< Jeremiah 23 >
1 Kai ih tuu takha thungah kapra tuunawk to amrosak moe, ahmuen kruekah amkhraengsak tuutoep kaminawk loe khosak bing o! tiah Angraeng mah thuih.
Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra HERREN.
2 To pongah Israel Angraeng Sithaw mah, kai ih kami pacah tuutoep kaminawk khaeah, Kai ih tuunawk to na toep o ai, na khenzawn o ai moe, na haek o boih; khenah, na sak o ih hmuennawk baktih toengah nangcae nuiah kang phaksak han, tiah thuih.
Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.
3 Ka haek ih prae boih thungah anghmat ka tuunawk to ka tacuu moe, angmacae ih tuu khongkha thungah ka prawt let han; nihcae loe to ah caa sah o ueloe, pung o tih.
Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.
4 Nihcae khetzawn hanah tuutoep kaminawk to ka suek han, nihcae loe zithaih hoi tasoehhaih tawn o mak ai boeh, thuitaekhaih doeh om mak ai boeh, tiah Angraeng mah thuih.
Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN.
5 Khenah, David hanah toenghaih tadok ka tacawtsak han, siangpahrang maeto mah uk tih, khosak hoihaih om ueloe, long nuiah toenghaih hoi lokcaekhaih ani to angzo tih.
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet.
6 Anih ih atue thungah Judah to pahlong ah om ueloe, Israel loe monghaih hoiah khosah tih; to angraeng loe aicae toenghaih Angraeng, Jehovah-tsikenu, tiah kawk tih.
I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.
7 To pongah, khenah, to ani loe angzoh li boeh, tiah Angraeng mah thuih; to naah kaminawk mah, Israel caanawk Izip prae hoi zaehoikung Angraeng loe hing, tiah thui o mak ai boeh;
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"
8 toe, ka haek ih prae boih hoi aluek bang ih prae hoiah Israel imthung takohnawk zaehoikung, Angraeng loe hing, tiah thui o tih; nihcae loe angmacae ih prae thungah om o tih boeh.
men: "Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.
9 Tahmaanawk kawng pongah ka palungthin to koih boeh; ka huhnawk boih anghuen boeh; Angraeng hoi kaciim a loknawk pongah, mu paquih baktiah ka oh, mu mah pazawk ih kami baktiah ka oh boeh.
Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.
10 Prae loe nongpa nongpata zaesakhaih hoiah koi boeh; tangoenghaih pongah prae to zaek boih boeh, praezaek ih kahoih long doeh zaek boih boeh, tahmaanawk loe kasae loklam to pazui o, nihcae thacakhaih to katoengah patoh o ai.
Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.
11 Tahmaa hoi qaima loe Sithaw saiqathaih to tawn ai; ka im thungah mataeng doeh, nihnik sethaih to ka hnuk, tiah Angraeng mah thuih.
Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.
12 To pongah nihnik ih loklam loe khoving thung ih loklam kamnae baktiah oh, nihnik to nuih o tih, to naah nihnik loe amthaek hoi tih; nihnik thuitaekhaih saning phak naah, nihnik nuiah sethaih to ka phaksak han, tiah Angraeng mah thuih.
Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.
13 Samaria ih tahmaanawk thungah doeh amthuhaih to ka hnuk; Baal ih ahmin hoiah lok a thuih o moe, kai ih kami Israel caanawk to loklam anghmang o sak.
Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.
14 Jerusalem ih tahmaanawk salakah doeh panuet kaom hmuen to ka hnuk; nihcae loe zu sava nuiah nongpa nongpata zaehaih to sak o moe, amsawnlok a thuih o; kasae sah kaminawk ih ban to thacak o sak, a sak o ih sethaih hoiah amlaem kami om ai; nihcae loe kai hanah Sodom baktiah oh o, Jerusalem kaminawk loe Gomorrah baktiah oh o boih, tiah a thuih.
Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.
15 To pongah tahmaanawk pongah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Jerusalem ih tahmaanawk amhnonghaih loe prae boih ah pung boeh, to pongah nihcae han kakhaa tasi to ka pacah moe, tui kakhaa to ka naeksak han, tiah thuih.
Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.
16 Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, tahmaa rumramnawk mah nangcae khaeah thuih o ih lok to tahngai o hmah; nihcae mah ni nangcae oep kaom ai ah ang oh o sak; Angraeng ih pakha thung hoiah tacawt lok na ai ah, angmacae palung thung hoiah poek o ih baktiah ni lok to a thuih o rumram, tiah thuih.
Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HERRENs Mund.
17 Kai patoek kaminawk khaeah, Monghaih na tawn o tih, tiah Angraeng mah thuih, tiah a naa o; angmacae poekhaih hoi palung mah thuih ih lok baktiah pazui kaminawk khaeah, nangcae nuiah raihaih tidoeh pha mak ai, tiah a naa o.
De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!"
18 A lok to hnuk moe, thaih hanah, nihcae salakah mi maw Angraeng hoi lokthuih hanah angdoe? Mi mah maw a lok thaih pae hanah tahngai?
Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?
