Job 5
1 Vaihi kawk noek ah, na kawkhaih lok pathim han kami om tih maw? Naa bang ih kaciim kaminawk khaeah maw nang qoi han?
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Palungphui hmai baktih amngaehhaih mah kamthu to hum moe, uthaih mah kamthu to misong ah ohsak.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Kamthu ih tangzun loe cak, tiah ka hnuk pongah, a ohhaih ahmuen to ka tangoeng pae roep.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 Anih ih caanawk loe misa monghaih tawn o ai, khongkha ah ah atit o naah, bomkung tawn o ai.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 A aah ih cang loe zok amthlam kaminawk mah caak pae o ving; anih ih hmuenmaenawk loe mingcahnawk mah lomh pae o king.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Patangkhanghaih loe maiphu thung hoiah angzo ai, raihaih doeh long thung hoiah tacawt ai.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Toe van bangah tapraek tahang hmai baktih toengah, kami loe raihaih tongh han ih ni tapen roe.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Toe kai loe Sithaw khaeah tahmenhaih ka hnik moe, ka raihaih to Sithaw khaeah ka tathlang han:
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 anih loe paroeai kalen hmuen, kroek laek ai hmuen, dawnrai koi hmuennawk to sak;
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 Anih mah ni long ah kho angzohsak moe, lawk ah tui to longsak.
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Poek pahnaem kami to anih mah atoengh tahang moe, palungsae kami to monghaih ahmuen ah atoengh tahang.
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 Minawk aling thaih kami mah kasae pacaeng ih hmuen akoep han ai ah, anih mah pakaa pae.
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 Palungha kaminawk loe angmacae palunghahaih hoiah sak pacaeng ih hmuen pongah amansak moe, poek kangkawn kami amsakhaih to a phraek pae.
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 Nihcae loe khodai ah vinghaih tongh o moe, athun ah khoving baktiah loklam pathoep hoiah a caeh o.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Sithaw mah amtang kaminawk to thacak kami ih pakha hoi anih ih ban thung hoiah pahlong.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 To pongah amtang kaminawk loe oephaih tawnh o moe, katoeng ai hmuen mah anih ih pakha to tamuep pae.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Khenah, Sithaw mah patoengh ih kami loe tahamhoih; to pongah Thacak koek Sithaw mah thuitaekhaih to patoek hmah.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Anih mah ahmaa caksak, toe ahmaa to komh pae let; nganbawh kana a paek, toe ngantuisak let.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 Anih mah vai tarukto raihaih thung hoiah na loisak tih; ue, vai sarihto naah doeh kasae na tongh mak ai.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 Anih mah khokhaa naah duekhaih thung hoiah na pahlong tih; misatuk naah doeh sumsen thacakhaih thung hoiah pahlong tih.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Lok amlai palai thung hoiah na pakaa ueloe, amrohaih phak naah, na zii mak ai.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 Amrohaih hoi khokhaahaih to na pahnui thuih ueloe, long nui ih hmawsaeng moinawk doeh na zii mak ai.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 Azawn ih thlungnawk loe lokmaihaih ampui baktiah om ueloe, taw ih moisannawk loe kamongah nang hoi nawnto om o tih.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Na ohhaih kahni im loe misa monghaih hoiah oh, tiah na panoek ueloe, na ohhaih ahmuen na phak naah, palungboenghaih om mak ai.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Nang ih atiinawk loe paroeai pop o tih, na caanawk loe long ih phroh baktiah om o tih, tiah na panoek tih.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Atue phak naah aah ih cang baktiah, na mitong naah loe taprong ah na caeh tih.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 Khenah, hae hmuen hae ka pakrong o, to hmuen loe oh tangtang; to pongah tahngai ah loe, na hoih haih hanah pakuem ah, tiah a naa.
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
