Jeremiah 52
1 Zedekiah siangpahrang ah oh naah, saning pumphaeto oh boeh, anih mah saning hathlaito thung Jerusalem to uk. Amno ih ahmin loe Libnah vangpui ih Jeremiah canu Hamutal.
Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.
2 Jehoiakim mah Angraeng mikhnuk ah sak ih kahoih ai hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh sak.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som Jojakim.
3 Jerusalem hoi Judah ih kaminawk angmah hmaa hoi va ving ai karoek to nihcae nuiah Angraeng palungphui. Hnukkhuem ah Zedekiah mah Babylon siangpahrang ih lok to aek.
Thi for HERRENS Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Aasyn. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.
4 To pongah Zedekiah ukhaih saning takawtto haih, khrah hato hoi ni hato naah, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar loe Jerusalem tuk hanah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoiah angzoh o, vangpui to takui o moe, misa buephaih long khaw to takaeh o.
I hans niende Regeringsaar paa den tiende Dag i den tiende Maaned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstaarne imod det rundt omkring;
5 Zedekiah siangpahrang ah ohhaih saning hathlai karoek to nihcae mah vangpui to takui o.
og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsaar.
6 Khrah palito haih, ni takawtto naah loe vangpui thungah caaknaek kha parai moe, prae kaminawk buhcaak han tawn o ai.
Paa den niende Dag i den fjerde Maaned blev Hungersnøden haard i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur gennembrudt.
7 Khaldian kaminawk mah vangpui to muk o moe, takui o khoep pongah misatuh kaminawk loe aqum ah cawnh o king; vangpui tapang hnetto salak, siangpahrang takha taeng ih khongkha hoiah tacawt o moe, tangtling bangah a cawnh o.
Alle Krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.
8 Toe Khaldian misatuh kaminawk mah siangpahrang Zedekiah to patom o moe, Jeriko azawn ah kae o; to naah anih ih misatuh kaminawk loe cawnh o king.
Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham paa Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.
9 Siangpahrang to naeh o moe, Hamath prae ih Riblah ah, Babylon siangpahrang khaeah hoih o; to ah anih to lokcaek o.
Saa greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.
10 Babylon siangpahrang mah Zedekiah capanawk to a mikhnuk ah hum pae; Judah angraengnawk boih doeh Riblah ah hum pae.
Hans Sønner lod han henrette i hans Paasyn, ligeledes lod han alle Judas Øverster henrette i Ribla;
11 To pacoengah Babylon siangpahrang mah Zedekiah ih mik to taprok pae moe, sumqui hoi taoengh paoengah, Babylon ah caeh haih, anih to dueh ai karoek to thongim thungah pakhrak.
og paa Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpaa lod han ham lægge i Kobberlænker, og saaledes førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin Dødedag.
12 Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai takawt, khrah pangato haih, ni hato naah Babylon siangpahrang toepkung, misatuh angraeng Nebuzaradan Jerusalem ah angzoh moe,
Paa den tiende Dag i den femte Maaned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende Regeringsaar, kom Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
13 Angraeng ih im hoi siangpahrang im to hmai hoiah thlaek; Jerusalem ih imnawk, angraengnawk ih im doeh hmai hoiah thlaek pae boih.
Han satte Ild paa HERRENS Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; paa alle Stormændenes Huse satte han Ild;
14 Siangpahrang toepkung misatuh angraeng hoi nawnto kaom, Khaldian kaminawk ih misatuh kaminawk boih mah, Jerusalem taeng ih sipaenawk to phraek pae o king.
og Murene om Jerusalem nedbrød hele Kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.
15 Misatuh angraeng Nebuzaradan mah amtang kaminawk, vangpui thungah kanghmat kaminawk, ban tok sah kop kaminawk, Babylon siangpahrang khaeah kacawn kaminawk hoi anghmat kaminawk to misong ah caeh haih boih.
De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gaaet over til Babels Konge, og de sidste Haandværkere førte Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, bort.
16 Toe Siangpahrang toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misur takha thungah toksah kami hoi misurtui pasaw amtang kaminawk to caehtaak sut.
Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingaardsmænd og Agerdyrkere,
17 Khaldian kaminawk loe sum hoi sak ih tungnawk, angthui thaih im tungnawk hoi Angraeng ih im thungah kaom okduk tuili hoi sumnawk to Babylon ah phawh o.
Kobbersøjlerne i HERRENS Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENS Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
18 Long laomnawk, maiphu sohhaih hmuennawk, hmai kamngaeh ataephaih taitaehnawk, kathuk sabaenawk, kathlahnawk hoi Sithaw hmaa ah toksak naah patoh ih laom sabaenawk to nihcae mah lak o boih.
