Job 21
1 To naah Job mah,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 ka lok hae kahoih ah tahngai ah; nang pathloephaih lok loe hae tiah om nasoe.
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Tahngai ah, lok ka thuih han vop; koeh boeh loe ka thuih pacoengah, na pahnui thui ah.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 Kai loe kami maw laisaep thuih? To tiah om nahaeloe, palung duem ai ah om tih maw?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 Kai hae na khen ah loe, dawnrai ah; pakha to ban hoi tamuep ah.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 Hae kawng hae ka poek naah ka zit moe; ka takpum boih tasoeh.
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Tipongah kasae kaminawk loe hinglung sawk o, mitong khoek to ngantui o moe, angraeng o pacoengah, thacak o loe?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Anih ih caanawk loe angmah taengah khosak o moe, angmah ih acaengnawk doeh a mikhnuk ah qoeng o tahang.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 A imnawk doeh misa zithaih om ai, Sithaw danpaekhaih thingboeng doeh nihcae nuiah krah ai.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Nihcae ih maitaw tae loe apet ai ah apaa cuk o moe, kapomh maitaw doeh acaa zuun vai ai.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Nihcae ih caanawk loe tuu baktiah caeh o moe, hnawh o.
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Cingceng to boh o, katoeng kruek hoiah laa a sak o moe, tamoi lok hoiah anghoe o.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Nihcae loe Sithaw khaeah, Na caeh taak ah, Na loklam panoek han ka koeh o ai.
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Thacak Sithaw loe kawbangmaw oh moe, a tok ka sak pae o han loe? Anih khaeah lawk ka thuih o nahaeloe, tih atho maw om tih, tiah a thuih o.
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 Khenah, nihcae angraenghaih loe angmacae ban ah om poe ai; kazae kaminawk ih poekhaih to angqoi taak boeh.
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 Sithaw mah kasae kaminawk ih hmaithaw to paduek pae, anih palungphui pongah nihcae to amrosak moe, nihcae nuiah vai nazetto maw raihaih to phaksak?
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Nihcae loe takhi mah hmuh ih anghnoeng baktiah oh o moe, takhi sae mah hmuh ih tavai baktiah ni oh o.
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Nangcae mah loe, zaehaih sah kaminawk zuengah a caanawk to Sithaw mah danpaek tih, tiah na thuih o; toe kaimah loe a sak pazaehaih panoek thai hanah, Sithaw mah zaehaih sah kami angmah roe to danpaek nasoe, tiah ka thuih.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 Angmah amrohaih to a mik hoi roe hnu nasoe loe, Thacak Sithaw palungphuihaih to nae nasoe.
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Anih han paek ih ani hoi akhrah akoep naah loe, anih mah a caeh taak ih a caanawk hanah timaw sah pae thai tih?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 Mi mah maw hmuensang ah kaom kaminawk lokcaekkung Sithaw to patuk thai tih?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Kami maeto loe tha oh li, misa monghaih hoiah khosak moe, nawm li nathuem,
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 A takpum kahoih ah qoeng tahang li moe, ahuhnawk tangkhring hoiah koi li nathuem ah duek ving.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Kalah kami maeto bae loe khosak nawmhaih tong vai ai, a hinghaih patangkhang pongah duek.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Nihnik loe maiphu thungah angsong hoi moe, sadong mah khuk khoep boeh.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Khenah, ka nuiah sak han na pacaeng ih kahoih ai hmuen to ka panoek.
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Nang mah, angraeng ih im naa ah maw oh, kasae kaminawk ih im naa ah maw oh? tiah na thuih.
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 Kholong caeh kaminawk to lok na dueng o vai ai maw? A sak o ih angmathaih to na panoek o ai maw?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Kahoih ai kami loe amrohaih ani hanah pahoe boeh, palungphuihaih ani hanah suek boeh pongah, anih loe vaihi loih tih boeh, tiah na poek o ai maw?
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 A sak ih kahoih ai hmuen to mi mah maw taphong pae tih? A sak ih zaehaih baktih toengah mi mah maw pathok tih?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Toe anih loe taprong ah phak naah doeh, tangprong toepkung to suem pae o tih.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Azawn ih long loe anih hanah luep, kami boih anih hnukah patom o ueloe, anih hmaa ah kroek laek ai kaminawk caeh o tih.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 To tiah nahaeloe tih han ih azom pui ah kaom lok hoiah nang pathloep o loe? Nang pathimhaih lok ah tangtang to om ai, amsawnlok cing ni oh, tiah a naa.
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
