Isaiah 38
1 To na niah Hezekiah loe duek duih khoek to ngannat. To pongah Amoz capa tahmaa Isaiah loe anih khaeah caeh moe, Angraeng mah hae tiah thuih; Na hing mak ai, na duek han oh boeh pongah, na imthung takoh to kahoih ah raemh ah, tiah a naa.
Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"
2 Hezekiah loe tapang bangah anghae moe, Angraeng khaeah lawkthuih,
Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:
3 Aw Angraeng, na hmaa ah kawbangmaw loktang hoi coek koi kaom ai palungthin hoiah kho ka sak moe, na mik hnukah kahoih hmuen ka sak, tito tahmenhaih hoi na panoek pae rae ah, tiah lawk a thuih. Hezekiah loe palungset moe qah.
"Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.
4 To naah Angraeng ih lok Isaiah khaeah angzoh,
Da kom HERRENs Ord til Esajas således:
5 Caeh ah loe Hezekiah khaeah hae tiah thui paeh; nam pa David ih Sithaw mah, Na lawkthuihaih lok to ka thaih boeh, na mikkhraetui doeh ka hnuk boeh; khenah, na hinghaih saning hatlai pangato kang thap pae han, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
"Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv
6 Nangmah hoi hae vangpui hae Assyria siangpahrang ban thung hoiah kang pahlong han; hae vangpui hae ka pakaa han.
og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!
7 Angraeng loe a thuih ih lok baktiah sah tih, hae loe nang hanah kaom Angraeng khae hoi ih angmathaih ah om tih;
Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:
8 khenah, Ahaz nuiah caeh tathuk tangcae ni tahlip to khok tangkan haato hnukbangah kam laemsak let han, tiah a naa. To pongah kalaem tangcae ni tahlip to khok tangkan haato hnukbangah amlaem let.
Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
9 Judah siangpahrang Hezekiah loe ngannat, toe ngan a tui let pacoengah anih mah tarik ih ca loe,
En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:
10 ka hinghaih khosak hoih li naah, duekhaih khongkha ah ka caeh han boeh, kanghmat ka hinghaih saningnawk doeh ka pongsak sut han boeh mue, tiah ka poek. (Sheol h7585)
Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År. (Sheol h7585)
11 Kahing kaminawk ih prae ah, Angraeng to ka hnu let mak ai boeh; long nuiah kaom kaminawk doeh ka hnu let mak ai boeh, tiah ka poek.
Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
12 Phraek ih tuutoep kaminawk ih im baktiah ka im loe krak rup boeh, anih mah kai khae hoiah ang lak pae ving boeh; kahni sah kami mah kahni pakhraep baktih toengah ka hinghaih pakhraek ah oh, ka hinghaih qui loe apet ving boeh; aqum ah maw, athun ah maw, nito thungah ka hinghaih na boengsak tih boeh, tiah ka poek.
min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,
13 Akhawnbang khodai khoek to palungsawkhaih hoiah ka zing, toe kaipui baktiah ka huhnawk to ang khaeh pae; aqum ah maw, athun ah maw, nito thungah ka hinghaih na boengsak tih boeh, tiah ka poek.
jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
14 Kai loe pungpae baktih, tangpra baktiah ka hang moe, pahu baktiah ka oi khing; van bangah ka khet loiah ka mik thazok sut boeh; Aw Angraeng, raihaih ka tong boeh, kai abom hanah angzo rae ah.
Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!
15 Toe kawbangmaw ka thuih han? Anih mah kai khaeah lok ang thuih, a thuih ih lok baktiah angmah a sak boeh; ka hinghaih patangkhang boeh pongah, ka hing thung poeknaemhaih hoiah ka caeh han.
Hvad skal jeg, sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.
16 Angraeng, kaminawk loe to tiah ni hing o; to baktih hmuennawk boih ah ka muithla hinghaih to oh; ngan na tuisak ah loe, na hingsak let ah.
Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!
17 Khenah, ngantui han ih ni patang ka khang; ka hinghaih nang tahmen pongah, amrohaih tangqom thung hoiah nang loisak boeh; ka zaehaihnawk boih ka hnukbangah nang vah pae king boeh.
Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
18 Taprong mah nang to pakoeh thai mak ai, kadueh mah doeh nang pakoehhaih laasah thai mak ai; tangqom thungah caeh tathuk kami mah na loktang lok to oep thai mak ai. (Sheol h7585)
Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)
19 Kahing kami, kahing kaminawk mah ni, vaihniah ka sak ih baktih toengah nang to pakoeh thai ueloe, ampanawk mah a caanawk khaeah loktang na lok to panoek o sak thai tih.
Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.
20 Angraeng mah na pahlong tih, to pongah ka hing thung Angraeng ih im thungah aqui kapop katoeng kruek hoiah laa ka sak o han.
HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.
21 Isaiah mah, Thaiduet thaih to laa nasoe loe, naep pacoengah ahmaa nuiah bet nahaeloe ngantui tih, tiah a naa.
Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.
22 Hezekiah mah, Angraeng ih im ah ka caeh tahang han pongah, tih angmathaih maw om tih? tiah a dueng.
Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"
