae salakah hnukung ah om nasoe, tiah a thuih o pongah hmaicam to Ed, tiah ahmin sak o.
Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!"