Jeremiah 49

1 Ammon kaminawk kawng pongah, Angraeng mah hae tiah thuih; Israel loe capa tawn ai maw? Qawktoepkung tawn ai ah maw a oh? To tih nahaeloe tipongah nihcae ih siangpahrang mah Gad acaeng to qawk ah lak moe, anih ih kaminawk vangpui thungah khosak o loe?

Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 To pongah khenah, Ammon kaminawk ohhaih Rabbah ah misa angtukhaih lok thaihaih atue to pha tih; to ahmuen loe tapop cuu ih ahmuen kamro ah om ueloe, a canunawk to hmai hoiah thlaek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih; to naah Ammon mah toep han koi hmuen to Israel mah toep tih boeh, tiah Angraeng mah thuih.

Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.

3 Aw Heshbon hang ah, Ai loe amro boeh! Nangcae Rabbah canunawk, kazii to angzaeng oh; qah oh loe sipae taengah ahnuk ahmaa cawn oh, nihcae ih siangpahrang loe angmah ih qaimanawk, angraengnawk hoi nawnto misong ah caeh tih boeh.

Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Kai tuk hanah mi maw angzo tih, tiah kathui, a tawnh o ih hmuenmae oephaih hoiah hnukbang ah amlaem canunawk, tipongah athii longhaih ah kaom azawn to nam oek o haih loe?

Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig?"

5 Khenah, na nuiah tasoehhaih phaksak hanah, na taengah kaom kaminawk to kang patoeh han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih; nangcae to na haek o boih tih, mi mah doeh kamhet kaminawk to tacuu let mak ai.

Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.

6 To pacoengah ni, Ammon kaminawk to misong thung hoiah ka zaeh let han, tiah Angraeng mah thuih.

Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.

7 Edom kawng pongah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Teman ah palunghahaih om ai boeh maw? Palungha kaminawk mah paek ih poekhaih loe anghmat boeh maw?

Om Edom. Så siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden?

8 Nangcae Dedan ah kaom kaminawk, hnuk angqoi oh, cawn oh loe, kathuk ahmuen ah anghawk oh; Esau thuitaekhaih ni, amrohaih to na nuiah ka phaksak han.

Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Misurthaih pakhrik kaminawk mah athaih pakhrik han ih nangcae khaeah angzoh o naah, misurthaih pakhrik boih ai ah zetta anghmat o sak na ai maw? Paquk hanah aqum ah kamqu angzoh naah doeh a koeh ih hmuen khue na ai maw paquk?

Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Toe Esau ih khukbuen to ka khram pae han; anih anghawkhaih ahmuen to kam tuengsak han, anih loe anghawk thai mak ai; a caanawk, angmah ih nawkamyanawk hoi a imtaeng kaminawk to amro o ueloe, angmah to doeh anghmaa angtaa tih.

Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Amno ampa tawn ai nawktanawk to caehtaak ah; nihcae to ka khetzawn han; nangcae khae kaom lamhmainawk mah kai hae oep o nasoe.

Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Angraeng mah hae tiah thuih; Khenah, boengloeng naek han krah ai kaminawk mah mataeng doeh palung ka phuihaih boengloeng to nae o nahaeloe, nangcae loe danpaek ai ah na om o tih maw? Danpaek ai ah na loih o mak ai, palung ka phuihaih boengloeng to na nae o tangtang tih.

Thi så siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Bozrah prae loe amrohaih, kasaethuihaih, pong suthaih hoi tangoenghaih ah om tih; vangpuinawk doeh dungzan khoek to amro poe hanah, lokkamhaih to ka sak boeh, tiah Angraeng mah thuih.

Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Angraeng hanghaih lok to ka thaih boeh; Nawnto angpop oh, Edom tuk hanah angzo oh loe misatuk hanah angthawk oh! tiah a thuih.

Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Khenah, nang loe Sithaw panoek ai kaminawk salakah kathoeng kae acaeng kami hoi kami mah patoek ih kami ah kang ohsak han.

Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 Thlung salakah kaom kaminawk hoi maesang ah kaom kaminawk, zit kaom khosakhaih hoi palung thung ih nam oek o haih mah, ang ling o boeh; tahmu baktiah sang parai ah tabu na boh o langlacadoeh, to ahmuen hoiah kang pakhrak o tathuk han, tiah Angraeng mah thuih.

Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HERREN.

17 Edom loe amrohaih ah om tih; anih taengah caeh kaminawk boih dawnrai o tih; a tongh ih raihaihnawk boih pongah minawk mah kasae thui o tih.

Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Anih loe Sodom hoi Gomorrah, a taeng ih kamro vangpuinawk baktiah oh pongah, to ah kami om mak ai, mi kawbaktih doeh a thungah om mak ai, tiah Angraeng mah thuih.

Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Khenah, kaipui mah rawkcak pakronghaih ahmuen ah phak hanah, Jordan vapui ih taw thung hoiah angzoh baktih toengah, misa angzoh naah, kaimah Edom to a ohhaih ahmuen hoiah ka cawnsak ving han; Edom nuiah suek han qoih ih kami loe mi aa? Kai baktih mi maw kaom? Mi mah maw kai han atue khaek pae thai tih? Kawbaktih tuutoep kami maw ka hmaa ah angdoe thaih? tiah a thuih.

Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 To pongah Angraeng mah Edom tuk han atimhaih hoi Teman ah kaom kaminawk tuk han poekhaih to tahngai oh; anih mah thacak ai tuucaa to la pae ving ueloe, nihcae ohhaih ahmuen to amrosak tih.

Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Nihcae amtimhaih atuen pongah long hae tasoeh tih; nihcae qahhaih lok loe tuipui kathim khoek to amthang tih.

Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Khenah, anih loe angzo tanghang tih, tahmu baktiah azawk ueloe, Bozrah vangpui nuiah pakhraeh payueng tih; to naah Edom kaminawk ih palungthin loe nawkta tapen nathuem ih nongpata poekhaih palungthin baktiah om tih.

Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Damaska kawng pongah, Harmath hoi Arpad loe tamthang kasae to thaih hoi moe, azathaih tongh hoi boeh; tuipui khoek to palungsethaih to oh pongah, monghaih om thai ai.

Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.

24 Damaska loe thaboeng sut moe, cawnh ving hanah angqoi boeh; anih loe tasoehhaih hoiah oh; anih loe nongpata caa oh nathuem ih kana panoek baktiah, patanghaih hoi palungsethaih mah naeh.

Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Canghnii ah kang hoehaih vangpui hoi pakoehhaih vangpui doeh anghmat mak ai!

Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 To pongah anih ih thendoengnawk loe angmacae ih loklam ah amtimh o tih, misatuh kaminawk doeh to niah dueh o boih tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.

27 Damaska vangpui sipae to hmai hoiah ka thlaek han, to naah Ben-Hadad ohhaih ahmuen to hmai mah kang boih tih, tiah a thuih.

Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Kedar hoi Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar mah naeh ih Hazor siangpahrang ukhaih prae kawng pongah, Angraeng mah hae tiah thuih; Angthawk oh, Kedar ah caeh oh tahang ah loe, ni angzae bang ih kaminawk to hum ah.

Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Nihcae ih kahni imnawk, tuunawk, angmacae im pakaahaih kahninawk, laomnawk hoi tahnongsawk hrangnawk boih, angmacae hanah la o boih tih; ahmuen kruekah zithaih to oh! tiah kaminawk mah nihcae to hang o thui tih.

Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er Rædsel!"

30 Aw Hazor ah kaom kaminawk, Ahmuen kangthla ah cawn oh! Kathuk ahmuen ah om oh, tiah Angraeng mah thuih; Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar mah nang hum han pacaenghaih lok to thuih boeh.

Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Angthawk oh, mawnhaih om ai acaeng, khongkha hoi thok takraenghaih om ai, angmabueng khosah kami ohhaih ahmuen ah caeh oh! tiah Angraeng mah thuih.

Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERRREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Anih ih tahnongsawk hrangnawk to lomh pae o ueloe, a tawnh o ih tahnongsawk hrangnawk hoi maitawnawk doeh lomh pae o tih; angthla koek taki taket ah kaom kaminawk to takhi ah ka haeh phaeng han; ahmuen kruek hoiah nihcae amrohaih to ka phaksak han, tiah Angraeng mah thuih.

Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.

33 Hazor prae loe tasuinawk paqaihhaih ahmuen ah angcoeng ueloe, dungzan ah pong rup tih boeh; mi doeh to ahmuen ah om mak ai, a thungah kami mi doeh om mak ai, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 Judah siangpahrang Zedekiah angraeng ah oh tangsuek naah, Elam kawng pongah tahmaa Jeremiah khaeah angzo, Angraeng ih lok loe,

HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid:

35 misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Khenah, Elam thacak koekhaih, kalii to ka khaeh pae han, tiah thuih.

Så siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 Van ahmuen palito bang hoiah takhi palito Elam nuiah kang zoh haih moe, takhi palitonawk thungah nihcae to ka haeh phaeng han; Elam mah misong ah caeh ai ih prae maeto doeh om mak ai.

og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Elam kaminawk to angmacae misanawk hmaa hoi nihcae hinghaih pakrong kaminawk hmaa ah tasoehhaih ka tongsak moe, kanung parai palung ka phuihaih hoi amrohaih to nihcae nuiah ka phaksak han; nihcae ka hum boih ai karoek to nihcae hnukah sumsen hoiah ka patom han, tiah Angraeng mah thuih:

Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Elam ah kaimah ih angraeng tangkhang to ka pahnut moe, anih ih siangpahrang hoi angraengnawk to ka hum han, tiah Angraeng mah thuih.

Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.

39 Toe hmabangah loe misong thungah kaom Elam kaminawk to ka hoih let han, tiah Angraeng mah thuih.

Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HERREN.