Joshua 10
1 Joshua mah Ai vangpui to kawbangmaw lak moe paro, tito Jerusalem siangpahrang Adoni-Zedek mah thaih; Jeriko vangpui hoi anih ih siangpahrang nuiah sak ih baktih toengah, Ai vangpui hoi anih ih siangpahrang nuiah doeh a sak; Gibeon kaminawk loe Israel kaminawk hoi angdaehhaih sak o moe, nihcae khaeah oh o, tiah doeh a thaih.
Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indtaget Aj og lagt Band paa det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem,
2 To pongah nihcae loe paroeai zit o; Gibeon loe kalen parai vangpui ah oh moe, siangpahrang ohhaih vangpui maeto ah oh; to vangpui loe Ai vangpui pongah len kue, vangpui thung kaom kaminawk loe misatuh thaih kami ah oh o.
saa paakom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre Krigere.
3 To pongah Jerusalem siangpahrang Adoni-Zedek mah Hebron siangpahrang Hoham, Jarmuth siangpahrang Piram, Lakhish siangpahrang Japhia hoi Eglon siangpahrang Debir khaeah kami to patoeh.
Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hoham af Hebron, Kong Pir'am af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Eglon og lod sige:
4 Gibeon vangpui loe Joshua hoi Israel kaminawk hoiah angdaehhaih sak o pongah, anih tuk hanah kai khaeah angzo o tahang ah loe, na bomh oh, tiah a naa.
»Kom op til mig og hjælp mig med at slaa Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!«
5 To pongah Amor acaeng siangpahrang pangato ah kaom, Jerusalem, Hebron, Jarmuth, Lakhish hoi Eglon ih siangpahrangnawk nawnto amkhueng o; angmacae hoi angmacae ih misatuh kaminawk boih nawnto angthawk o moe, Gibeon vangpui taengah atai o pacoengah, vangpui to a tuk o.
Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
6 To naah Gibeon kaminawk mah Gilgal ah kaom Joshua khaeah kami patoeh moe, Na tamnanawk hae khen sut hmah; kaicae khaeah karangah angzo oh loe, na pahlong o raeh; mae nuiah kaom Amor siangpahrangnawk boih angbomh o moe, kaicae tuk hanah angzoh o boeh, tiah a naa o.
Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: »Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og staa os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!«
7 To pongah Joshua loe, angmah ih misatuh kaminawk boih, misatuh kop kaminawk boih hoi nawnto Gilgal hoiah caeh o tahang.
Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
8 Angraeng mah Joshua khaeah, Nihcae to zii hmah; nihcae to na ban ah kang paek boeh; kami maeto doeh na hmaa ah angdoe o thai mak ai, tiah a naa.
Og HERREN sagde til Josua: »Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Haand; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!«
9 Joshua loe Gilgal vangpui hoiah aqum puek caeh, nihcae to dawnrai kaom ah tuk moe, pazawk.
Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
10 Angraeng mah nihcae to Israel kaminawk hmaa ah palungmitsak, paroeai kaminawk to Gibeon vangpui taengah hum o; Israel caanawk mah Beth Horon caehhaih loklam karoek to nihcae to patom o moe, Azekah hoi Makkedah loklam karoek to hum o.
og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11 Nihcae loe Israel kaminawk hmaa hoiah cawnh o, Beth Horon caehhaih loklam ah caeh o tathuk naah, Angraeng mah van hoiah qaetui kamkhawk kraksak moe, a duek o; Israel kaminawk mah sumsen hoi hum ih kami pongah qaetui kamkhawk mah vah maat ih kaminawk to pop o kue.
Og da de flygtede for Israeliterne og netop var paa Skraaningen ved Bet-Horon, lod HERREN store Sten falde ned paa dem fra Himmelen helt hen til Azeka, saa de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
12 Angraeng mah Israel kaminawk ban ah Amor kaminawk paek na niah; Joshua mah Israel kaminawk hmaa ah, Aw ni, Gibeon vangpui nuiah angdoe raeh; Aw khrah, Aijalon azawn nuiah anghak raeh, tiah thuih.
Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: »Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajjalons Dal!«
13 To pongah kaminawk mah angmacae ih misanawk nuiah lu la boih ai karoek to, ni to anghak moe, khrah doeh anghak sut. Ni loe van um ah anghak sut, nito thung amzaita hoiah laemh tathuk, tiah Jasher cabu thungah tarik ih om ai maw?
