Jeremiah 21

1 Zedekiah siangpahrang mah Malkiah capa Pashur hoi Maaseiah ih capa qaima Zephaniah to Jeremiah khaeah patoeh naah, Angraeng ih lok Jeremiah khaeah angzoh. Nihnik mah,

Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, da Kong Zedekias sendte Pasjhur, Malkijas Søn, og Præsten Zefanja, Ma'asejas Søn, til ham og lod sige:

2 Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar loe kaicae tuk hanah amsak boeh pongah, misanawk hnukbang ah angnawn o thai han hoi kaicae kheah Angraeng mah dawnrai hmuen to sak hanah na hni paeh, tiah a naa hoi.

»Raadspørg HERREN for os, thi Kong Nebukadrezar af Babel angriber os; maaske vil HERREN handle med os efter alle sine Undergerninger, saa Nebukadrezar drager bort fra os.«

3 Toe Jeremaih mah nihnik khaeah, Zedekiah khaeah thui pae hoih,

Jeremias svarede dem: »Sig til Zedekias:

4 Israel Angraeng Sithaw mah, Khenah, sipae tasa bangah nangcae takui khoep, Babylon siangpahrang hoi Khaldian kaminawk tukhaih, na ban ih maiphaw maicanawk to nangmacae nuiah kam laemsak let han, nihcae to hae vangpui thungah ka pakhueng han.

Saa siger HERREN, Israels Gud: Se, Vaabnene i eders Haand, med hvilke I uden for Muren kæmper mod Babels Konge og Kaldæerne, der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt i denne By;

5 Kai mah roe mah, palungphuihaih hoiah ban ka phok han, thui laek ai palungphuihaih hoi ka ban thacakhaih hoiah nang to kang tuk han.

og jeg vil selv kæmpe mod eder med udrakt Haand og stærk Arm, i Vrede og Harme og stor Fortørnelse;

6 Hae vangpui thungah kaom kaminawk, kami hoi moinawk boih ka thuitaek han; nihcae loe zit kaom kasae nathaih hoiah dueh o boih tih.

og jeg slaar denne Bys Indbyggere, ja baade Folk og Fæ, med voldsom Pest, saa de dør.

7 To pacoengah Judah siangpahrang Zedekiah, anih ih tamnanawk, anih ih kaminawk hoi hae vangpui ih kasae nathaih thung hoiah maw, sumsen hoiah maw, khokhahaih thung hoiah maw anghmat kaminawk loe, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar ih ban hoi nihcae hinghaih pakrong a misanawk ban ah ka paek han; anih mah loe paquem mak ai, tahmenhaih tawn mak ai, palungnathaih tawn ai ah sumsen hoiah hum tih, tiah thuih, tiah a naa.

Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Juda og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten, Sværdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som staar dem efter Livet; de skal hugge dem ned med Sværdet, og jeg vil ikke ynkes over dem eller vise Skaansel eller Barmhjertighed!«

8 To pacoengah kaminawk khaeah, Angraeng mah, Khenah, nangcae hmaa ah hinghaih loklam hoi duekhaih loklam to ka suek.

Og sig til dette Folk: »Saa siger HERREN: Se, jeg forelægger eder Livets Vej og Dødens Vej.

9 Hae vangpui thungah kaom mi kawbaktih doeh sumsen, khokhahaih, kasae nathaih hoiah dueh o tih; toe nangcae takui khoep khaldian kaminawk khaeah kacawn kami loe hing tih; lomh ih hmuen baktiah a hinghaih to loih tih.

Den, som bliver i denne By, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest; men den, som gaar ud og overgiver sig til Kaldæerne, der belejrer eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,

10 Hae vangpui nuiah hoihaih sah ai, sethaih sak han ih ni ka poek boeh, tiah Angraeng mah thuih; nihcae to Babylon siangpahrang ban ah ka paek han, anih mah hmai hoiah qoeng tih, tiah thuih, tiah a naa.

Thi jeg retter mit Aasyn mod denne By til Ulykke og ikke til Lykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges Haand skal den gives, og han skal opbrænde den med Ild.«

11 To pacoengah, Judah siangpahrang imthung takoh khaeah, Angraeng ih lok hae tahngai oh, tiah thui paeh;

Og sig til Judas Konges Hus: Hør HERRENS Ord,

12 Aw David imthung takoh, Angraeng mah, Akhawnbang kruek katoeng hmuen to sah oh, naeh ih kami to pacaekthlaek kaminawk ih ban thung hoiah pahlong oh, to tih ai nahaeloe na sak o ih zaehaih pongah, palung ka phuihaih hmai baktiah amngaeh ueloe, mi mah doeh paduek thai ai ah kangh moeng tih.

Davids Hus! Saa siger HERREN: Hold aarle retfærdig Dom, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Haand, at ikke min Vrede slaar ud som Ild og brænder, saa ingen kan slukke, for eders onde Gerningers Skyld.

13 Khenah, Aw azawn ah kaom kaminawk, azawn ah kaom thlung, nang to misa ah kang suek boeh, tiah Angraeng mah thuih; nangcae mah, Mi mah maw kaicae hae tuh tih? Mi mah maw kaicae ohhaih ahmuen thungah akun tih, tiah na thuih o.

Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe, lyder det fra HERREN, I, som siger: »Hvo falder over os, hvo trænger ind i vore Boliger?«

14 Na sakhaih hoi katingah kang thuitaek han, tiah Angraeng mah thuih; nangcae ih taw to hmai ka thlaek han, na taengah kaom hmuennawk to hmai mah kang boih tih, tiah thuih, tiah a naa.

Efter eders Gerningers Frugt hjemsøger jeg jer, lyder det fra HERREN; jeg sætter Ild paa dens Skov, den fortærer alt deromkring.