Jeremiah 52

1 Zedekiah siangpahrang ah oh naah, saning pumphaeto oh boeh, anih mah saning hathlaito thung Jerusalem to uk. Amno ih ahmin loe Libnah vangpui ih Jeremiah canu Hamutal.

Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias's Datter fra Libna.

2 Jehoiakim mah Angraeng mikhnuk ah sak ih kahoih ai hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh sak.

Og han havde gjort det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som Jojakim gjorde.

3 Jerusalem hoi Judah ih kaminawk angmah hmaa hoi va ving ai karoek to nihcae nuiah Angraeng palungphui. Hnukkhuem ah Zedekiah mah Babylon siangpahrang ih lok to aek.

Men det gik efter Herrens Vrede i Jerusalem og Juda, indtil han forkastede dem for sit Ansigt; og Zedekias faldt fra Kongen af Babel.

4 To pongah Zedekiah ukhaih saning takawtto haih, khrah hato hoi ni hato naah, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar loe Jerusalem tuk hanah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoiah angzoh o, vangpui to takui o moe, misa buephaih long khaw to takaeh o.

Og det skete i hans Regerings niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring.

5 Zedekiah siangpahrang ah ohhaih saning hathlai karoek to nihcae mah vangpui to takui o.

Saa blev. Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte Aar.

6 Khrah palito haih, ni takawtto naah loe vangpui thungah caaknaek kha parai moe, prae kaminawk buhcaak han tawn o ai.

I den fjerde Maaned, paa den niende Dag i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.

7 Khaldian kaminawk mah vangpui to muk o moe, takui o khoep pongah misatuh kaminawk loe aqum ah cawnh o king; vangpui tapang hnetto salak, siangpahrang takha taeng ih khongkha hoiah tacawt o moe, tangtling bangah a cawnh o.

Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad Vejen igennem Porten imellem de to Mure, hvilken gaar til Kongens Have, medens Kaldæerne laa trindt omkring Staden; og de droge hen ad Vejen til den slette Mark.

8 Toe Khaldian misatuh kaminawk mah siangpahrang Zedekiah to patom o moe, Jeriko azawn ah kae o; to naah anih ih misatuh kaminawk loe cawnh o king.

Men Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa den slette Mark ved Jeriko; og hele hans Hær blev adspredt fra ham.

9 Siangpahrang to naeh o moe, Hamath prae ih Riblah ah, Babylon siangpahrang khaeah hoih o; to ah anih to lokcaek o.

Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla i Hamaths Land; og han holdt Ret over ham.

10 Babylon siangpahrang mah Zedekiah capanawk to a mikhnuk ah hum pae; Judah angraengnawk boih doeh Riblah ah hum pae.

Og Kongen af Babel lod Zedekias's Sønner nedhugge for hans Øjne; og han lod ogsaa alle Judas Fyrster nedhugge i Ribla.

11 To pacoengah Babylon siangpahrang mah Zedekiah ih mik to taprok pae moe, sumqui hoi taoengh paoengah, Babylon ah caeh haih, anih to dueh ai karoek to thongim thungah pakhrak.

Og man blindede Zedekias's Øjne og bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og satte ham i Straffehuset indtil hans Dødsdag.

12 Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai takawt, khrah pangato haih, ni hato naah Babylon siangpahrang toepkung, misatuh angraeng Nebuzaradan Jerusalem ah angzoh moe,

Og i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden (det Aar var Kong Nebukadnezars, Kongen af Babels, nittende Aar), kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem.

13 Angraeng ih im hoi siangpahrang im to hmai hoiah thlaek; Jerusalem ih imnawk, angraengnawk ih im doeh hmai hoiah thlaek pae boih.

Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus og alle Husene i Jerusalem, ja, alle store Huse opbrændte han med Ud.

14 Siangpahrang toepkung misatuh angraeng hoi nawnto kaom, Khaldian kaminawk ih misatuh kaminawk boih mah, Jerusalem taeng ih sipaenawk to phraek pae o king.

Og hele Kaldæernes Hær, som var med Øversten for Livvagten, nedbrød alle Jerusalems Mure trindt omkring.

15 Misatuh angraeng Nebuzaradan mah amtang kaminawk, vangpui thungah kanghmat kaminawk, ban tok sah kop kaminawk, Babylon siangpahrang khaeah kacawn kaminawk hoi anghmat kaminawk to misong ah caeh haih boih.

Og nogle af de ringeste af Folket og det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gaaede over til Kongen af Babel, og de Haandværksmænd, som vare blevne tilbage, førte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, bort.

16 Toe Siangpahrang toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misur takha thungah toksah kami hoi misurtui pasaw amtang kaminawk to caehtaak sut.

Og Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingaardsmænd og til Agerdyrkere.

17 Khaldian kaminawk loe sum hoi sak ih tungnawk, angthui thaih im tungnawk hoi Angraeng ih im thungah kaom okduk tuili hoi sumnawk to Babylon ah phawh o.

Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne; og de førte alt Kobberet af dem til Babel.

18 Long laomnawk, maiphu sohhaih hmuennawk, hmai kamngaeh ataephaih taitaehnawk, kathuk sabaenawk, kathlahnawk hoi Sithaw hmaa ah toksak naah patoh ih laom sabaenawk to nihcae mah lak o boih.

