Jeremiah 33
1 Jeremiah thongim thung paung o naah, Angraeng ih lok anih khaeah angzoh let;
HERRENS Ord kom anden Gang til Jeremias, medens han endnu sad fængslet i Vagtforgaarden, saaledes:
2 long sahkung Angraeng, Angraeng mah ni hmuen boih to sak moe, caksak; anih ih ahmin loe Angraeng, tiah oh.
Saa siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundfæstede den, han, hvis Navn er HERREN:
3 Na kawk oh, kang pathim o han; na panoek o ai ih, kalen parai hmuennawk to kang thuih o han, tiah a thuih.
Kald paa mig, saa vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige Ting, du ikke kender.
4 Israel Sithaw, Angraeng mah, misa pakaahaih ahmuen, sumsen hoiah kamro hae vangpui thung ih im hoi Judah siangpahrang ih im kawng pongah hae tiah thuih;
Thi saa siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,
5 Khaldian kaminawk loe misatuk hanah angzoh o, toe hae ahmuen loe palung ka phuihaih, kanung parai palungphuihaih hoiah ka hum ih kami qok hoiah ni koi tih; Jerusalem kaminawk mah sak o ih sethaihnawk pongah hae vangpui hoiah mikhmai ka hawk ving boeh.
da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit Aasyn for al deres Ondskabs Skyld:
6 Khenah, to tiah oh pacoengah nganprakhaih hoi ngantuihaih to kang sin han; nihcae to ngan ka tuisak moe, monghaih hoi loktang to kam tuengsak han.
Se, jeg vil lade Byens Saar heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
7 Judah hoi Israel loe misong ohhaih thung hoiah kam laemsak moe, nihcae to tangsuek nathuem ih baktih toengah ka ohsak let han.
Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.
8 Ka nuiah a sak o ih zaehaihnawk to ka ciimsak boih han; kai misa ah ang suek o haih, zaehaihnawk to ka tahmen pae boih han boeh.
Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig.
9 To naah hae vangpui loe kang hoehaih, long kaminawk boih hmaa ah pakoehhaih hoi saphawhaih ah om ueloe, hae vangpui han ka sak ih hoihaihnawk boih to panoek o tih boeh; hae vangpui ah ka sak ih hoihaih hoi khosak hoihaihnawk boih pongah, kaminawk mah zithaih hoi tasoehhaih doeh tawn o tih.
Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens Folk; og naar de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times.
10 Angraeng mah hae tiah thuih: Nangcae mah, hae ahmuen loe pongsut boeh, kami hoi taw ih moi doeh om ai boeh, tiah na thuih o. Toe kami om ai, moi doeh om ai; Judah vangnawk loe angqai krang boeh, tiah na thuih o ih ahmuen hoi Jerusalem loklamnawk ah,
Saa siger HERREN: Paa dette Sted, som I siger er ødelagt, uden Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og paa Jerusalems Gader, der er lagt øde, uden Mennesker og Kvæg,
11 anghoehaih lok, oephaih lok, zu la kami hoi sava sah kaminawk ih lok thaih lethaih to om tih. Angraeng loe hoih, a palungnathaih loe zungzan khoek to cak poe pongah, misatuh kaminawk ih Angraeng to saphaw oh, tiah thui kaminawk ih lok, Angraeng im ah pakoehhaih hoi angbawnhaih sah kaminawk ih lok to thaih o let tih; misong ah kalaem prae kaminawk to tangsuek ih baktiah ka ohsak let han, tiah Angraeng mah thuih.
skal atter høres Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Raab af Folk, som siger: »Tak Hærskarers HERRE; thi HERREN er god, og hans Miskundhed varer evindelig!« og som bringer Takoffer til HERRENS Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, saa det bliver som tilforn, siger HERREN.
12 Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Kami om ai, moi kasan doeh om ai ah kapong sut, hae ahmuen hoi vangpuinawk boih loe tuu toep kaminawk mah angmacae ih tuu pacahhaih ahmuen ah om let tih.
