Job 13
1 Khenah, hae hmuennawk hae ka mik mah hnuk boeh; ka naa mah thaih moe, panoek boeh.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Na panoek ih hmuen to, ka panoek toeng; nang pongah ka hnaem kue ai.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Toe Thacak Sithaw khaeah ka thuih moe, Sithaw hoi angaek hanah ka koeh.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 Toe nangcae loe amsawnlok thui kami, tidoeh avang ai siboi ah ni na oh o.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Lok apae ai ah na oh o duem nahaeloe, nangmacae palunghahaih ah om tih.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Ka thuih han ih lok to tahngai oh loe, pahni hoiah ka thuih han ih lok hae tahngai oh.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Sithaw kasae na thuih o han maw? Anih to na ling o han maw?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Anih mikhmai maw na khet o han? Sithaw han lok na aek pae o han maw?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Anih mah ang khet o naah hoih, tiah thui tih maw? Kami aling baktiah Sithaw to aling thai maw?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Tamquta hoi mikhmai na khet o nahaeloe, anih mah na thuitaek o tih.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 A lensawkhaih loe nang han zitthok ai maw? Anih zit thohhaih na nuiah krah mak ai maw?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Nangcae panoek thaihaih loe maiphu baktiah ni oh, nangcae abuephaih ahmuen doeh long hoiah sak ih abuephaih ah ni oh.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Anghngai o duem ah, lok ka thuih han vop; to pacoengah kawbaktih hmuen doeh ka nuiah pha nasoe.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Toe kai loe ka ngan hae kaek moe, ka hinghaih hae ban hoi ka sin han.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Anih mah kai na hum cadoeh, a nuiah oephaih ka tawn vop tih; a hmaa ah zae loihhaih lok to ka thuih han vop.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Anih loe kai pahlonghaih ah om tih; amoek kaminawk loe a hmaa ah angzo o mak ai.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Ka lok hae palung tang hoi tahngai oh; ka thuih ih lok hae naa patueng oh.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Khenah, vaihi kaimah kawng taphong hanah ka oh coek, ka zaehaih loih tih boeh, tiah ka panoek.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Mi mah maw kai hae zaehaih net tang tih? To tiah zaehaih na net nahaeloe, lok apae ai ah kang hngai duem moe, ka duek halat han boeh.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Hmuen hnetto khue ni kang hnik; nang paek nahaeloe na hmaa hoiah kang hawk ving mak ai.
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Kai khae hoi na ban to azuk ving ah, na zitthohhaih hoiah na pazih hmah.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 To pacoengah na kawk ah, kang pathim han; to tih ai boeh loe kai ka thuih hmaloe han, to pacoengah nang mah pathim ah.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Ka sakpazaehaih hoi zaehaih nazetto maw oh? Ka sakpazaehaih hoi ka zaehaih to na patuek ah.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Tipongah mikhmai na hawk moe, na misa ah nang suek loe?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Takhi mah hmuh ih thingqam to na zit maw? Kangqo thingqam to na patom han maw?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 Kakhaa parai ka zaehaih to na pakuem moe, thendoeng nathuem ah ka sak ih zaehaih atho to vaihi kai han nang tongsak boeh.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Ka khok ah thlong nang thuk moe, ka caehhaih loklamnawk boih to na khet; ka cawh ih khokkong doeh na parui boih.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 To tiah raihaih tongh kami loe, kaqong hmuen baktih, karaa mah caak ih laihaw kaprawn baktiah, thazok moe, anghmat zuep boeh.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
