< Isaiah 40 >
1 Kai ih kaminawk to pahloep oh, pahloep oh, tiah na Sithaw mah thuih.
Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,
2 Misa a tukhaih loe boeng boeh; a zaehaih doeh tahmen pae boeh, tiah Jerusalem pahloephaih lok to thui pae oh loe, hang oh; a zae o haihnawk pongah Angraeng danpaekhaih alet hnetto ah na yok o boeh, tiah thui pae oh.
tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af HERRENs Hånd for alle sine Synder.
3 Praezaek ah hang kami ih lok mah, Angraeng ih loklam to pakhrai oh; aicae Sithaw hanah praezaek ah katoeng manglaih lampui to sah oh.
I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!
4 Kathuk longnawk to aphum oh loe, mae hoi maesomnawk to pahnaem oh; kangkoih lam to patoengh oh loe, kadue ai loklam to adue o sak ah.
Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.
5 To tih nahaeloe kami boih mah hnuk hanah, Angraeng lensawkhaih to amtueng tih; Angraeng ih pakha mah hae tiah thuih boeh, tiah a thuih.
Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet."
6 To ih lok mah, Hang ah, tiah ang naa. Kaimah timaw ka hangh haih han loe? tiah ka naa. Kaminawk loe phroh baktiah ni oh o boih, lensawkhaihnawk boih doeh lawk ih apawk baktiah ni oh;
Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;
7 Angraeng ih takhi mah hmuh naah, phroh loe zaek moe, apawk doeh azaem; kami loe phroh baktiah ni oh tangtang.
Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,
8 Phroh loe zaek moe, apawk doeh azaem ving; toe aicae Sithaw ih lok loe dungzan khoek to cak poe tih.
Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."
9 Aw Zion, kahoih tamthanglok sinkung, maesang nuiah daw tahang ah; Aw Jerusalem, kahoih tamthanglok sinkung, tha hoiah hang ah, zii ai ah, hang ah; Na Sithaw to khen oh! tiah Judah vangpuinawk khaeah thui paeh.
Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!"
10 Khenah, Angraeng Sithaw loe a thacakhaih ban hoiah angzo ueloe, thacak a ban hoiah uk tih; khenah, tangqum loe angmah khaeah oh moe, sak ih hmuen baktih toengah pathok han koi hmuen doeh angmah khaeah oh.
Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,
11 Tuutoep kami mah tuunawk to pacah baktih toengah angmah ih tuunawk to pacah tih; tuucaanawk to a ban hoiah la ueloe, saoek ah tapom tih; caa tapen tuunawk loe amzaita hoiah hui tih.
han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.
12 Ban hoi tuipuinawk tah kami, ban hoi van kar kami, benthang hoi maiphu tah kami, maenawk, maesomnawk coi hoiah tah kami loe mi aa?
Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?
13 Mi mah maw Angraeng ih Muithla to loklam patuek vaih, to tih ai boeh loe mi maw anih poekhaih paekkung ah kaom, mi maw anih to patuk vaih?
Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?
14 Angraeng loe mi hoiah maw lokram vaih, mi maw Angraeng to patuk moe, a caehhaih loklam to patuek vaih? Mi mah maw anih palunghahaih patuk moe, panoekhaih loklam patuek vaih?
Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?
15 Khenah, prae kaminawk loe tui suekhaih okduk pong ih tui kaca baktiah oh o moe, coi tahhaih pong ih kakap maiphu baktiah ni oh o; khenah, tuipui thung ih praenawk doeh maiphu baktiah ni a haeh.
Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.
16 Lebanon ih taw loe hmaitik han khawt ai; to taw thungah kaom moinawk doeh angbawnhaih sak hanah khawt ai.
Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.
17 Prae kaminawk boih loe anih hmaa ah tidoeh athum ai, nihcae loe anih han tiah doeh om ai, azom pui ni.
Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.
18 To pongah Sithaw loe tih hoiah maw na patah han? To tih ai boeh loe anih loe kawbaktih krang hoiah maw anghmong, tiah na patah han?
Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?
19 Krang sah kami mah krang to thuk, sui sah kami mah a nuiah suitui to pazut moe, sumkanglung sah kami mah sumqui to a sak pae.
Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden.
20 Kamtang kami loe kahmawn thai ai thing to qoih moe, thing nuiah krang soisak hanah krang soi thaih kami to pakrong.
Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.
21 Na panoek o ai maw? Na thaih o ai maw? Tangsuek na hoiah na thui o ai maw? Long sak amtong tangsuek na hoiah na thaih o ai maw?
Ved I, hører I det ikke, er det. ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?
22 Anih loe long amhaehaih ranui koekah anghnut, anih mah loe long kaminawk to pakhuhnawk baktiah ni poek, vannawk to kahni baktiah a payuengh moe, ohhaih im baktiah amyuegsak;
Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.
23 Anih mah loe angraengnawk to tidoeh na ai ah ohsak moe, long ukkungnawk doeh azom pui ah a ohsak.
Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.
24 Ue, nihcae loe tidoeh thling o mak ai; ue, patii doeh patii o mak ai; ue, patit o ih akungnawk doeh tangzun sah o mak ai; anih mah akungnawk to takhi hoi hmuh pongah azaem o tih; nihcae to takhi kamhae mah hmut phaeng tih.
Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort.
25 Mi hoiah maw kai hae nang patah han? To tih ai boeh loe mi maw kai hoiah kangvan? tiah Ciimcai Sithaw mah thuih.
Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.
26 Van bangah na mik to padai noek ah; khenah, hae hmuennawk loe mi mah maw sak? Anih mah ni to ih cakaehnawk to maeto pacoeng maeto ohsak, nazetto maw oh o, tito anih mah panoek bit moe, ahmin hoiah kawk boih; anih loe thacak moe, sakthaihaih hoiah akoep pongah, maeto doeh anghmaa o ai.
Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.
27 Aw Jakob, tipongah ka caehhaih loklam loe Angraeng mah panoek ai, tiah na thuih loe? Aw Israel, tipongah ka toenghaih hae Sithaw mah tiah doeh na sah pae ai, tiah na thuih loe?
Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."
28 Angraeng loe, dungzan kahing Sithaw ah oh moe, long boenghaih Sahkung ah oh, anih loe thazok ai, angpho vai ai, a thoemhaih loe mi mah doeh panoek pae thai ai, tiah na panoek o ai maw?
Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;
29 Anih loe thazok kaminawk to tha ohsak moe, thacak ai kaminawk to thacaksak.
han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.
30 Thendoengnawk mataeng doeh thazok o ueloe, angpho o tih, nawksainawk doeh amthaek o ueloe, amtimh o tih;
Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,
31 toe Angraeng zing kaminawk loe thacak o let tih; tahmunawk baktiah van ah pakhraeh hoiah angtoeng o tahang tih; cawn o cadoeh, angpho o mak ai, caeh o naah doeh thazok o mak ai.
ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.