Job 32
1 Job loe angmah hoi angmah to katoeng kami ah poek pongah, to kami thumtonawk mah Job ih lok to pathim pae o ai boeh.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 To naah Ram imthung takoh kami ah kaom, Buz acaeng Barakel capa Elihu loe palungphui; angmah hoi angmah Sithaw pong katoeng kue ah poek pongah, Job nuiah palungphui.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 Job ih lok to pathim o thai ai pongah, angmah ih ampui thumto nuiah doeh palungphui moe, Job doeh zaehaih a net.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Elihu loe nihcae pongah saning nawk kue pongah, Job lokthuih boeng ai karoek to a zing.
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 To kami thumtonawk loe lokthuih han tawn o ai boeh, tiah Elihu mah panoek naah, paroeai palungphui.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 To pongah Barakel capa Buz acaeng Elihu mah, Kai loe saning ka nawk vop, nangcae loe saning na coeh o boeh; to pongah kang zit o moe, ka poekhaih kang thui o ai.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Kai mah loe, Saning coeh kami mah lok to thuih moe, saning sawkah khosah kami mah palunghahaih patuk han oh, tiah ka poek.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 Toe kami thungah muithla oh; Thacak Sithaw ih takhi mah anih to panoekhaih paek.
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 Saning coeh kaminawk khue palungha ai, katoeng hmuen loe saning coeh kaminawk khue mah ni panoek tito na ai ni.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 To pongah ka lok hae tahngai oh; ka poekhaih kang thuih o toeng han.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 Khenah, na thuih o ih loknawk to ka zing; lokthuih han na poek o moe, na thuih o ih lok to kang tahngaih pae o.
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 Ue, nangcae ih lok to ka tahngaih; khenah, mi mah doeh Job na pazawk o ai; a lok to mi mah doeh na pathim o thai ai;
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 to pongah palunghahaih ka hnuk o boeh, tiah thui o moeng hmah; Job pahnaemkung loe, kami na ai, Sithaw ni.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 Job mah ka lok hae aek ai, na thuih o ih lok baktiah, anih ih lok to ka pathim mak ai.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 Nihcae loe dawnrai o, lokthuih han tawn o ai pongah lok apae ai ah oh o duem.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Ka zing naah, nihcae lok apae o ai, lok pathim ai ah, oh o duem;
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 to pongah kaimah han lok ka thuih moe, ka poekhaih doeh kam tuengsak han, tiah ka thuih.
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 Kai thungah kaom muithla mah ang pahruek pongah, thuih han lok zetpui ka tawnh.
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 Khenah, ka zok loe tacawthaih akhaw om ai misurtui baktih, kakoi tom moihin tabu kangtha baktiah oh.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Ngantuihaih ka hnuk hanah, lok ka thuih han; pahni ka angh moe, lok ka pathim han.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 Mi kawbaktih mikhmai doeh ka khen mak ai, mi doeh ka pakoeh mak ai.
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 Minawk pakoehhaih lok thuih hanah ka panoek ai; to tiah ka thuih nahaeloe, kai sahkung Sithaw mah kai hae amrosak ving tih.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