Og Solen stod stille, og Maanen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Saaledes staar der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev staaende midt paa Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gaa ned.
14 Angraeng mah kami maeto ih lok to tahngaih pae; Angraeng mah Israel kaminawk han misatuk pae pongah, hae baktih ani loe canghni ah om vai ai, om doeh om let mak ai boeh.
Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
15 To pacoengah Joshua loe Israel kaminawk hoi nawnto atai o haih Gilgal ah amlaem o let.
Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
16 Toe siangpahrang pangatonawk loe cawnh o moe, Makkedah thlungkhaw thungah anghawk o.
Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
17 Makkedah thlungkhaw thungah siangpahrang pangatonawk anghawk o, tiah Joshua khaeah thuih pae.
Og der blev bragt Josua den Melding: »De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.«
18 To naah Joshua mah, Thlungkhaw to kalen parai thlung hoiah kraeng thuih khoep hanah, kaminawk to patoeh mae toepsak:
Da sagde Josua: »Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
19 toe anghngai o duem hmah! Na misanawk to patom oh; na kae o ih kaminawk to hum oh; vangpui thung akun o sak hmah; na Angraeng Sithaw mah nihcae to nangcae ban ah paek boeh, tiah a naa.
Men I andre maa ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Haand!«
20 Joshua hoi Israel kaminawk mah paroeai kaminawk to hum o, maeto doeh tahmat o ai; toe anghmat kami loe sipae kacakah thungh ih vangpui thungah akun o.
Da Josua og Israeliterne saa havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem — kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer —
21 Kaminawk boih loe Joshua ohhaih Makkedah ah lunghoih ta hoiah amlaem o; mi mah doeh Israel kaminawk kasae thui o ai.
vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet saa meget som at knurre imod Israeliterne.
22 Joshua mah thlungkhaw to paong oh loe, siangpahrang pangatonawk to kai khaeah na hoi oh, tiah a naa.
Da sagde Josua: »Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen til mig!«
23 To pongah nihcae mah Jerusalem siangpahrang, Hebron siangpahrang, Jarmuth siangpahrang, Lakhish siangpahrang hoi Eglon siangpahrang pangatonawk to anih khaeah caeh o haih.
Det gjorde de saa og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
24 To siangpahrang pangatonawk Joshua khaeah caeh o haih pacoengah, Joshua mah Israel kaminawk boih to kawk moe, angmah hoi nawnto kaom misatuh angraengnawk khaeah, Hae ah angzo oh, khok hoiah hae siangpahrangnawk ih tahnong to cawh oh, tiah a naa. Israel kaminawk loe angzoh o moe, nihcae ih tahnong to khok hoiah cawh o.
Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: »Kom hid og sæt Foden paa disse Kongers Nakke!« Og de kom og satte Foden paa deres Nakke.
25 Joshua mah nihcae khaeah, Zii o hmah; palungboeng o hmah; na thacak o sak loe, misahoih oh; Angraeng mah na tuk o ih misanawk nuiah hae tiah sah tih, tiah a naa.
Da sagde Josua til dem: »Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi saaledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!«
26 To pacoengah Joshua mah siangpahrangnawk to hum; nihcae to thing pangato pongah a bangh; nihcae to niduem khoek to thing pongah a bangh.
Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge paa fem Pæle, og de blev hængende paa Pælene til Aften.
27 Niduem naah loe Joshua mah, Thing nui ah kangbang nihcae ih qok to laksak moe, angmacae anghawkhaih thlungkhaw thungah vahsak let; thlungkhaw to kalen parai thlung hoiah kraeng o khoep, to thlungnawk loe vaihni ni khoek to oh vop.
Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
28 To na niah Joshua mah Makkedah vangpui to tuk moe, a lak pacoengah, siangpahrang to sumsen hoiah hum; siangpahrang hoi athung ah kaom kaminawk boih maeto doeh pathlung ai, pathuk boih; Jeriko siangpahrang nuiah sak ih hmuen baktih toengah Makkedah siangpahrang nuiah doeh a sak.
Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Sværdet; han lagde Band paa den og paa hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
29 To pacoengah Joshua hoi anih taengah kaom kaminawk boih, Makkedah vangpui hoiah Libnah ah caeh o moe, Libnah vangpui to tuk o let.
