Jeremiah 8

1 Angraeng mah hae tiah thuih; to naah loe Judah siangpahrangnawk ih ahuh, ukkung angraengnawk ih ahuh, qaimanawk ih ahuh, tahmaanawk ih ahuh, Jerusalem ah kaom kaminawk ih ahuhnawk to taprong thung hoiah taprok o ueloe,

Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongers ben, dets Fyrsters Ben, Præsternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave

2 Nihcae mah palung moe, a toksak pae o ih a hnukah bang o moe, lok a dueng o pacoengah, a bok o ih, ni, khrah, van ih cakaehnawk boih hmaa ah pazaek o tih; to ahuhnawk loe tapop o mak ai, aphum doeh aphum o mak ai; long kahoih sakhaih aek baktiah ni om o tih.

og sprede dem for Sol og Måne og al Himmelens Hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til Gødning på Marken.

3 Nihcae ka haekhaih ahmuen kruekah kanghmat, acaeng kasae kaminawk mah, hing pongah loe duek to qoih han koeh o kue tih, tiah misatuh Angraeng mah thuih.

Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slægt på alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskarers HERRE.

4 Angraeng mah, Amthaek kami loe angthawk let na ai maw? Lam amkhraeng kami doeh, amlaem let na ai maw? tiah thuih, tiah nihcae khaeah thui paeh.

Og du skal sige til dem: Så siger HERREN: Mon man falder og ej står op, går tilbage og ej vender om?

5 Tipongah hae kaminawk loe hnuk angqoi o ving loe? Tikhoe Jerusalem loe hnukbang ah angqoi poe loe? Nihcae mah alinghaih to kacakah patawnh o pongah, amlaem let han koeh o ai boeh.

Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen.

6 Ka tahngaih het naah, nihcae loe loktang lok to thui o ai; a sak o ih zaehaih pongah mi doeh dawnpakhuem o ai, timaw ka sak? tiah a thuih o lat; misatuk naah kacawn hrang baktiah, angmacae hmabang ah a cawnh o boih.

Jeg lytter, hører nøje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer sin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sit Løb, som Hest stormer frem i Strid.

7 Ue, van ih tui tavaa mataeng doeh angmah ih atue to panoek; pahuunawk, paritcanawk, pungpaenawk mah doeh angmacae angpuenhaih atue to panoek o; toe kai ih kaminawk loe Angraeng lokcaekhaih to panoek o ai.

Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERRENs Ret.

8 Kaicae loe palungha kami ah ka oh o, Angraeng ih lok kaicae khaeah oh, tiah kawbangmaw na thui o thai tih? Khenah, ca tarik kaminawk ih amsawnlok tarikhaih cacung mah loe amsawnlok ni tarik boeh.

Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, de skriftkloges Løgnegriffel virked i Løgnens Tjeneste.

9 Palungha kaminawk loe azathaih phawh o boeh, tasoeh o moe, naeh o boeh; khenah, Angraeng ih lok to pahnawt o ving boeh loe, nihcae mah kawbaktih palunghahaih to maw tawn o vop tih?

De vise skal blive til Skamme, ræddes og fanges. Se, HERRENs Ord har de vraget, hvad Visdom har de?

10 To pongah a zunawk to minawk khaeah ka paek pae han, nihcae ih lawk to toep hanah minawk khaeah ka paek han; kathoeng kalen tih ai kami boih uthaih palungthin a tawnh o, tahmaa hoi qaima mah doeh alinghaih hoiah ni toksak o.

Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres Marker. Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.

11 Monghaih om ai to mah, monghaih, monghaih, tiah thuih o, kai kaminawk ih ahma loe nung parai ai, tiah a thuih o.

De læger mit Folks Datters Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.

12 Panuet kaom hmuen to a sak o naah, nihcae mah azathaih tawnh o maw? Azat o ai, nihcae loe azathaih roe tawn o ai, mikhmai mataeng doeh sae o ai; to pongah nihcae loe kadueh kaminawk salakah dueh o tih; nihcae ka thuitaek naah loe nihcae to atlim ah pakhrah o tih, tiah Angraeng mah thuih.

De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde på Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.

13 Nihcae to kam rosak han, tiah Agnraeng mah thuih; misurkung pongah misurthaih om mak ai, thaiduetkung pongah thaiduet thaih om mak ai, aqam doeh zai boih tih boeh; nihcae khaeah ka paek ih hmuennawk to ka lak pae let han.

Jeg vil bjærge deres Høst, så lyder det fra HERREN, men Vinstokken er uden Druer, Figentræet uden Figner, og Løvet er vissent.

14 Tipongah hae ah anghnut o sut loe? Nawnto amkhueng oh, kacak sipae vangpuinawk thungah akun o si loe, to ah om o duem si; Angraeng nuiah a zae o boeh pongah, aicae Angraeng Sithaw mah aicae ang ohsak duem moe, kakhaa tui hoi abaeh ih tui to ang naek o sak boeh.

Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.

15 Monghaih to a zing o, toe hoihhaih angzo ai; ngantuihaih to a zing o, toe khenah raihaih to oh lat.

Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

16 Anih ih hrang hnah hroekhaih atuen loe Dan prae hoiah ang thaih; anih ih thacak hrang tae anghahhaih tuen mah prae boih tasoehsak; nihcae loe angzoh o moe, prae hoi athung ah kaom hmuennawk, vangpui hoi athung ah kaom kaminawk boih to paro o.

Hans Hestes Fnysen høres fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes Vrinsken skælver alt Landet. De kommer og opæder Landet og dets Fylde, Byen og dens Borgere.

17 Khenah, nangcae salakah pahui to kang patoeh han, kawbang doeh sah thai ai, pahui sae mah nangcae to patuk boih tih, tiah Angraeng mah thuih.

Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.

18 Palungset pathloepkung, kai takoh thung ih palungthin loe zaisut boeh.

Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.

19 Angthla parai prae hoiah kai kaminawk ih canu qahhaih lok to tahngai ah; Zion ah Angraeng om ai maw? Anih thungah siangpahrang om ai maw? Tipongah sakcop ih krangnawk, kalah prae kaminawk ih krangnawk hoiah kai palung ang phui o sak loe?

Hør mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked I mig med eders Billeder, fremmed Tomhed?

20 Athaih pakhrikhaih atue laemh boeh, nipui tue doeh boeng boeh, toe aicae loe pahlong ah a om o ai vop.

Kornhøst er omme, Frugthøst endt, og vi er ej frelst!

21 Kai kami ih canu to nganbawh kana hak pongah, kai doeh nganbawh kana ka hak toeng; kai loe palungset moe, dawnraihaih hoiah ka oh.

Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af Rædsel.

22 Gilead ah ngantuihaih thing tasi om ai maw? To ah siboi om ai maw? Tipongah kai kaminawk ih canu loe ngantui ai ah oh vop loe?

Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Sår?