Isaiah 5

1 Ka palung ih kami hanah, anih ih misur takha to laa ah ka sak pae han. Ka palung ih kami loe long kahoih maesom nuiah misur takha to a tawnh;

Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj.

2 anih loe long to takaeh moe, thlungnawk to takhoe boih pacoengah, a koeh ih misurkung to a thling, athung ah toephaih imsang to sak moe, misurtui pasawhhaih doeh a sak; anih mah kahoih misurthaih athai tih tiah oephaih a tawnh, toe kahoih ai misurthaih to athaih pae lat.

Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttårn deri og huggede også en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.

3 Vaihiah, Aw Jerusalem kaminawk hoi Judah kaminawk, nangcae loe kai hoi misur takha salakah lokcaekkung ah om oh.

Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingård!

4 Kaih ih misur takha hanah timaw ka sah thai tih boeh? Ka hoih misurthaih athai tih mue, tiah oephaih ka tawnh, toe kahoih ai misurthaih to athaih lat.

Hvad mer var at gøre ved Vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?

5 Kaimah ih misur takha hae kawbangmaw ka sak han, tiah vaihi kang thuih o noek han; pakaa ih sipae to ka phraek moe, minawk kalah ka caaksak han; tapang to ka phraek moe, minawk kalah ka cawhsak han.

Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingård: Nedrive dens Hegn, så den ædes op, nedbryde dens Mur, så den trampes ned!

6 Misur takha to ka pahnong sut han; takha loe mi mah doeh pathoep mak ai, takae doeh takae o mak ai ueloe, congca soekhring ni amprawk lat tih boeh; a nuiah kho angzoh han ai ah tamai to lok ka paek han.

Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Påbud om ikke at sende den Regn.

7 Israel imthung takoh loe misatuh kaminawk Angraeng ih misur takha ah oh, Judah kaminawk loe palung han koi kaom misurkung ah oh o; anih loe katoeng lokcaekhaih to pakrong e, pacaekthlaekhaih to a tongh lat; toenghaih to pakrong e, khenah, qahhaih to a hnuk lat.

Thi Hærskarers HERREs Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der kom Letfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!

8 Nihcae loe long ah angmacae bueng oh o sut moe, ohhaih ahmuen kakong om ai boeh pongah, im maeto pacoeng maeto, lawk maeto pacoeng maeto kangbet ah khosah kaminawk loe khosak bing o!

Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.

9 Lensawk kahoih parai impuinawk loe kami om ai angqai krangah om o tih boeh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah, ka naa taengah ang thuih boeh.

Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: "For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;

10 Ue, lawk bung hato kaom misur takha ahmuen ah, misur tanghang abom bath maeto khue athai ueloe, homer maeto ahmuen ah aanmu patit naah, ephah maeto khue ni hak tih.

thi på ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.

11 Mu naek hanah khawnthaw ah angthawk, misurtui paquih hanah, khoving khoek to mu nae kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der årle jager efter Drik og ud på Natten blusser af Vin!

12 Nihcae ih poihkung ah loe kalen pui katoeng, aqui aah koi katoeng, satuem, tamoi hoi misurtuinawk to oh; toe Angraeng mah sak ih hmuen to tiah doeh sah o ai, a ban hoiah sak ih hmuen doeh dawncang pae o ai.

Med Citre og Harper holder de Gilde, med Håndpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.

13 Kai ih kaminawk loe panoekhaih tamsi o pongah, misong ah laemh o; nihcae ih angraengnawk loe zok kamthlam ah duek o moe, pop parai kaminawk doeh tui anghaeh loiah palai zaek o boih.

Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.

14 To pongah taprong loe amoeh moe, boep thai ai ah pakha to aangh; anih ih angraengnawk, pop parai kaminawk, lensawkhaih hoi khosak nawmhaih acaeng kaminawk loe to ah anghum o tathuk tih. (Sheol h7585)

Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)

15 Kahoih ai kami doeh atlim ah pakhrah tathuk ueloe, thacak kami doeh pahnaem tih; amoek kaminawk ih mik doeh atlim ah pakhrah pae tih.

Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slår Øjnene ned;

16 Toe misatuh kaminawk ih Angraeng loe toenghaih hoiah pakoehhaih to om tih, Ciimcai Sithaw loe a toenghaih rang hoiah ciimcaisak tih.

men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.

17 Tuucaanawk loe angmacae rawkcak caakhaih ahmuen ah paqai o tih, angraeng ih ahmuennawk loe angvinnawk mah caa o tih.

Og der går Får på Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.

18 Atho kaom ai alinghaih hoi sakpazaehaih to qui hoiah azuk kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,

19 Nihcae mah Sithaw toksakhaih ka hnuk o thai hanah, anih loe karangah angzo nasoe, a tok to karangah sah lai nasoe; ka panoek o thai hanah, Ciimcai Israel Sithaw to anghnai nasoe loe, angzo lai nasoe, tiah thuih o.

som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!"

20 Hmuen kasae to kahoih hmuen, tiah thui kami, kahoih hmuen to kasae hmuen ah thui kami, vinghaih to aanghaih ah, aanghaih to vinghaih ah poek kami, kakhaa to kaluep ah, kaluep to kakhaa ah poek kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!

21 Angmacae mik ah palungha kami, angmacae mik ah khopoek thaih, tiah poekhaih tawn kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!

22 Misurtui amoeh, mu abaeh moe, naek koeh hmoek kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,

23 To baktih kaminawk loe bokhaih hmuen to lak moe, katoeng ai kaminawk to danpaek ai ah loih o sak ving; katoeng kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek han koeh o ai.

som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.

24 To pongah hmai mah caphaeh to kangh moe, hmaipalai mah qam kazaek to kangh baktih toengah, nihcae ih tangzuun to qong ueloe, apawk doeh maiphu baktiah van ah anghaeh tahang boih tih; nihcae loe Angraeng Sithaw ih kaalok to vah o ving moe, Ciimcai Israel kami ih lok to aek o pongah to tiah oh o.

Derfor, som Ildens Tunge æder Strå og Hø synker sammen i Luen, så skal deres Rod blive rådden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRERs Lov lod de hånt og ringeagted Israels Helliges Ord.

25 To pongah angmah ih kaminawk nuiah Angraeng palungphui; a ban payangh moe, nihcae to boh, to pongah maesomnawk loe anghuen o moe, kami qoknawk doeh loklam um li ah aek baktiah oh o. To tiah oh pacoengah doeh, anih palungphuihaih dii ai vop, a ban to phok tahang toengtoeng vop.

Så blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrækker Hånden imod det og slår det, så Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn på Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

26 Angthla parai ahmuen ah khosah kaminawk hanah kahni to payang pae o moe, long boenghaih ahmuen ah kaom kaminawk hanah ban uengh o thuih; khenah, nihcae loe karangah angzo o tih;

For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.

27 nihcae thungah angpho moe, amthaek kami mi doeh om mak ai, mi doeh iih angam o mak ai, iip doeh iip o mak ai; kazii angzaenghaih doeh khram o mak ai, khokpanai qui doeh apet mak ai;

Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;

28 nihcae ih palaa loe noet parai, nihcae loe kalii to anueng o coek boeh; nihcae ih hrang khoknawk loe thlung baktiah amtaak, hrang lakoknawk doeh takhi kamhae baktiah oh.

hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.

29 Nihcae hanghaih lok loe kaipui baktiah oh moe, tha kaom li kaipui baktiah a hangh o; ue, hanghaih hoiah moi to kaek o ueloe, ruet o tih, mi mah doeh lomh pae thai mak ai.

Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.

30 To na niah nihcae loe tuipui ih tuiphu kangthawk lok baktiah hang o tih; kami mah to prae to khet naah, khoving hoi palungsethaih khue to hnu tih; vannawk aanghaih loe tamai mah khuk khoep tih boeh.

Men på hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som når Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.