Og Gryderne og Skufferne og Knivene og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort,

19 Sui hoi sumkanglung hoiah sak ih kathuk sabaenawk, hmuihoih thlaekhaih sabaenawk, laom sabaenawk, long laomnawk, hmaithawk paaanghaih tungnawk, kathlahnawk hoi boengloengnawk to siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah lak boih.

og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Bægerne, hvad som var helt Guld, og hvad som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten.

20 Solomon siangpahrang mah sak ih Angraeng im thungah, tung hnetto, okduk tuili maeto, tuili tlim ah kaom sumkamling hoi sak ih maitaw tae hathlai hnetto, sumkamling hoi sak ih laom sabenawk loe coi tah thai ai khoek to pop.

De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøksne, som vare derunder, samt Stolene, som Kong Salomo havde gjort til Herrens Hus: Der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Ting.

21 Tung maeto naah, dong hathlai tazetto sang moe, kalen kangkui ah tah naah dong hathlai hnetto oh; kathah baek palito oh moe, akhaw oh boih.

Og hvad Støtterne angaar, da var Højden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen lang, gik omkring den, og denne var fire Fingre tyk og hul.

22 Tung nuiah kaom sumkamling hoi sak ih ranui khukhaih loe, dong pangato sang, imphu nuiah kaom palok baktih kaom soi ih krang hoi pomegranat thingthai krang loe sumkamling hoiah sak o; kalah thnetto haih tung doeh pomegranat thingthai hoiah anghmong.

Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Højde var fem Alen, og Nettet og Granatæblerne trindt omkring paa Kronen var alt sammen af Kobber, og paa samme Maade var den anden Støtte og Granatæblerne.

23 Tung taengah soi ih pomegranat thingthai krang loe qui takawt, tarukto oh; palok baktih kaom imphu nuiah ahnuk ahma soi ih pomegranat thingthai krang loe sangqum boih ah cumvaito oh.

Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler efter Vindene; alle Granatæblerne paa Nettet trindt omkring vare hundrede.

24 Siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah kalen koek qaima Seraiah, araengh hnetto haih qaima Zephaniah hoi thok toepkung kami thumtonawk to thongim pakhrak hanah naeh.

Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, og Zefanja, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærskelen.

25 Vangpui thungah hnuk ih kaminawk, misatuh kaminawk zaehoikung angraeng, siangpahrang poekhaih paekkungnawk to naeh moe, vangpui thungah hnuk ih, prae kaminawk thungah ca tarik kami lu koek hoi vangpui thungah kaom misatuh kami qui taruktonawk doeh a naeh.

Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saa Kongens Ansigt, og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden, og som udskrev Folket i Landet, og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.

26 Misatuh angraeng Nebuzaradan mah to kaminawk to hoih moe, Babylon siangpahrang khaeah Riblah ah caeh haih.

Og Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte dem til Kongen af Babel, til Ribla.

27 Hamath prae, Riblah vanpui ah Babylon siangpahrang mah, nihcae to hum. To tiah Judah loe a prae thung hoiah misong ah caeh haih ving.

Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.

28 Nebuchadnezzar mah misong ah caeh haih ih kaminawk loe saning sarihto thungah Judah kami sang thum, pumphae thumto oh o;

Dette er det Folk, som Nebukadnezar bortførte: I det syvende Aar tre Tusinde og tre og tyve af Juda;

29 Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai tazetto naah, Jerusalem ih kaminawk cumvai tazet, qui thumto, hnetto oh o;

i Nebukadnezars attende Aar: Af Jerusalem otte Hundrede og to og tredive Sjæle;

30 saning pumphae thumto naah, siangpahrang Nebuchadnezzar toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misong ah hoih ih Judah kaminawk loe cumvai sarih, qui pali, pangato oh; sangqum boih ah kami sang pali, cumvai tarukto phak o.

i Nebukadnezars tre og tyvende Aar bortførte Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, af Jøderne syv Hundrede og fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare tilsammen fire Tusinde og seks Hundrede.

31 Judah siangpahrang Jehoiachin misong ah ohhaih saning qui thum, sarih, khrah hathlai hnet, ni pumphae pangato haih, Babylon prae ah Evil-Merodak siangpahrang toksak tangsuekhaih saning ah, anih mah Judah siangpahrang Jehoiachin to prawt moe, thongim thung hoiah loisak.

Og det skete i det syv og tredivte Aar, efter at Jojakin, Judas Konge, var bortført, i den tolvte Maaned paa den fem og tyvende Dag i Maaneden, da opløftede Evil-Merodak, Kongen af Babel, i det Aar han blev Konge, Jojakins, Judas Konges, Hoved og førte ham ud af Fængselets Hus.

32 Anih to kahoihah lok a thuih pae moe, Babylon ah kaom kalah siangpahrangnawk boih ranui ah anghnuthaih angraeng tangkhang to a paek,

Og han talte gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.

33 Jehoiachin loe thongkrakhaih khukbuennawk to angkhring moe, a hing thung siangpahrang hmaa ah buh a caak.

Og han omskiftede sine Fængsels Klæder, og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage.

34 Babylon siangpahrang mah, anih hanah hing thung, nito pacoeng nito, a duek khoek to caaknaek to paek.

Og angaaende hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen i Babel, hver Dag, hvad han behøvede for den Dag indtil hans Dødsdag alle hans Livsdage.