Derpaa drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna;
30 Angraeng mah to vangpui hoi a siangpahrang to Israel kaminawk ban ah paek; to pongah Joshua mah vangpui hoi athung ah kaom kaminawk boih, maeto doeh anghmat ai ah, sumsen hoiah hum king; Jeriko siangpahrang nuiah sak ih baktih toengah, to siangpahrang nuiah doeh a sak.
og HERREN gav ogsaa denne By og dens Konge i Israels Haand, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge.
31 To pacoengah Joshua hoi Israel kaminawk boih Libnah vangpui hoiah tacawt o moe, Lakhish vangpui ah caeh o; to ah atai o pacoengah, to vangpui to a tuk o.
Derpaa drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og han slog Lejr udenfor og angreb Byen;
32 Angraeng mah Lakhish to Israel kaminawk ban ah paek pongah, ni hnetto naah vangpui to a lak o; Libnah vangpui ah sak ih baktih toengah, to vangpui hoi athung ah kaom kaminawk to sumsen hoiah hum o boih.
og HERREN gav Lakisj i Israels Haand, og den følgende Dag indtog han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
33 To naah Gezer siangpahrang Horam loe Lakhish vangpui abom hanah angzoh; toe Joshua mah anih hoi angmah ih misatuh kaminawk to maeto doeh anghmat ai ah tamit boih.
Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
34 Joshua hoi anih taengah kaom Israel kaminawk boih loe, Lakhish hoiah Eglon ah caeh o; to ah ohhaih ahmuen taqawt o moe, to vangpui to a tuk o.
Saa drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen;
35 To na niah vangpui to lak o moe, athung ah kaom kaminawk to, Lakhish vangpui ah sak ih baktih toengah, sumsen hoiah hum o boih.
og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og paa hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.
36 Joshua hoi Israel kaminawk boih, Eglon hoi Hebron ah caeh o tahang moe, to vangpui to a tuk o.
Derpaa drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen
37 Vangpui to a lak o pacoengah, a siangpahrang, vangpuinawk hoi athung ah kaom kaminawk to, sumsen hoi hum o boih; Eglon vangpui ah sak o ih baktih toengah, vangpui hoi athung ah kaom kaminawk to kami maeto doeh pathlung ai ah hum o boih.
og indtog den og slog den ned med Sværdet, baade Kongen der og alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band paa Byen og hver levende Sjæl i den.
38 Joshua hoi a taengah kaom Israel kaminawk boih, to ahmuen hoiah angqoi o moe, Debir vangpui to a tuk o.
Derpaa vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb Byen;
39 Vangpui to a lak o pacoengah, a siangpahrang hoi vangpui thungah kaom kaminawk to sumsen hoiah hum o boih; athung ah kaom kaminawk to maeto doeh anghmat ai ah hum o; Libnah vangpui hoi a siangpahrang, Hebron vangpui hoi a siangpahrang nuiah sak ih baktih toengah, Debir vangpui hoi a siangpahrang nuiah doeh a sak.
og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band paa hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogsaa ved Debir og Kongen der.
40 To tiah Joshua mah mae nui ah kaom praenawk to pazawk boih, aloih bangah kaom prae, azawn ah kaom prae, tuipuek ohhaih ahmuennawk hoi siangpahrangnawk to pazawk boih; Israel Angraeng Sithaw mah paek ih lok baktih toengah, hinghaih tawn kaminawk boih, maeto doeh pathlung ai ah a hum boih.
Saaledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, Lavlandet og Bjergskraaningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og paa hver levende Sjæl lagde han Band, saaledes som HERREN, Israels Gud, havde paabudt;
41 Joshua mah Kadesh Barnea vangpui hoi Gaza vangpui karoek to, Goshen prae to lak boih pacoengah, Gibeon vangpui karoek to misa to pazawk.
Josua slog dem fra Kadesj-Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet Gosjen indtil Gibeon.
42 Israel Angraeng Sithaw mah Israel kaminawk han misatuk pae pongah, Joshua mah hae ih siangpahrangnawk hae vaito tuk naah pazawk boih.
Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
43 To pacoengah Joshua loe a taengah kaom Israel kaminawk boih hoi nawnto Gilgal vangpui ah amlaem o let.
Derpaa vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