19 Khenah, Angraeng ih takhi kamhae loe palungphuihaih hoiah song; to takhi loe ham parai, kahoih ai kaminawk lu nuiah krah tih.
Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.
20 Angraeng palungphuihaih loe palung thungah poekhaih koepsak ai karoek to amlaem let mak ai; hnukkhuem ah ni kamtuengah na panoek o tih.
HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.
21 Hae tahmaanawk loe kai mah patoeh ih tahmaa na ai ni, toe nihcae loe cawnh o; nihcae khaeah lok ka thui ai, toe angmacae koehah lok to thuih o.
Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.
22 Nihcae hoi kai lokramhaih om nahaeloe, kai ih kaminawk mah ka lok to tahngai o ueloe, loklam kasae, kahoih ai hmuen sakhaih hoiah nihcae to amlaemsak tih.
Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.
23 Kai loe anghnai daek ah kaom Sithaw ah ka oh baktih toengah, angthla ah kaom Sithaw ah doeh ka om ai maw? tiah, Angraeng mah thuih.
Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne?
24 Ka hnuk thaih han ai ah, tamquta hoi anghawk thaih kami to oh maw? tiah Angraeng mah thuih. Van hoi long koisakung loe kai na ai maw? tiah Angraeng mah thuih.
Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN.
25 Tahmaanawk mah kai ih ahmin hoiah Amang ka sak! Amang ka sak! tiah thuih o ih amsawnlok to ka thaih.
Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"
26 To tahmaanawk ih palung thungah amsawnlok thuihaih nasetto maw om vop tih? Ue, nihcae loe angmacae ih palung mah alinghaih baktiah ni lok to a thuih o,
Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde
27 ampanawk mah Baal to bok o moe, kai ih ahmin pahnet o baktih toengah, kai ih kaminawk mah kai ih ahmin pahnet o thai hanah, imtaeng kaminawk boih khaeah angmacae ih amang to a thuih pae o.
og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal?
28 Amang sah tahmaa mah amang to thui nasoe; ka lok taphong kami mah doeh ka lok to oep kaom ah thui nasoe. Cangni hoi canghii angvanhaih oh maw? tiah Angraeng mah thuih.
Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HERREN.
29 Ka lok loe hmai baktiah oh moe, thlung khuekhaih cakii baktiah om ai maw? tiah Angraeng mah thuih.
Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?
30 To pongah, khenah, imtaeng kaminawk khae hoi ka lok paqu patoeng tahmaanawk to misa ah ka sak han, tiah Angraeng mah thuih.
Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.
31 Khenah, angmacae koeh ah palai to patoh moe, amang ka sak, tiah thui tahmaanawk to misa ah ka sak han, tiah Angraeng mah thuih.
Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HERREN."
32 Khenah, avang ai amang thui kaminawk to misa ah ka suek, tiah Angraeng mah thuih; nihcae to ka patoeh ai, nihcae khaeah ka thui ai to mah, tiah doeh sah ai ah, kai ih kaminawk khaeah amsawnlok to a thuih pae o moe, loklam amkhraeng o sak; hae kaminawk loe atho om ai, tiah Angraeng mah thuih.
Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HERREN.
33 Hae kaminawk mah maw, tahmaa mah maw, qaima mah maw, Angraeng ih lok loe tih aa? tiah nang khaeah lok ang dueng o naah nihcae khaeah, Angraeng ih lok mah, kang pahnawt o sut han boeh, tiah Angraeng mah thuih, tiah thui pae oh.
Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra HERREN.
34 Hae loe Angraeng ih lok ni, tiah tahmaa mah maw, qaima mah maw, kaminawk mah maw thui o nahaeloe, kathui kami hoi a imthung takoh boih ka thuitaek han.
Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.
35 Nangcae mah, nihcae ampuinawk hoi nihcae ih caanawk boih khaeah, Angraeng mah timaw ang pathim moe, tih lok maw ang thuih? tiah dueng oh.
Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
36 Kami boih mah, angmah koehah thuih ih lok to oh; to lok to Angraeng mah thuih ih lok ni, tiah na thuih o nahaeloe, Kahing Sithaw hoi misatuh kaminawk ih Angraeng, aicae Sithaw ih lok to nam khraeng o sak boeh.
Men om HERRENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HERREs, vor Guds, Ord.
37 Tahmaa khaeah, Angraeng mah timaw ang pathim moe, tih lok maw ang thuih? tiah dueng oh.
Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
38 Toe hae loe Angraeng mah thuih ih lok ni, tiah thui o hmah, tiah Angraeng ang thuih o ih lok to na tang o ai moe, hae loe Angraeng mah thuih ih lok ni, tiah na thuih o pongah,
Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, så siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "HERRENs Byrde!"
39 khenah, nangcae to kang pahnet ving han, nangcae hoi nam panawk khaeah ka paek ih vangpui to ka pahnawt moe, ka hmaa hoiah kang vah o ving han.
se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn
40 Nangcae nuiah dungzan ahminsethaih to ka phaksak moe, pahnet thai ai, dungzan azathaih to kang phaksak han, tiah Angraeng mah thuih.
og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.