< Isaiah 7 >
1 Uzziah capa Jotham, Jotham capa Ahaz, Judah siangpahrang ah oh naah, Syria siangpahrang Rezin hoi Israel siangpahrang Remaliah capa, Rekah loe Jerusalem tuk hanah caeh hoi tahang, toe pazawk hoi thai ai.
Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Søn, Kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til.
2 David imthung takoh khaeah, Syria hoi Ephraim loe angbomh hoi boeh, tiah thuih pae o naah, Ahaz hoi anih kaminawk takhi mah hmuh naah kanghuenh taw thung ih thing baktiah tasoehhaih palung to tawnh o.
Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden.
3 To naah Angraeng mah Isaiah khaeah, Ahaz hoi angqum hanah, kahni pasuk kami ih lawk caehhaih loklam, tui lakhaih aluek bang tuili boenghaih ahmuen ah, na capa Shear-Jashub hoiah caeh hoih;
Saa sagde HERREN til Esajas: »Med din Søn Sjearjasjub skal du gaa Akaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen
4 anih khaeah, acoehaih hoiah om duem ah; hmaikhue tacawt thingboeng hnetto ah kaom, Syria siangpahrang Rezin hoi Ramaliah capa hnik palungphuihaih to zii hmah loe, na palungthin doeh thazoksak hmah.
og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Søns fnysende Vrede!
5 Syria, Ephraim hoi Ramaliah capa loe nang amrosak hanah khokhan hoi boeh, nihnik mah,
Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Søn har lagt onde Raad op imod dig og siger:
6 Judah hae tuh si; prae to tapraek boih si loe, amzet o si, Tabel capa to nihcae ukkung siangpahrang ah suem si, tiah a thuih o.
Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals Søn til Konge der!
7 Toe Angraeng Sithaw mah, To tiah om mak ai, to tiah angcoeng mak ai.
derfor, saa siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!
8 Syria prae ih lu loe Damaska ni, Rezin loe Damaska ih lu ah oh pongah, saning qui taruk pangato thung, Ephraim loe acaeng kami ah om mak ai, tamit o boih tih.
Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og om fem og tresindstyve Aar er Efraim knust og ikke længer et Folk.
9 Ephraim ih lu loe Samaria, Samaria ih lu loe Ramaliah ih capa ah oh. Nang tang o haih ah, kacak ah nang doe o ai nahaeloe, nang doe o thai poe mak ai, tiah thuih.
Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende.«
10 Angraeng mah Ahaz khaeah lok thuih pae let,
Fremdeles sagde HERREN til Akaz:
11 kathuk koek ahmuen ah maw, to ai boeh loe kasang koek ahmuen ah maw, na Angraeng Sithaw khaeah angmathaih to hni ah, tiah a naa. (Sheol )
»Kræv dig et Tegn af HERREN din Gud nede i Dødsriget eller oppe i Himmelen!« (Sheol )
12 Toe Ahaz mah, Ka hnih mak ai, Angraeng to ka tanoek mak ai, tiah a naa.
Men Akaz svarede: »Jeg kræver intet, jeg frister ikke HERREN.«
13 To naah Isaiah mah, Aw David imthung takoh, vaihi tahngai oh! Nangcae loe kaminawk thazoksak khue ai ah, ka bok ih ka Sithaw doeh tha na zok o sak han vop maw? tiah a naa.
Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I ogsaa trætter min Gud?
14 To pongah Angraeng angmah roe nangcae hanah angmathaih to na paek tih; Khenah, tangla cuem maeto loe zokpom tih, anih mah capa maeto sah ueloe, anih to Immanuel, tiah ahminphui tih.
Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel.
15 Anih loe kasae hmuen to pahnawt moe, kahoih hmuen to qoih thai hanah, panoekhaih to tawnh tih; anih loe kamkhawk maitaw tahnutui hoi khoitui to caa tih.
Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode;
16 Toe to nawkta mah kasae to pahnawt moe, kahoih hmuen qoihaih to panoek ai naah, na zit ih siangpahrang hnik mah uk ih prae to pahnawt sut ah om tih.
thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt.
17 Ephraim hoi Judah ampraekhaih ni hoi kamtong, Angraeng mah kaom vai ai hmuen to omsak tih; nang hoi nangmah ih kaminawk, nam pa imthung takohnawk to tuk hanah, Assyria siangpahrang to angzosak tih;
Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!«
18 To na niah Angraeng mah, Izip prae kangthla koek vapuinawk taengah kaom taksaenawk hoi Assyria prae ih khoimiinawk to kawk tih.
Paa hin Dag skal HERREN fløjte ad Fluerne ved Udløbet af Ægyptens Strømme og ad Bierne i Assyrien;
19 Taksaenawk hoi khoimiinawk loe angpoeng o ueloe, kami om ai ahmuen ah kaom azawn, cathaeng khaw, soekhringkungnawk hoi aqam kabuk thingnawk boih nuiah acuuk o tih.
og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted.
20 To na niah loe vapui yaeh ah kaom, Assyria siangpahrang to Angraeng mah sam aat kami ah thlai ueloe, anih mah nangcae ih sam, khokmuinawk hoi toektaboe muinawk to aat tih.
Paa hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv, Assyrerkongen, baade Hovedhaaret og Kroppens Haar; ja, selv Skægget skraber den af.
21 To na niah loe kami maeto mah maitaw talaa maeto hoi tuu hnetto pacah tih;
Paa hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Faar;
22 pop parai tahnutui to tacawtsak pongah, nihcae loe tahnutui kamkhawk to caa o tih; prae thung ih kanghmat kaminawk boih mah tahnutui kamkhawk hoi khoitui to caa o tih.
og paa Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Surmælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise.
23 To na niah loe phoisa sangto tacawthaih ahmuen hoi misurkung sangto ohhaih ahmuen kruekah, phroh kapring hoi soekhring ni om tih boeh.
Paa hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel;
24 Prae thung boih ah phroh kapring hoi soekhring to koi boeh pongah, kaminawk loe kalii maw, palaa maw sin hoiah ni to ahmuen ah caeh o tih boeh.
med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel;
25 Soekhring hoi kapring to zit o pongah, canghniah taoi hoi long takaeh moe, lawk sakhaih maesomnawk nuiah, mi doeh caeh o mak ai boeh; to ahmuen loe maitaw taenawk prathaih ahmuen hoi tuu taenawk paqaihhaih ahmuen ah ni om ving tih boeh, tiah thuih.
og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Faar.