Isaiah 46

1 Bel loe amtim boeh, Nebo doeh angam sut boeh; nihcae ih krang loe khok palito kaom moinawk hanah phawh o sak; to hmuen loe moinawk han hmuen kazit ah oh, thacak ai moi han cae loe kazit parai hmuen ah oh pae.

I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres Billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som Byrde paa trætte Dyr.

2 Nihcae loe lu thuk o moe, nawnto angam o sut boeh; hmuenzit hoiah loih o thai ai; angmacae doeh tamna ah caeh o boeh.

De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv maa de vandre i Fangenskab.

3 Jakob imthung takoh ka lok hae tahngai oh; kanghmat Israel imthung takoh, tapen tangsuek nathuem hoiah kang patawnh moe, zokthung hoiah ni kang moek boeh;

Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, baaret fra Moders Skød.

4 na mitong o moe, sam na pok o karoek to kai loe to baktih kami ah ka oh; kang sak baktih toengah kang khet han; kang moek moe, kang pahlong han.

Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Haarene graaner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

5 Kai hae mi hoiah maw nang hmong o sak moe, mi hoiah maw nang van o sak? Kai loe mi hoiah maw nang patah o moe, mi hoiah maw nang zun o sak?

Med hvem vil I jævnstille, ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

6 Nihcae loe angmacae ih pasah thung ih sui to pakong o, sumkanglung to tah o moe, sui sah kop kami to a tlai o; sui sah kop kami mah nihcae hanah sithaw to sak pae; ue, a sak pacoengah a hmaa ah akuep o moe, a bok o.

De øser Guld af Pung, Sølv faar de vejet paa Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

7 Angmacae palaeng ah a thuengh o moe, aput o; a oh o haih ahmuen ah caeh o haih moe, to ah angdoet o sak; to krang loe ohhaih ahmuen hoiah angthui thai ai; ue, anih to kawk o, toe pathim pae thai ai, raihaih thung hoiah doeh pahlong thai ai.

de løfter den paa Skuldren og bærer den, sætter den paa Plads, og den staar, den rører sig ikke af Stedet; raaber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

8 Hae hae pakuem o poe ah loe kaminawk khaeah patuek oh; Aw nangcae hmuen sah pazae kaminawk, palung thungah pakuem oh.

Kom dette i Hu, lad jer raade, I frafaldne, læg jer det paa Sinde!

9 Canghnii ih hmuennawk to pakuem oh; Kai loe Sithaw ah ka oh, kai ai ah loe kalah Sithaw roe om ai; Kai baktih Sithaw kalah mi doeh om ai.

Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

10 Tangsuek hoi boeng khoek to kaom ai vop hmuennawk kawng to canghnii hoiah ka thuih coek boeh; ka thuih ih lok loe cak poe tih, ka koeh ih hmuennawk to ka sak boih han.

der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »Mit Raad staar fast, jeg fuldbyrder al min Vilje, «

11 Moi kacaa tavaanawk to ni angzae bang hoiah ka kawk moe, ka thuih ih lok to acungsak hanah, angthla parai prae hoiah kami to ka kawk; ue, ka thuih pacoeng boeh loe ka thuih ih lok baktiah kang coengsak han; sak ka tim boeh loe ka sak ngaep pacae han.

som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Raads Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

12 Palungthah kami, toenghaih hoiah angthla kaminawk, ka lok hae tahngai oh;

Hør paa mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

13 Ka toenghaih to kanghnai ah ka sin han; angthla ah om mak ai; ka pahlonghaih doeh akra mak ai; ka pahlonghaih to Zion khaeah ka paek moe, ka lensawkhaih to Israel khaeah ka paek han.

Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse paa Zion, min Herlighed giver jeg Israel.