Job 28
1 Sumkanglung takaehhaih ahmuen to oh moe, sui tui paciihaih ahmuen doeh oh tangtang.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Sum loe long thung hoiah takaeh moe, sumkamling loe thlung atui pacii naah ni oh.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Kami mah hmaiim to sin moe, sum tacawthaih ahmuen kathuk, duekhaih tahlip khoving thungah sum to pakrong.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Kami ohhaih ahmuen hoi kangthla, panoek ai ih ahmuen ah, qui hoiah angbangh moe, long to takaeh.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Long mah caaknaek to tacawtsak, toe atlim ah loe hmai to oh.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 To ah kaom thlungnawk loe Sapphire thlung tacawthaih ahmuen ah oh moe, maiphu doeh sui tacawthaih maiphu ah oh.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Tavaa mah panoek ai ih, tahmu mah doeh hnu ai ih, loklam to oh;
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 to loklam loe kaipui mah cawh ai moe, hmawsaeng kaipui mah doeh pazui vai ai vop.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Kami mah ban hoiah thlung to pakhoih moe, maenawk to takung khoek to takaeh boih.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Thlung to pakhoih moe, athung ah kaom atho kana hmuennawk to a hnuk.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Kalong tui to pakaa moe, hnuk ai ih hmuennawk to a lak.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Toe palunghahaih loe naa ah maw hnu thai tih? Palunghahaih ahmuen loe naa ah maw oh?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Palunghahaih atho nazetto maw oh, tito kami mah panoek thai ai; kahing kaminawk ohhaih prae ah doeh hnu thai ai.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Kathuk tui mah, Kai thungah om ai; tuipui mah doeh kai khaeah om ai, tiah thuih.
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Kaciim suitui hoiah palunghahaih to qan thai ai moe, phoisa to noek moe, paek cadoeh, palunghahaih to qan thai ai.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Ophir ih sui hoiah doeh qan thai ai moe, atho kaom onyx hoi sapphire mah doeh qan thai ai.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Palunghahaih loe sui, atho kaom kawbaktih thlung hoiah doeh patah thai ai; kaciim suitui hoiah doeh alaih thai mak ai.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Koral hoi pale loe thuih han koi om ai; palunghahaih atho loe thlung kathim pongah doeh atho oh kue.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Ethiopia ih Topaz thlung hoiah patah thai ai moe, kaciim suitui hoiah doeh qan thai ai.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 To tih nahaeloe palunghahaih loe naa bang hoiah maw angzoh? Panoekthaihaih ahmuen loe naa ah maw oh?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Palunghahaih loe hinghaih katawn hmuennawk boih ih mik hoiah hnu thai ai, van ih tavaanawk mah doeh hnu thai ai.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Amrohaih hoi duekhaih hnik mah loe, Palunghahaih lok to naa hoi khue ni ka thaih, tiah a thuih hoi.
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Sithaw mah khue ni palunghahaih loklam to panoek moe, a ohhaih ahmuen to panoek.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Anih loe long boenghaih to khet moe, van tlim ih hmuennawk boih to a hnuk.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Takhi thacakhaih to a noek moe, tuinawk to a tah.
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 Kho angzohhaih dan hoi khopazih tangphra puekhaih loklam to a sak naah,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 palunghahaih to a hnuk moe, amtuengsak; ue, anih mah caksak moe, a sak tanoek.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Anih mah kami khaeah, Khenah, Angraeng zithaih loe, palunghahaih ah oh; kasae caeh taakhaih loe, panoekthaihaih ah oh, tiah a naa.
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
