< Job 1 >
1 Uz prae ah Job, tiah kawk ih kami maeto oh; to kami loe coek koi om ai, katoeng kami ah oh; Sithaw zit moe, kahoih ai hmuen ayae koeh kami ah oh.
Der levede engang i Landet Uz en Mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
2 Anih loe capa sarihto hoi canu thumto sak.
Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham;
3 Tuu sang sarih, kaengkuu hrang sang thum, laikok atok thaih maitawtae cumvai pangato, laa hrang cumvai pangato tawnh moe, tamna paroeai a tawnh; anih loe ni angyae bang ih kaminawk boih thungah kalen koek ah oh.
og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Smaakvæg, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og saare mange Trælle, saa han var mægtigere end alle Østens Sønner.
4 Anih ih capanawk loe saning kruek, angmacae tapenhaih niah angmacae im ah buhraenghaih poih to sak o, to naah a tanuh thumtonawk doeh, nawnto buhcaak hanah kawk o toeng.
Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud paa Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig.
5 Job mah ka caanawk loe palungthin thungah Sithaw to kasae thuih o moe, zae o moeng boeh mue, tiah a poek pongah, buhraenghaih poih boeng pacoengah, nihcae to kawk moe, ciimcaisak; nihcae boih hanah hmai angbawnhaih to akhawnbang kruek a sak pae. Job mah to tiah sak toepsoep.
Naar saa Gæstebudsdagene havde naaet Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: »Maaske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.« Saaledes gjorde Job hver Gang.
6 Nito naah Sithaw ih caanawk loe Angraeng hmaa ah angphong hanah angzoh o, to naah Setan doeh nihcae salakah angzoh toeng.
Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og traadte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogsaa Satan.
7 Angraeng mah Setan khaeah, naa hoiah maw nang zoh? tiah a naa. Setan mah Angraeng khaeah, Long pum ahnuk ahmaa kam het nakung hoiah kang zoh, tiah a naa.
HERREN spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede HERREN: »Jeg har gennemvanket Jorden paa Kryds og tværs.«
8 To pacoengah Angraeng mah Setan khaeah, Ka tamna Job ho na poek vai maw? Long nuiah anih baktih kami mi doeh om ai; anih loe coek koi om ai, katoeng kami ah oh, Sithaw to zit moe, kasae hmuen sak koeh ai kami ah oh, tiah a naa.
HERREN spurgte da Satan: »Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han paa Jorden, saa from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.«
9 Setan mah Angraeng khaeah, Job loe tidoeh na ai ah Sithaw to zit maw?
Men Satan svarede HERREN: »Mon det er for intet, Job frygter Gud?
10 Anih hoi a imthung takoh, a tawnh ih hmuennawk boih loe sipae baktiah na pakaa pae na ai maw? A toksakhaih nuiah tahamhoihaih na paek pongah, anih loe prae thungah hmuenmae paroeai angraeng boeh.
Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, paa alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.
11 Toe vaihiah na ban phok ah loe, a tawnh ih hmuennawk boih paro pae ah, anih mah na hmaa roe ah nang to kasae thui tih, tiah a naa.
Men ræk engang din Haand ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!«
12 Angraeng mah Setan khaeah, Khenah, a tawnh ih hmuennawk boih na ban ah oh; toe angmah to loe na ban hoi sui hmah, tiah a naa.
Da sagde HERREN til Satan: »Se, alt hvad han ejer, er i din Haand; kun mod ham selv maa du ikke udrække din Haand!« Saa gik Satan bort fra HERRENS Aasyn.
13 Nito naah Job capa hoi canunawk loe amya nongpa kacoeh koek im ah buhcaak o moe, misurtui a naek o nathuem ah,
Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus,
14 Job khaeah laicaeh maeto angzoh moe, Na tamnanawk loe maitawtae hoiah laikok atok o moe, a taengah laa hrangnawk rawkcak caak o li naah,
kom et Sendebud til Job og sagde: »Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;
15 Sabean kaminawk to angzoh o moe, tuk o pacoengah, maetawtaenawk hoi laa hrangnawk to lak pae o king; ue, nihcae mah na tamnanawk to sumsen hoiah hum o, nang khaeah tamthang thuih hanah kai khue ni loih, tiah a naa.
saa faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.«
16 Anih mah lokthuih li naah, kalah laicaeh maeto angzoh let moe, Van hoiah Sithaw ih hmai krak tathuk moe, nang ih tuunawk hoi na tamnanawk to kangh boih, nang khaeah tamthang thuih hanah kai khue ni loih, tiah a naa.
Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: »Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Smaakvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.«
17 Anih mah lokthuih li naah, kalah laicaeh maeto angzoh let moe, Khaldea kaminawk abu thumto ah angzoh o, kaengkuu hrangnawk to lak o moe, hoih o ving boeh, na tamnanawk loe sumsen hoiah hum o; nang khaeah tamthang thuih hanah kai khue ni loih, tiah a naa.
Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: »Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.«
18 Anih mah lokthuih li naah, laicaeh kalah maeto angzoh let, laicaeh mah anih khaeah, Na capa hoi na canunawk loe amya kacoeh koek im ah buhcaak o moe, misurtui naek o nathuem ah,
Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: »Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;
19 khenah, praezaek hoiah takhi to song moe, im to hmuh phaeng, im mah nawktanawk to taeh pongah, nihcae loe duek o boih; nang khaeah tamthang thuih hanah kai khue ni loih, tiah a naa.
og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, saa det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.«
20 Hae lok thaih naah, Job loe angthawk moe, angmah ih kahni to asih, sam to aah moe, long ah tabok hoiah Sithaw to a bok,
Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhaar af og kastede sig til Jorden, tilbad
21 anih mah, Kam no zok thung hoi bangkrai ah kang zoh, bangkrai ah kam laem let han; Angraeng mah ang paek moe, Angraeng mah lak let boeh; Angraeng ih ahmin tahamhoihaih om nasoe, tiah thuih.
og sagde: »Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENS Navn være lovet!«
22 Anih loe hae baktih tahamsethaih hmuennawk boih to tongh, toe Job loe zaehaih sah ai; Sithaw doeh kasae thui ai.
I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.