Jeremiah 30
1 Jeremiah khaeah angzo Angraeng ih lok loe,
Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.
2 Angraeng Israel Sithaw mah, Kang thuih ih loknawk boih cabu thungah tarik hanah, ang thuih.
Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.
3 Khenah, kaimah ih kami Israel hoi Judah to misong angtanghaih thung hoiah ka hoih lethaih atue to pha tih; nihcae to ampanawk khaeah ka paek ih prae ah kam laemsak let han, nihcae mah to prae to toep o tih, tiah Angraeng mah thuih.
Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger HERREN, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
4 Israel hoi Judah kawng pongah Angraeng mah hae tiah lokthuih.
Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.
5 Angraeng mah, Tasoeh takuenhaih hoi zithaih lok to ka thaih; monghaih om ai, tiah thuih.
Så siger HERREN: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og Ufred;
6 Nongpa loe caa tapen vai maw? Dueng o noek ah! Khenah, tipongah nihcae loe nongpata ca tapen tom nathuem ih baktiah, kaeng nuiah ban to koeng o moe, athii om ai baktiah mikhmai anglung o rawk loe?
spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn blegne?
7 To ani loe kawkruk maw len tih! Tih hoiah doeh patah thai mak ai; to atue loe Jakob raihaih atue ah oh; toe anih loe to raihaih thung hoi pahlong ah om tih.
Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses.
8 To niah loe na tahnong ih hnam to kang khaeh pae moe, ang pathlethaih sumquinawk doeh ka taprawt pae boih han; kalah prae kaminawk mah nihcae to natuek naah doeh misong ah patoh o mak ai boeh.
På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, vil jeg sønderbryde deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede.
9 Toe nihcae loe angmacae Angraeng Sithaw ih tok, nihcae ka paek han ih angmacae siangpahrang David ih tok to sah pae o tih.
De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem.
10 To pongah ka tamna, Aw Jakob, zii hmah; Aw Israel, tasoeh hmah, tiah Angraeng mah thuih; khenah, angthla parai prae, na caanawk misong ah oh o haih prae hoiah kang pahlong o han hmang; Jakob loe amlaem let ueloe, mawnhaih tawn ai, kamongah om tih, mi mah doeh pazih mak ai boeh.
Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham.
11 Nang to pahlong hanah nang hoi nawnto ka oh; nangcae kam hetsakhaih prae kaminawk to kang hmatsak boih boeh, toe nangcae loe kang hmaasak mak ai; toe nangcae loe thuitaek angaihaih baktiah kang thuitaek o han, thuitaek ai ah kang prawt o sut mak ai, tiah Angraeng mah thuih.
Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.
12 Angraeng mah, Na hmaa loe hoih thai ai, na hmaa loe nung parai, tiah thuih.
Thi så siger HERREN: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart.
13 Na hmaa to hoih thai hanah, hnikung mi doeh om ai; na hoihhaih tasi om ai.
Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse.
14 Nam puinawk mah, ang pahnet o boih boeh; tidoeh na poek o ai boeh; na zaehaih loe pop hmoek moe, na sakpazaehaih len hmoek boeh pongah, misa mah boh baktiah kang boh; kami kasae thuitaek baktiah kang thuitaek.
Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange.
15 Tipongah kana ahmaa pongah na qah loe? Na sakpazaehaih to len hmoek moe, na zaehaih pop hmoek pongah, hae hmuennawk hae na nuiah ka sak.
Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.
16 Toe nang paaeh kaminawk loe paaeh ah om toeng tih; na misanawk loe misong ah laem o boih tih; nang naeh kaminawk loe naeh ah om toeng ueloe, nang amrosak kaminawk doeh amrosak toeng tih.
Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd.
17 Minawk mah, Vah sut ih kami, mi mah doeh khetzawn ai ih Zion, tiah thui o cadoeh, ngan kang tui o sak moe, na hmaanawk kang hoisak let han, tiah Angraeng mah thuih.
Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra HERREN; du kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."
18 Angraeng mah, Khenah, misong ah kalaem Jakob ih kahni imnawk to ka zaeh let moe, a ohhaih ahmuen nuiah tahmenhaih ka tawnh let han; vangpui doeh amrohaih ahmuen hoiah sak let ah om ueloe, siangpahrang im doeh angmah ih ahmuen ah angdoe let tih, tiah thuih.
Så siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå, bvor det stod.
19 Nihcae khae hoiah kawnhaih laa lok hoi anghoehaih laa loknawk to angzo tih; nihcae loe tamsi mak ai, kang pungsak han; patoekhaih om mak ai, pakoehhaih ah ka phaksak han.
Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Råb; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder.
20 A caanawk doeh canghnii ih baktiah om o tih, kaminawk to ka hmaa ah ka caksak moe, nihcae pacaekthlaek kaminawk to ka thuitaek han.
Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast for mit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham.
21 Angmacae acaeng thung ih kami to nihcae zaehoikung ah om tih, nihcae ukkungnawk doeh angmacae thung ih kami ah ni om tih; anih han ka taengah anghnai ah, tiah ka thuih naah, ka taengah anghnai tih; mi mah maw angmah koeh ah kai khaeah anghnai vaih? tiah Angraeng mah thuih.
Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder det fra HERREN.
22 To pongah nangcae loe kai ih kami ah na om o tih, kai doeh nangcae ih Sithaw ah ka oh han.
I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
23 Khenah, Angraeng ih takhi kamhae loe palungphuihaih hoiah song, takhi loe ham parai, kasae kaminawk ih lu nuiah tha hoiah song tih.
Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.
24 Palung thungah ka poek ih sak han koi hmuen to ka sak han, koep ai karoek to Angraeng palungphuihaih to azuk let mak ai; hmabangah hae baktih hmuennawk hae na panoek o tih.
HERRENs glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstå det.
