Job 22
1 To naah Teman acaeng Eliphaz mah,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 palungha kami loe angmah han ih ni atho oh, kami loe Sithaw han amekhaih oh maw?
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Na toenghaih mah Thacak Sithaw anghoesak tih maw? Coek koi om ai tuinuen hoihaih rang hoiah anih han tih amekhaih maw oh?
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Sithaw ka zit pongah anih mah ang thuitaek, tiah na poek maw? Anih loe lokcaekhaih ahmuen ah nang hoi nawnto caeh tih maw?
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 Na zaehaih loe paroeai len, na zaehaih loe kroek laek ai pop pongah na ai maw hae tiah na oh?
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 Nang loe nam nawkamyanawk ih hmuenmae to na lak pae, nihcae ih khukbuen to na khringh pae moe, bangkrai ah na suek.
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 Angpho kami tuinaek hanah na paek ai, zok amthlam kami doeh buh na pacah ai.
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 Thacak kami loe long to a tawnh; khingya koi kaom kami loe to ah khosak.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 Toe lamhmainawk to bangkrai ah na patoeh ving moe, ampa tawn ai kaminawk ih ban to nang khaehsak.
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 To pongah ni nang loe thaangnawk mah ang takui o khoep moe, zithaih mah raihaih ang paek;
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 to tih ai boeh loe na hnu thai ai ih, vinghaih mah raihaih ang paek moe, paroeai pop tuinawk mah ang uem.
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 Sithaw loe kasang van ah na ai maw oh? Van ih cakaehnawk loe nasetto maw sang o, tiah khen ah!
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 Toe nang mah loe, Sithaw mah kawbangmaw panoek tih? Anih loe kathah tamai kamnum thung hoiah lokcaek thai tih maw?
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 Kathah parai tamai mah anih to khuk khoep pongah, anih mah hnu mak ai; anih loe van amhaehaih loklam ranui ah ni amkaeh, tiah na thuih.
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 Kasae kaminawk caehhaih loklam kangquem to na pazui han maw?
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 Nihcae loe atue akoep ai naah amro o moe, nihcae angdoethaih ahmuen doeh tui mah lak pae king.
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 Nihcae mah Sithaw khaeah, Kaicae hae na caeh taak ah; Thacak Sithaw mah kaicae han timaw sah thai tang tih, tiah thuih o.
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 Sithaw mah kahoih hmuen hoiah nihcae ih im to koisak; toe kai loe kasae kaminawk ih poekhaih to kang qoi taak.
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 Nihcae amrohaih to katoeng kaminawk mah hnuk o naah, anghoe o; zaehaih tawn ai kaminawk mah nihcae to pahnui o thuih.
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 Kaicae ih misanawk loe amro o tangtang boeh, kanghmat nihcae ih hmuennawk doeh hmai mah kangh boih boeh.
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 Sithaw khae ang paek o ah loe, anih hoi angdaeh oh; to tiah na sak o nahaeloe nang khaeah khosak hoihaih angzo tih.
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 Anih pakha thung hoi tacawt daan to talawk ah loe, anih ih lok to na palung thungah khrum ah.
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 Thacak Sithaw khaeah nam laem o nahaeloe, anih mah na raemh let tih; na ohhaih kahni imthung hoiah na sakpazaehaih to takhoe ving nahaeloe,
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 sui to maiphu baktih, Ophir ih sui to tuipui ih thlung baktiah na patung tih.
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 Ue, Thacak Sithaw loe nang ih sui ah om ueloe, atho kana sumkanglung paroeai na tawn tih.
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 To tiah nahaeloe Thacak Sithaw pongah anghoehaih na tawn ueloe, Sithaw to na doeng tahang tih.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 Anih khaeah lawk na thuih naah, anih mah na tahngai pae tih; to tiah lokkamhaih to na koepsak tih.
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 Na patoep ih hmuen to angcoeng ueloe, na caehhaih loklam to aang tih.
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 Kaminawk pakhrak tathuk naah, nang loe pakoehhaih ah ka oh, tiah na thui tih; mi tlim ah khosah kami loe Sithaw mah pahlong tih.
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 Anih mah zaehaih tawn kami to pahlong tih; kaciim na ban hoiah anih to pahlong tih, tiah a naa.
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
