Job 15
1 To naah Taman acaeng Eliphaz mah,
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 palungha kami loe takhi hoi kanghmong lokthuih han oh maw? A zok to ni angyae bang ih takhi hoi koisak han oh maw?
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Tidoeh avang ai lok, to tih ai boeh loe atho om ai lok thuih han oh maw?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
4 Ue, nang loe Sithaw zithaih to na pahnawt sut boeh moe, Sithaw khae lawkthuihaih doeh na pakaa khoep boeh.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Na pakha mah zaehaih to thuih moe, aling thaih kami ih lok to na patoh.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Kai mah zaehaih kang net ai, na pakha mah ni ang net; ue, na palai mah na sethaih to thuih.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 Nang loe tapen tangsuek kami ah maw na oh? Maenawk sah ai naah sak ah na oh boeh maw?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Sithaw khae hoi ih tamqu lok to na thaih vai maw? Palunghahaih tawn kami loe nang khue maw?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Ka panoek o ai ih hmuen, timaw na panoek? Ka thaih o kop ai ih hmuen, timaw na thai kop?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
10 Nam pa pongah saning coeh, sampok kaminawk kaicae khaeah oh vop.
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Sithaw pathloephaih lok to na khawt ai vop maw? Hawk ih hmuen na suek vop maw?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Tipongah palung koehhaih to na paroi moe, miktamai hoiah mik na padai loe?
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 To tiah na oh pongah na ai maw Sithaw koeh ai ih hmuen to na sak moe, na pakha thung hoiah lok na tacawtsak?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 Kami loe timaw, anih loe ciim thai tih maw? Nongpata mah tapen ih kami loe toeng thai tih maw?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Khenah, Sithaw loe angmah ih kaciim kaminawk mataeng doeh oep ai; ue, a hmaa ah loe vannawk doeh ciim ai.
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 To tiah nahaeloe zaehaih tui baktih kanae, panuet thok kami cae loe kawkruk maw amhnong tih?
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 Tahngai ah, kang thuih han vop; ka hnuk ih hmuen to kang thuih han vop;
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 palungha kaminawk loe, ampanawk khae hoi hak ih hmuennawk to angphat ai ah thuih o:
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 nihcae acaeng han khue ni prae to paek, nihcae salakah acaeng kalah mi doeh om o ai.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Kasae kami loe a hing thung patangkhang, pacaekthlaek thaih kami loe a hing thung karai tong han ih saningnawk to panoek ai.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
21 Anih ih naa loe zithaih lok hoiah koi; khosak hoih nathuem ah, a nuiah amrohaih to phak.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Anih loe vinghaih thung hoi loih hanah oephaih tawn ai; sumsen ni a zing sut boeh.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Anih loe amhet rumram moe, caaknaek to pakrong; a nuiah pha han koi vinghaih ani loe zoi boeh, tiah anih mah panoek.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
24 Raihaih hoi palungboenghaih mah anih to tasoehsak moe, siangpahrang mah misatuk han amsakcoek baktih toengah, raihaih hoi palungboenghaih mah anih to pazawk.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Anih mah Sithaw to ban payangh thuih moe, Thacak Sithaw ih lok aek hanah tha pathok.
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 Kathah parai misa angvaenghaih aphawnawk to angkhuk moe, Sithaw to a hmang;
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 anih ih mikhmai loe thawk hruk moe, a kaeng ih ngan doeh tasa bangah tacawt dok.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
28 Anih loe kamro tangcae vangpuinawk, mi mah doeh om haih ai ih, kamtimh tom imnawk ah ni khosak.
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Anih loe angraeng thai mak ai, anih angraenghaih doeh cak mak ai; long nui khosak naah a tawnh ih hmuennawk doeh pung mak ai.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Anih loe vinghaih thung hoi loih thai mak ai; anih ih tanghangnawk loe hmai mah kang ueloe, Sithaw pakha thung ih takhi mah hmut phaeng tih.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Avang ai hmuen oephaih hoiah angmah hoi angmah to angling hmah nasoe, to tih ai nahaeloe avang ai atho to ni anih mah hnu tih.
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Anih loe atue pha ai naah azaem ueloe, tanghang doeh tacawt mak ai boeh.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Anih loe hmin ai naah pakhrik ving ih misurthaih baktih, apawk kangmuen olive thingkung baktiah ni om tih.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Sithaw tidoeh sah ai kaminawk loe azaem o tih; bokhaih tangqum koeh kaminawk ih kahni im loe hmai mah kang tih.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Nihcae loe raihaih to zok ah pomh o moe, tidoeh avang ai caa to tapen o; nihcae ih zok loe alinghaih to ni pomh o, tiah a naa.
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
