Job 36
1 Elihu mah doeh,
Og videre sagde Elihu:
2 na zing kue raeh, kang patuek han, Sithaw zuengah lokthuih han ka tawnh.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Kangthla parai ahmuen hoiah palunghahaih to ka hak, kai sahkung loe toeng, tiah kam tuengsak han.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Tangtang ni amsawnlok ka thui mak ai; panoekhaih hoi akoep kami loe na taengah oh.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Khenah, Sithaw loe thacak, toe mi kawbaktih doeh khet patoekhaih tawn ai; anih loe thacakhaih, palunghahaih hoiah akoep.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Kahoih ai kami ih hinghaih to anih mah patawn pae ai, toe amtang kaminawk loe toenghaih hoiah lok a caek.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 Anih loe katoeng kami to angqoi taak ai, siangpahrangnawk salakah anghnutsak, ue, nihcae to caksak poe moe, kasang ah atoengh tahang.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 Nihcae to qui hoiah pathlet o moe, pacaekthlaekhaih qui mah taoeng caeng nahaeloe,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 Anih mah nihcae sethaih hoi sakpazae ih hmuennawk to thuih pae, nihcae amoekhaih to amtuengsak.
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 Thuitaekhaih lok tahngai koehhaih palungthin to paongh pae moe, kasae sakhaih caeh taak hanah a thuih pae.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Nihcae mah lok to tahngai o moe, a tok to sah o nahaeloe, hing thung khosakhoih o ueloe, kamongah om o tih.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 Toe nihcae mah anih ih lok to tahngai o ai nahaeloe, sumsen hoi anghmaa o tih, panoekhaih om ai ah dueh o tih.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 Sithaw panoek ai angsahcop kaminawk loe palung thungah palungphui o; Anih mah qui hoi pathlet naah doeh tahmenhaih hni o ai.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 Nihcae loe thendoeng nathuem ah duek o moe, kaciim ai kaminawk hoi nawnto a duek o.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 Anih mah patangkhang amtang kaminawk to loisak, raihaih a tongh o naah thaih kophaih to a paek.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Anih mah loklam tamcaek ahmuen hoiah lam tamcaek kaom ai ahmuen kakawk ah na suem ueloe, na caboi nuiah caaknaek kahoih koimongah na patoemh pae tih.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Toe nang loe zaehaih pongah lokcaekhaih na tongh boeh; na sak ih zaehaih atho lokcaekhaih to na tong tih.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Palungphui pongah, danpaekhaih oh han ai ah acoe ah; akranghaih atho paek mang cadoeh na loih thai mak ai.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Nang raenghaih hmuenmae mah na bomh thai tih maw? Sui hoi na thacakhaih ah kaom pop parai hmuenmaenawk to na paek cadoeh, na bomh thai mak ai.
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Khoving to zing hmah; kaminawk loe aqum ah ni angmacae ohhaih ahmuen hoiah anghmat o.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Zaehaih thungah amlaem let han ai, acoe ah; patangkhanghaih pongah to hmuen to ni na koeh kue boeh.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Khenah, Sithaw loe a thacakhaih hoiah pakoeh ah oh boeh; anih baktih patukkung mi maw kaom?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Mi mah maw a caehhaih loklam anih han patuek vaih? To ai boeh loe mi mah maw sakpazaehaih na tawnh, tiah naa vaih?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Kaminawk loe a sak o ih hmuen to laasakhaih hoiah pakoeh o, nang doeh pakoeh toeng han pahnet hmah.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Kami boih mah anih toksakhaih to hnuk o; kami mah kangthla hoiah khen thai tih.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Khenah, Sithaw loe Len parai; anih to aicae mah panoek thai ai; anih hinghaih saningnawk doeh kroek thai ai.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 Anih loe kaca tui to van ah azuh tahang moe, tamai to khotui ah angcoengsak;
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 tamai thung hoiah tui to krak moe, kami nuiah pop parai kho to angzohsak.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 Anih mah kawbangmaw tamai to anghaehsak moe, kawbangmaw ohhaih ahmuen hoiah khopazihsak, tiah panoek kami oh maw?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Khenah, anih loe a ohhaih ranuiah aanghaih to suek moe, kathuk koek tuipui talae doeh a kraeng khoep.
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 To tiah kaminawk to lokcaek moe, kamthlai pokah caaknaek to a paek.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Tamai hoiah aanghaih to kraeng moe, patoep ih ahmuen to kah hanah lok a paek.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 Anih ih khopazih tuen mah takhi sae song tih boeh, tiah panoeksak, maitaw mah doeh takhi sae song tih, tiah panoek.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
