Joel 1

1 Pethuel capa Joel khaeah, Angraeng ih lok to angzoh.

Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

2 Nangcae mitongnawk hae hae thaih oh, prae thung kaom kaminawk boih, tahngai oh. Nangmacae dung ah maw, to tih ai boeh loe nam panawk dung ah hae baktih hmuen hae oh vaih boeh maw?

Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?

3 Hae hmuen hae na caanawk khaeah thui pae oh, na caanawk mah angmacae ih caanawk khaeah thui pae o patoeng nasoe loe, nihcae ih caanawk mah doeh angmacae ih caanawk khaeah thui pae o patoeng nasoe.

I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.

4 Pakhuh mah caak ih kanghmat hmuen to pakhuh kalen mah caak; pakhuh kalen mah caak ih kanghmat hmuen to, langkawk mah caak; langkawk mah caak ih kanghmat hmuen to kalah langkawk mah caak o.

Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.

5 Nang, mu paquih kami, angthawk ah loe qah ah; nangcae misurtui nae kaminawk boih, misurtui kangtha na pakha thung hoiah lak ving boeh pongah, tha hoi qah oh.

Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.

6 Thacak, kroek laek ai ah kaom acaeng maeto mah, ka prae to lak hanah angzoh boeh; anih ih haa loe kaipui haa baktiah oh moe, hmawsaeng kaipui baktiah ano tawnh.

Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.

7 Anih mah kai ih misur takha to phraek moe, kai ih thaiduetkung to pahum boih boeh; ahin to khok moe, a vah boih; tanghangnawk doeh anglung rawk ah a suek boih.

Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.

8 Tangla cuem mah tangla naah angmah ih sava ah hamh ih kami mah anih to duek taak ving naah, buri kahni to angzaeng moe, qah baktih toengah qah oh.

Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

9 Cang hoi nawnto paek ih naek koi tui to Angraeng im hoiah pakha pae ving boeh; to pongah qaimanawk hoi Angraeng toksah kaminawk loe palungset o.

Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.

10 Lawk loe pongsut boeh moe, long doeh roem boih boeh; cangnawk loe amro boeh moe, misurtui kangtha doeh atui kang ving boeh, situi doeh om ai boeh.

Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.

11 Nangcae lawksah kaminawk, azathaih hoiah om oh, nangcae misurkung thling kaminawk, cang hoi barli cang aahhaih ahmuen to anghmat ving boeh pongah, qah oh.

Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;

12 Misurtui kang boih boeh moe, thaiduetkung doeh azaem boih boeh; pomegranat thing, ungsikung baktih kaom thing, appal thing hoi lawk ih thingnawk doeh azaem boih boeh: kami capanawk khae hoi anghoehaih doeh azaem boih boeh.

fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

13 Qaimanawk, buri kahni angzaeng oh loe, qah oh; hmaicam hmaa ah toksah nangcae doeh, qah oh; kai ih Sithaw khaeah toksah nangcae, angzo oh loe aqum puek buri kahni angkhuk hoiah om oh; cang hoi naek koi paek ih hmuennawk to na Sithaw im ah paek o ai boeh.

Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.

14 Kaciim buhzahhaih to sah oh loe, kaciim amkhuenghaih to sah oh; mitongnawk hoi prae thung kaom kaminawk Angraeng na Sithaw ih imthung ah pakhuengh boih ah loe, Angraeng khaeah qah oh.

Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!

15 Ala Angraeng ih ni, to ani loe anghnai boeh; to ni loe Thacak Sithaw khae hoi angzo amrohaih baktiah angzo tih.

Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.

16 Aicae hma roe ah caaknaek to kha boeh moe, Sithaw im ah anghoehaih hoi oephaih to om ai boeh na ai maw?

Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?

17 Cangtii doeh long thungah aap sut boeh, hmuenmae suekhaih ahmuen loe angqai krang boeh, tapupnawk doeh hmawn boih boeh; cang doeh azaem boih boeh.

Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.

18 Moinawk loe kawkruk maw patangkhang o! Caak han phroh kahoih om ai boeh pongah, maitawnawk doeh thazok o sut moe, tuunawk doeh patangkhang o boeh.

Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.

19 Aw Angraeng, taw ih saphoinawk loe hmai mah kangh boih boeh, taw ih thingnawk doeh hmaipalai mah kang boih boeh pongah, nang ni kang palawk boeh.

Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

20 Vapui tuinawk loe kang ving boeh moe, hmai mah taw ih saphoinawk to kang boih boeh pongah, taw ih moinawk mah doeh nang ni ang palawk o boeh.

til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.