Karrene, Skovlene, Knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;
19 Sui hoi sumkanglung hoiah sak ih kathuk sabaenawk, hmuihoih thlaekhaih sabaenawk, laom sabaenawk, long laomnawk, hmaithawk paaanghaih tungnawk, kathlahnawk hoi boengloengnawk to siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah lak boih.
ogsaa Fadene, Panderne, Skaalene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offerskaalene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
20 Solomon siangpahrang mah sak ih Angraeng im thungah, tung hnetto, okduk tuili maeto, tuili tlim ah kaom sumkamling hoi sak ih maitaw tae hathlai hnetto, sumkamling hoi sak ih laom sabenawk loe coi tah thai ai khoek to pop.
De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENS Hus — Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
21 Tung maeto naah, dong hathlai tazetto sang moe, kalen kangkui ah tah naah dong hathlai hnetto oh; kathah baek palito oh moe, akhaw oh boih.
Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor paa tolv Alen kunde naa om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.
22 Tung nuiah kaom sumkamling hoi sak ih ranui khukhaih loe, dong pangato sang, imphu nuiah kaom palok baktih kaom soi ih krang hoi pomegranat thingthai krang loe sumkamling hoiah sak o; kalah thnetto haih tung doeh pomegranat thingthai hoiah anghmong.
Og der var et Søjlehoved af Kobber oven paa den, fem Alen højt, og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og paa samme Maade var det med den anden Søjle.
23 Tung taengah soi ih pomegranat thingthai krang loe qui takawt, tarukto oh; palok baktih kaom imphu nuiah ahnuk ahma soi ih pomegranat thingthai krang loe sangqum boih ah cumvaito oh.
Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.
24 Siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah kalen koek qaima Seraiah, araengh hnetto haih qaima Zephaniah hoi thok toepkung kami thumtonawk to thongim pakhrak hanah naeh.
Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten Zefanja og de tre Dørvogtere;
25 Vangpui thungah hnuk ih kaminawk, misatuh kaminawk zaehoikung angraeng, siangpahrang poekhaih paekkungnawk to naeh moe, vangpui thungah hnuk ih, prae kaminawk thungah ca tarik kami lu koek hoi vangpui thungah kaom misatuh kami qui taruktonawk doeh a naeh.
og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigsfolket, og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen —
26 Misatuh angraeng Nebuzaradan mah to kaminawk to hoih moe, Babylon siangpahrang khaeah Riblah ah caeh haih.
dem tog Øversten for Livvagten Nebuzar'adan og førte til Babels Konge i Ribla;
27 Hamath prae, Riblah vanpui ah Babylon siangpahrang mah, nihcae to hum. To tiah Judah loe a prae thung hoiah misong ah caeh haih ving.
og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Saa førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.
28 Nebuchadnezzar mah misong ah caeh haih ih kaminawk loe saning sarihto thungah Judah kami sang thum, pumphae thumto oh o;
Følgende er Tallet paa de Folk, Nebukadrezar bortførte i Fangenskab: I hans syvende Aar 3023 Judæere,
29 Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai tazetto naah, Jerusalem ih kaminawk cumvai tazet, qui thumto, hnetto oh o;
i Nebukadrezars attende Aar 832 fra Jerusalem;
30 saning pumphae thumto naah, siangpahrang Nebuchadnezzar toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misong ah hoih ih Judah kaminawk loe cumvai sarih, qui pali, pangato oh; sangqum boih ah kami sang pali, cumvai tarukto phak o.
i Nebukadrezars tre og tyvende Aar bortførte Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.
31 Judah siangpahrang Jehoiachin misong ah ohhaih saning qui thum, sarih, khrah hathlai hnet, ni pumphae pangato haih, Babylon prae ah Evil-Merodak siangpahrang toksak tangsuekhaih saning ah, anih mah Judah siangpahrang Jehoiachin to prawt moe, thongim thung hoiah loisak.
I det syv og tredivte Aar efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse paa den fem og tyvende Dag i den tolvte Maaned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det Aar kom paa Tronen, Kong Jojakin af Juda til Naade og førte ham ud af Fængselet.
32 Anih to kahoihah lok a thuih pae moe, Babylon ah kaom kalah siangpahrangnawk boih ranui ah anghnuthaih angraeng tangkhang to a paek,
Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.
33 Jehoiachin loe thongkrakhaih khukbuennawk to angkhring moe, a hing thung siangpahrang hmaa ah buh a caak.
Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, saa længe han levede.
34 Babylon siangpahrang mah, anih hanah hing thung, nito pacoeng nito, a duek khoek to caaknaek to paek.
Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, saa længe han levede.
