Johan 12
1 Misong loihhaih poih phak tomhaih ni tarukto naah, Jesu loe kadueh Lazaru pathawkhaih Bethani avang to phak.
Seks Dage før Paaske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
2 To avang ah nihcae mah anih han duembuh caakhaih sak pae o; Martha mah caaknaek to thongh pae: toe Lazaru loe caboi nuiah Anih hoi nawnto anghnut.
Der gjorde de da et Aftensmaaltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
3 To naah Meri mah, atho kana parai hmuihoih tui tabu maeto lak moe, Jesu ih khok to bawh pae pacoengah, a sam hoiah huk pae: to naah imthung ah hmuihoih tui to koi.
Da tog Maria et Pund af ægte, saare kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
4 To pacoengah a hnukbang kaminawk thung ih maeto, Anih angphat taak han kaom Simon capa, Juda Iskariot mah,
Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forraadte ham:
5 tikhoe kamtang kaminawk na paek hanah hae hmuihoih tui hae phoisa cumvai thumto hoiah na zaw ai loe? tiah a naa.
„Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?‟
6 Kamtang kaminawk abomh han koeh pongah anih mah hae lok hae thuih ih na ai ni; anih loe kamqu ah oh, phoisa pakuemkung ah oh moe, phoisa to angmah han patoh kami ah oh pongah ni to tiah lok a thuih.
Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
7 Jesu mahnongpata loe angmah hmawk ah om nasoe: Kai aphumhaih ni han ih ni hae hmuihoih tui hae a suek.
Da sagde Jesus: „Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
8 Kamtang kaminawk loe nangcae hoi nawnto oh o poe; toe Kai loe nangcae hoi nawnto ka om poe mak ai, tiah a naa.
De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.‟
9 Anih toah oh, tiah Judahnawk mah panoek o naah, Jesu hnuk han ih khue ai ah, duekhaih thung hoi anih mah pathawk ih Lazaru doeh hnuk han koeh o pongah, paroeai kaminawk angzoh o.
En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
10 Kalen koek qaima mah Lazaru doeh hum hanah pacaeng;
Men Ypperstepræsterne raadsloge om ogsaa at slaa Lazarus ihjel;
11 Lazaru kawng pongah paroeai Judah kaminawk mah qaima to caeh o taak moe, Jesu tanghaih to tawnh o.
thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.
12 Khawnbang phak naah loe, poihkung ah angzo paroeai kaminawk mah, Jesu Jerusalem ah angzoh, tiah thaih o.
Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13 Bawksawk qam hoi kanghmong thing tanghang to sin o moe, anih dawt hanah caeh o, Hosanna: Angraeng hmin hoi angzo Israel Siangpahrang loe tahamhoihaih om nasoe, tiah hang o.
toge de Palmegrene og gik ud imod ham og raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!‟
14 Jesu mah laa hrang to hnuk naah, a nuiah angthueng;
Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpaa, som der er skrevet:
15 Zion canu, zii hmah: khenah, na Siangpahrang loe laa hrang nuiah angthueng moe, angzoh, tiah tarik ih oh.
„Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende paa en Asenindes Føl.‟
16 Tangsuek naah loe a hnukbang kaminawk mah hae hmuennawk hae thaih o kop ai: toe Jesu to pakoeh ah oh naah, hae hmuennawk loe Anih kawng ni tarik o, hae hmuennawk loe Anih han ih ni sak pae o, tito nihcae mah panoek o.
Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
17 Anih mah Lazaru to taprong thung hoiah kawk moe, duekhaih thung hoiah pathawk let naah kaom paroeai kaminawk loe, Anih hnukung ah oh o.
Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
18 Anih mah dawnrai hmuen sak, tito nihcae mah thaih o naah, anih hnuk hanah caeh o.
Det var ogsaa derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19 To pongah Farasinawk mah kawbang doeh na sah o thai ai boeh, khen oh, long loe Anih hnukah ni caeh boeh, tiah a thuih o.
Da sagde Farisæerne til hverandre: „I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden gaar efter ham.‟
20 Poih tue ah Sithaw bok han angzo kaminawk thungah Griknawk doeh athum o toeng:
Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gaa op for at tilbede paa Højtiden.
21 to kaminawk loe Kalili prae Bethsaida avang ah om kami, Philip khaeah angzoh o moe, Patukkung, Jesu hnuk han ka koeh o, tiah tahmenhaih hnik o.
Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: „Herre! vi ønske at se Jesus.‟
22 Philip loe caeh moe, Andru khaeah thuih pae: to pacoengah Andru hoi Philip Jesu khaeah caeh hoi moe, thuih pae hoi let.
Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
23 Jesu mah nihcae khaeah, Kami Capa pakoehhaih atue loe phak boeh.
Men Jesus svarede dem og sagde: „Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
24 Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Cangti loe long ah krak moe, dueh ai nahaeloe, angmah toengroeng ah ni oh: toe a duek naah loe, athaih paroeai athaih.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25 Mi kawbaktih doeh a hinghaih palung kami loe, anghmaa tih; hae long nuiah a hinghaih hnuma kami loe dungzan hinghaih to toep tih. (aiōnios g166)
Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. (aiōnios g166)
26 Mi kawbaktih doeh Ka tok sah kami loe, Ka hnukah bang nasoe; Ka ohhaih ahmuen ah, Ka tamna doeh om toeng tih: Ka tok sah kami loe Kam Pa mah pakoeh tih.
Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27 Vaihi ka poekhaih angpho; timaw ka thuih han? Pa, hae atue thung hoiah na pahlong ah: toe hae tiah oh han ih ni, hae atue ah kang zoh.
Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28 Pa, na hmin to pakoeh ah, tiah a naa. To naah van hoiah, Ka pakoeh hmaek boeh, Ka pakoeh let han vop, tiah lok to angzoh.
Fader, herliggør dit Navn!‟ Da kom der en Røst fra Himmelen: „Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.‟
29 To ahmuen ah angdoe kaminawk mah, To lok to thaih o naah, Khopazih, tiah thuih o: kalah kaminawk mah loe, Van kami mah lok a thuih pae, tiah thuih o.
Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: „En Engel har talt til ham.‟
30 Jesu mah hae lok loe kai han angzo ai, nangcae hanah ni angzoh.
Jesus svarede og sagde: „Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
31 Hae long loe vaihi lokcaek ah oh boeh: hae long angraeng haekhaih to om tih.
Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
32 Kai long ranui ah atoengh tahang naah, kaminawk boih kaimah khaeah ka zaeh han, tiah a naa.
og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.‟
33 Hae lok loe, anih kawbangmaw due tih, tiah thuih koehhaih ih ni.
Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34 To naah paroeai kaminawk mah anih khaeah, Kri loe dungzan ah caak poe tih, tiah kaalok mah thuih ih lok to ka thaih o: nangmah loe kawbangmaw, Kami Capa to ranui ah bang o tih, tiah na thuih, hae Kami Capa loe mi maw? tiah pathim pae o. (aiōn g165)
Skaren svarede ham: „Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?‟ (aiōn g165)
35 To naah Jesu mah nihcae khaeah, Aanghaih loe nawnetta thungah ni nangcae hoi nawn to oh. Aanghaih na tawnh o naah caeh oh, to tih ai nahaeloe nangcae nuiah vinghaih pha moeng tih: khoving thung caeh kami loe naa ah maw a caeh, tito panoek ai.
Da sagde Jesus til dem: „Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
36 Aanghaih caa ah na oh o thai hanah, aanghaih na tawnh o naah, aanghaih to tang oh, tiah a naa. Hae loknawk a thuih pacoengah, Jesu mah nihcae to yae moe, caehtaak ving.
Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!‟ Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
37 Anih mah nihcae hma ah paroeai dawnrai hmuen sak pae cadoeh, nihcae mah anih to tang o ai.
Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
38 Angraeng, ka thuih o ih lok tang kami oh o maw? Angraeng ih ban loe mi khaeah maw amtueng? tiah tahmaa Isaiah mah thuih ih lok akoep han ih ni oh.
for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: „Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?‟
39 To pongah nihcae mah tang o thai ai, Isaiah mah,
Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40 Anih mah nihcae mikmaengsak moe, nihcae ih palung amtaksak; to tih ai nahaeloe nihcae mah mik hoiah hnu o moeng tih, palung hoiah panoek o ueloe, amnlaem o tih, to naah kai mah nihcae to ngan ka tuisak moeng tih, tiah thuih let.
„Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
41 Isaiah mah, Anih lensawkhaih hnuk naah, Anih kawng to hae tiah thuih.
Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
42 To tiah om cadoeh, paroeai ukkung ah kaom kaminawk mah anih to tang o; toe Farasinawk mah sineko thung hoiah haek moeng tih, tiah a poek o pongah, Anih kawng to nihcae mah taphong o ai.
Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43 Nihcae loe Sithaw mah pakoeh pongah kami mah pakoehhaih to koeh o kue.
thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
44 To naah Jesu mah, Kai tang kami loe Kai to tang ai, Kai patoehkung tang kami ah ni oh.
Men Jesus raabte og sagde: „Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,
45 Kai khen kami loe Kai patoehkung to a hnuk.
og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
46 Kai tang kaminawk, khoving thungah oh o han ai ah, Kai loe long ah kangzo aanghaih ah ka oh.
Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror paa mig, ikke skal blive i Mørket.
47 Mi kawbaktih doeh ka lok to thaih moe, tang ai nahaeloe anih to lok ka caek mak ai: Kai loe long lokcaek hanah kang zo ai, long pahlong hanah ni kang zoh.
Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter paa dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
48 Kai talawk ai moe, ka lok tahngai ai kami lokcaekkung maeto oh: Ka thuih ih lok mah anih to hnukkhuem niah lokcaek tih.
Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
49 Kai loe kaimah koehah lok ka thui ai; toe ka thuih moe, ka patuk han ih lok loe kai patoehkung Pa mah ni ang paek.
Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
