Isaiah 29

1 Nang, Ariel, Ariel, David ohhaih vangpui, khosak na bing! Saningto pacoeng saningto thap oh loe, buhraenghaih poih doeh saningto pacoeng saningto sah o nasoe.

Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad Aar blive føjet til Aar, lad Højtid følge paa Højtid,

2 Toe Ariel vangpui to kam tangsak han; anih loe palungsethaih hoiah hang tih; Ariel vangpui loe ka hmaa ah angbawnhaih hmaicam baktiah om tih.

da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

3 Nang to naeh hanah kang takui khoep han, misa abuephaih imsang hoi kang takui khoep moe, misa anghawkhaih long khaw doeh ka sak han.

jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

4 Nang loe long ah pakhrah tathuk tih, to naah long thung hoiah lok na thui tih; na thuih ih lok loe maiphu thung hoi tetta ah tacawt tih; na thuih ih lok loe pakhra kawk thaih kami mah apaeh ih lok baktiah, long thung hoiah tacawt ueloe, maiphu thung hoiah lok amzaita ah thui tih.

Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

5 Toe pop parai na misanawk loe kahoih parai maiphu baktiah om o tih, kami tahmenhaih tawn ai kaminawk loe anghaeh phang tavai baktiah om o tih; nawnetta thung to tiah om roep tih.

Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

6 Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw loe kho pazihhaih, talih hnawhhaih, kalen parai atuen, takhi sae hoi kangqong hmaipalai hoiah danpaek tih.

hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

7 Ariel vangpui tuh prae kaminawk boih, Ariel hoi kacak sipae tuh kaminawk, anih raihaih paek kaminawk loe khoving naah hnuk ih amang baktiah ni om o tih.

Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

8 Zok amthlam kami loe amang ah buh a caak, toe angthawk tahang naah zok amthlam let baktih, tui anghae kami mah amang ah tui to naek, toe angthawk naah tui anghaeh let toengtoeng, tui anghae dip thai ai baktiah ni om tih; Zion mae tuh prae kaminawk boih doeh to tiah om o tih.

som naar den sultne drømmer, at han spiser, men vaagner og føler sig tom, som naar den tørstige drømmer, at han drikker, men vaagner mat og vansmægtende, saaledes skal det gaa Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

9 Anghngai oh loe, dawnrai oh; nihcae loe misurtui nae ai ah, mu paquih o; mu nae ai ah, ahnuk ahma amtimh o.

Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

10 Angraeng mah iih angmuethaih palung to paek pongah, mik na pasim o boeh; nangcae ih tahmaa, ukkungnawk hoi angzo han koi hmuen hnu thaih kaminawk to khuk khoep boeh.

Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Aand, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

11 Hae hnuksakhaih hmuennawk boih loe nangcae hanah catui daeng tangcae cabu thung ih loknawk baktiah oh; to cabu to ca amtuk kami khaeah paek moe, Tahmenhaih hoiah hae cabu hae kroek ah, tiah a naa. To naah anih mah, Catui daeng pongah, ka kroek thai ai, tiah thuih.

Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke, den er jo forseglet; «

12 To ca to ca amtuk ai kami khaeah na paek moe, Tahmenhaih hoi hae ca hae kroek ah, tiah na naa: to naah anih mah, Ca ka kroek thai ai, tiah thuih.

og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke læse.«

13 Angraeng mah, Hae kaminawk loe pakha hoiah ni kai khaeah angzoh o, pahni hoiah kai ang pakoeh o, toe palung loe kai khae hoiah angthla o; kaminawk mah patuk ih baktih toengah kai angzit o:

Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

14 to pongah, khenah, hae kaminawk khaeah dawnrai hmuen, poekraihaih hoi anghmang kathok hmuen to ka sak han; palungha kaminawk ih palunghahaih loe anghmaa tih; khopoek thaih kaminawk ih panoekhaih doeh anghma boih tih, tiah thuih.

se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgaar, de kloges Klogskab glipper.

15 Angraeng panoeksak han ai ah, kathuk poekhaih tawn kami, vinghaih thungah toksah kami, mi mah maw kaicae hae hnu thai tih? Mi mah maw kaicae hae panoek tih? tiah thui kaminawk loe khosak bing!

Ve dem, der dølger deres Raad i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: »Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?«

16 Nangcae mah hmuennawk buenglueng tamlet ah na paqoi o boih boeh, laom sahkung loe amlai long baktiah na poek o; a sak ih hmuen mah sahkung khaeah, kai loe anih mah ni sak, tiah thui tih maw? Laom mah laom sahkung khaeah, Anih loe tidoeh panoek ai, tiah thui tih maw?

I Daarer, regnes Ler og Pottemager lige, saa Værk kan sige om Mester: »Han skabte mig ikke!« eller Kunstværk om Kunstner: »Han fattes Forstand!«

17 Lebanon loe atue setta thung long kahoih ah om tih, long kahoih ahmuen loe taw ah angcoeng mak ai maw?

Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

18 To na niah loe naa pang kami mah cabu thung ih lok to thaih ueloe, mikmaengnawk mah kamtueng ai, khoving ahmuen thung hoiah hnu o thai tih boeh.

Paa hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

19 Poeknaem kaminawk doeh Angraeng ah anghoehaih pung o tih; kaminawk thungah amtang kaminawk loe Ciimcai Israel pongah anghoe o tih.

De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.

20 Zitthok kami loe anghmaa tih boeh; minawk pahnui thuih kami to om mak ai boeh, kami zaehaih khen thaih kaminawk,

Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vaagen til ondt,

21 lok maeto pazaehaih pongah tayacoi kami, anih aman hanah khongkha ah thaang patung kami, katoeng kami to toeng ai ah sah kaminawk to amro o boih tih boeh.

som med Ord faar et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

22 To pongah Abraham akrangkung, Angraeng mah Jakob imthung takoh khaeah hae tiah thuih; Jakob loe azathaih tong mak ai, mikhmai doeh sae mak ai boeh.

Derfor, saa siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Aasyn ikke;

23 To kaminawk mah, ka sak ih tok to hnuk o naah, ka hmin to ciimcai o sak tih, Jakob ih Ciimcai Sithaw to panoek o ueloe, Israel Sithaw zithaih to tawn o tih.

thi naar han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

24 Anghmang suthaih muithla tawn kaminawk mah panoekthaihaih to tawn o ueloe, lokaek koeh kaminawk mah doeh ka patuk ih lok to tahngai o tih boeh, tiah thuih.

de, hvis Aand for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.