Isaiah 52

1 Aw zion, angthawk ah, anglawt ah loe tha to la ah; Aw Jerusalem, ciimcai vangpui, kahoih khukbuen to angkhuk ah; tangzat hin aat ai kami hoi panuet thok kami loe na thungah akun let mak ai boeh.

Vågn op, vågn op, ifør dig tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind.

2 Maiphu to takhoek ah loe angthawk ah; Aw Jerusalem, angraeng anghnuthaih ahmuen ah anghnu ah; Aw tamna ah kaom Zion canu, na tahnong ah na oih ih sumqui to angkhring lai ah.

Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter!

3 Angraeng mah hae tiah thuih; nang loe tangka hoi na ai ah zawh boeh pongah, tangka hoi ai ah ni akrang tih.

Thi så siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes.

4 Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; canghnii ah kai ih kaminawk loe Izip prae ah khosak hanah caeh o tathuk; hnukkhuem ah loe nihcae to Assyria kaminawk mah takung om ai ah pacaekthlaek o.

Thi så siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag.

5 Vaihi tih sak han ih maw hae ah ka oh? tiah Angraeng mah thuih; takung om ai ah kai ih kaminawk to a naeh o, ukkungnawk mah nihcae to pacaekthlaek o moe, ni thokkhruek kai ih ahmin kasae a thuih o, tiah Angraeng mah thuih.

Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.

6 To pongah kai ih kaminawk mah ka hmin hae panoek o tih; to lok thuikung loe Kai ni, tiah atue mah phak naah panoek o tih; khenah, to tiah thuikung loe Kai ni.

Derfor skal mit Folk kende mit Navn på hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig.

7 Monghaih lok thuikung, kahoih tamthanglok sinkung, pahlonghaih lok thuikung, anghoehaih tamthanglok sinkung, Zion hanah, Na Sithaw loe Angraeng ah oh, tiah mae nui hoiah angzo lok thuikung ih khok loe kawkrukmaw kranghoih.

Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som siger til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."

8 Na misa toep kaminawk ih lok to tahgai oh; nihcae loe anghoehaih laa to nawnto sah o tih; Angraeng loe Zion ah amlaem let boeh, tiah angmacae ih mik hoiah hnu o tih.

Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne HERREN vende hjem til Zion.

9 Ahmuen kamro Jerusalem, anghoehaih laa to nawnto sah o oh; Angraeng mah angmah ih kaminawk to pathloep boeh, anih mah Jerusalem to akrang boeh.

Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøster sit Folk, genløser Jerusalem.

10 Prae kaminawk boih mikhnuk ah, Angraeng mah kaciim a ban to amtuengsak boeh pongah, long boenghaih ahmuen ah kaom kaminawk boih mah aicae Sithaw pahlonghaih to hnu o tih.

Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.

11 Tacawt oh, tacawt oh, to ahmuen hoiah tacawt oh! Kaciim ai hmuen to sui o hmah! To ahmuen hoiah tacawt oh; Sithaw ih laom phaw kaminawk, ciimcai oh.

Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENs Kar!

12 Tawt hoiah caeh o hmah; cawnhhaih hoiah doeh caeh o hmah; Angraeng loe nangcae hmaa ah caeh tih; nangcae pakaa hanah Israel Sithaw loe hnukbang ah om tih.

Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder går HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.

13 Khenah, ka tamna loe toksakhaih boih ah hmacawn tih; anih loe kasangah tapom ueloe, ranui koekah pakoehhaih om tih.

Se, min Tjener får Fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre.

14 Anih to kami hoi anghmong ai ah mikhmai set o sak moe, kami hoi anghmong ai ah krang set o sak pongah, kanoih parai kaminawk loe dawnrai o:

Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn

15 Anih mah kanoih parai prae kaminawk to ciimsak tih, siangpahrangnawk loe anih hmaa ah pakha tamuep o tih; minawk mah thuih vai ai ih hmuen to nihcae mah hnu o tih; minawk mah thaih vai ai ih hmuen to nihcae mah poek o tih.

skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.