Saa siger Hærskarers HERRE: Paa dette ødelagte Sted, som er uden Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;
13 Mae nui ih vangpui, azawn ih vangpui, aloih bang ih vangpui, Benjamin prae, Jerusalem taeng ih ahmuen, Judah vangpuinawk ah tuu toep kaminawk mah tuu pacah o let tih, tiah Angraeng mah thuih.
i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Smaakvæget atter gaa forbi under Tællerens Haand, siger HERREN.
14 Khenah, Israel hoi Judah imthung takoh khaeah, kahoih hmuen sak hanah lokkam ih baktiah koephaih ni to om tih.
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.
15 To ni hoi atue naah loe David thung hoiah toenghaih tanghang to ka tacawtsak han; anih loe toenghaih hoi kamsoem ah lokcaek tih.
I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspire for David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet.
16 To na niah Judah to pahlong ueloe, Jerusalem loe kamongah om tih boeh; anih ih ahmin loe aicae toenghaih Angraeng, tiah kawk o tih.
I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HERREN vor Retfærdighed.
17 Angraeng mah hae tiah thuih; Israel imthung takoh ih angraeng tangkhang nuiah anghnu han koi David ih atii loe boeng thai mak ai;
Thi saa siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde paa Israels Hus's Trone.
18 ka hmaa ah hmai angbawnhaih kasah, angbawnhaih moi hmai pakhaem, Levi acaeng qaimanawk doeh, boeng thai ai angbawnhaih to sak hanah kami vawt o sut mak ai, tiah a thuih.
Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at staa for mit Aasyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre Slagtoffer.
19 Angraeng ih lok Jeremiah khaeah angzoh moe,
Og HERRENS Ord kom til Jeremias saaledes:
20 Angraeng mah, Ka suek ih khodai lokmaihaih hoi khoving lokmaihaih to na phraek o thaih moe, angmah ih atue ah khodai hoi khoving om ai naah ni,
Saa siger HERREN: Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, saa det ikke bliver Dag og Nat, naar Tid er inde,
21 Ka tamna David hoi ka sak ih lokmaihaih to amro ueloe, David ih angraeng tangkhang nuiah anghnu han koi David ih caa doeh om mak ai.
da skal ogsaa min Pagt med min Tjener David brydes, saa han ikke har nogen Søn til at sidde som Konge paa sin Trone, og med Levitpræsterne, som tjener mig.
22 Van ih cakaehnawk loe kroek laek ai moe, tuipui ih savuet doeh tah laek thai ai baktih toengah, ka tamna David ih atii hoi ka hmaa ah toksah Levi kaminawk to kang pungsak han, tiah thuih.
Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig.
23 Angraeng ih lok Jeremiah khaeah angzoh,
Og HERRENS Ord kom til Jeremias saaledes:
24 Angraeng mah qoih ih imthong hnetto loe vah ving boeh, tiah prae kalah kaminawk mah thuih o ih lok to na thaih maw? Nihcae mah kai ih acaengnawk to acaeng kami ai baktiah khet patoek o boeh.
Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: »De to Slægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!« Og de smæder mit Folk, fordi det i deres Øjne ikke mer er et Folk.
25 Angraeng mah, Jeremiah Kai loe khodai hoi khoving hanah lok ka maihaih to ka phrae ai, van hoi long mah lok tahngai hanah ukhaih dan doeh ka caksak.
Saa siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, givet Love for Himmel og Jord,
26 To pongah Abraham, Issac hoi Jacob ih caanawk to ka va ving mak ai; Jacob ih caa hoi ka tamna David ih caanawk loe nihcae ukkung siangpahrang ah om o poe tih, tiah lok ka maihaih doeh ka phrae mak ai; nihcae to misong hoi kam laemsak let han, nihcae nuiah tahmenhaih ka tawnh han boeh, tiah a thuih.
saa vil jeg ogsaa forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere over Abrahams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.
