Job 26

1 To naah Job mah,

Da svarede Job og sagde:

2 kawbangmaw thacak ai kami to na bomh, bantha cak ai kami to na pahlong?

Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?

3 Kawbangmaw palungha ai kami khaeah lok na thuih pae? Kawbangmaw kahoih poekhaih to paroeai kaminawk khaeah nam tuengsak?

Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?

4 Hae lok hae mi han ih maw na thuih? Nang khae hoi angzo muithla loe mi ih maw?

For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?

5 Tuinawk tlim ah kaom kadueh kaminawk, tui thungah kaom hmuennawk loe tasoeh takuenhaih hoiah oh o.

Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.

6 Hell loe Sithaw hmaa ah bangkrai ah ni oh, amrohaih loe kraenghaih akhuem om ai. (Sheol h7585)

Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)

7 Anih mah aluek bang ih van to tidoeh kaom ai ahmuen nuiah payuengh moe, tidoeh kaom ai ahmuen nuiah long to a bangh.

Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.

8 Kathah tamai nuiah tuinawk to a suek; toe tui kazit mah tamai to tapoksak ai.

Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

9 Anih mah angmah ih angraeng tangkhang to khuk moe, angmah ih tamai to a nuiah taboksak.

Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.

10 Tui nuiah kawk parai ramri to a sak moe, aanghaih hoi vinghaih salakah a suek.

Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.

11 Anih mah thuitaek naah, van ih tungnawk to anghuenh moe, dawnraihaih hoiah oh o.

Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.

12 A thacakhaih hoiah tuipui to tapraek moe, palunghahaih hoiah amoekhaih to koihsak.

Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.

13 Angmah ih Muithla hoiah van to krang kahoih ah pathoep moe, a ban hoiah kasae pahui to sak.

Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.

14 Khenah, hae hmuennawk loe a sak ih hmuen aqai ah ni oh o vop; aicae mah anih ih lok zetta ni a thaih o vop; toe a thacakhaih khopazih tuen loe mi mah maw panoek thai tih?

Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!