< Isaiah 28 >
1 Misurtui paquih hoi long kahoih azawn hmuen ah kaom, Ephraim amoekhaih angraeng lumuek, azaem thaih lensawkhaih hoi kranghoihhaih apawk loe khosak bing!
Ve Efraims berusedes stolte Krans og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af de druknes fede Dal!
2 Khenah, sak thaihaih hoi thacak Angraeng mah, qaetui hoi hmuennawk boih amrosak thaih takhi pui baktih, khopui angzoh moe, kalen parai tuinawk baktiah, tha hoi long ah va tih.
Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slaar han til Jorden med Vælde.
3 Mu paquih Ephraim kaminawk amoekhaih angraeng lumuek to, khok hoiah cawh pae tih.
Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
4 Long kahoih azawn ah kaom lensawkhaih hoi kranghoihaih loe azaem tathuk apawk baktih, pakhrikhaih atue pha ai naah kahmin nipui tue ih thingthai baktiah om tih; to thingthai to kami mah hnuk naah pakhrik moe caak roep.
og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af den fede Dal; det gaar den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der faar Øje paa den, plukker den, og knap er den i Haanden, før han har slugt den.
5 To na niah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw loe, kanghmat angmah ih kaminawk hanah, lensawkhaih lumuek hoi kahoih parai lumuek ah om tih.
Paa hin Dag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
6 Anih loe lokcaek kaminawk khaeah, katoengah lokcaekhaih muithla ah oh moe, misanawk mah vangpui khongkha to muk naah thacakhaih paekkung ah oh.
og en Rettens Aand for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
7 Toe to kaminawk doeh misurtui pongah lamcaeh pazae o moe, mu pongah loklam amkhraeng o boeh; tahmaanawk hoi qaimanawk doeh mu pongah lamcaeh pazae o boeh; nihcae loe misurtui mah muek moe, mu pongah loklam amkhraeng o boih boeh; amsoem ai hnuksakhaih to a hnuk o moe, lokcaekhaih bangah amtimh o boeh.
Ogsaa disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, naar de dømmer.
8 Nihcae ih caboi loe kaciim ahmuen roe om ai, tamlok hoi panuet thok hmuen hoiah ni koi.
Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder paa hver en Plet.
9 Anih mah mi maw patuk thai tang tih? Thaih kop hanah anih mah mi khaeah maw lok to thui pae tih? Tahnu amphi nawktanawk khaeah maw? Tahnu nae ai kaminawk khaeah maw thui pae tih?
»Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner — mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
10 Amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto, haeah zetta, hoah zetta hoiah amtuk han oh, tiah thuih o.
Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!«
11 To pongah Angraeng mah prae kalah kaminawk ih lok to patoh ueloe, lok kalah hoiah hae kaminawk hanah lok to thui tih.
Ja, med lallende Læber, med fremmed Maal vil han tale til dette Folk,
12 Anih mah to kaminawk khaeah, Hae loe angpho kaminawk anghakhaih ahmuen ah oh; hae loe anghakhaih ahmuen ni, tiah a naa. Toe nihcae mah lok tahngai pae o ai.
han, som dog sagde til dem: »Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!« — men de vilde ej høre.
13 To pongah Angraeng ih lok loe nihcae hanah, amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto; haeah zetta, hoah zetta ah om pae tih. To pacoengah nihcae loe caeh o ueloe, hnuk bangah amtim o tih; ahmaa caa o ueloe, thaang pongah aman o tih.
Saa bliver for dem da HERRENS Ord: »Hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!« saa de gaar hen og styrter bagover, sønderslaas, fanges og hildes.
14 To pongah Jerusalem ih kami ukkung, kasae kaminawk, Angraeng ih lok to tahngai oh.
Hør derfor HERRENS Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
15 Duekhaih hoi lokmaihaih to ka sak o boeh, hell hoi doeh palungduehaih ka sak o boeh; tui uemhaih oh naah doeh, kaicae khaeah pha mak ai; kaicae loe amsawnlok pongah ka buep o moe, alinghaih tlim ah kang hawk o boeh, tiah na thuih o. (Sheol )
Fordi I siger: »Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; naar den susende Svøbe gaar frem, da naar den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig; « (Sheol )
16 To pongah Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Khenah, Zion ah angdoethaih thlung, tanoek tangcae ih thlung, atho kaom im takii ih thlung, kacakah angdoethaih thlung to ka thling boeh; to thlung oephaih tawn kami loe natuek naah doeh tasoehhaih tawn mak ai.
derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, haster man ikke.
17 Katoengah lokcaekhaih to tahhaih qui ah ka patoh moe, toenghaih to qui ah ka patoh han; nihcae mah oep o ih amsawnlok to qaetui mah amrosak boih ueloe, nihcae anghawkhaih ahmuen to tui mah pazawk pae boih tih.
Og jeg gør Ret til Maalesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slaa Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
18 Duekhaih hoiah na sak o ih lokmaihaih to amro tih; taprong hoiah na sak o ih palungduehaih doeh cak mak ai; tui uemhaih phak naah tui mah nangcae to pazawk tih. (Sheol )
Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Naar den susende Svøbe gaar frem, skal den slaa jer til Jorden, (Sheol )
19 Tui uemhaih phak naah nangcae to pazawk tih; akhawnbang kruek, khoving khodai, tui mah nangcae to pazawk tih; to tamthang to na thaih o naah zithaih to om tih.
jer skal den ramme, hver Gang den gaar frem; thi Morgen efter Morgen gaar den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at faa Syner tydet.
20 Angsonghaih iihkhun loe tak amzueng haih hanah duem tet ueloe, kahni doeh angkhuk hanah thoeng kae tih.
Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
21 Angraeng loe angmah ih tok, anghmang kathok tok to sak hanah, a tok sakhaih hoi dawnrai koi kaom a tok sakhaih to pacoeng thai hanah, Perazim mae nuiah anih angthawk baktiah angthawk ueloe, Gibeon azawn ah palungphui ih baktih toengah palungphui tih.
Thi som paa Perazims Bjerg vil HERREN staa op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning — en underlig Gerning, og øve sit Værk — et sælsomt Værk.
22 To pongah kami pahnui thuihaih to vaihi toeng lai ah; to tih ai nahaeloe nang ih sumqui to caksak aep tih; long pum amrosak hanah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to ka thaih boeh.
Derfor hold inde med Spot, at ej eders Baand skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
23 Ka thuih ih lok to thaih kop hanah, naa to patueng ah; ka lok hae tahngai ah loe pakuem ah.
Lyt til og hør min Røst, laan Øre og hør mit Ord!
24 Laikok sah kami mah cangtii et hanah athun qui long atok maw? Anih mah long to talaih moe, takaeh khing maw?
Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
25 Long to kangvan ah sak pacoengah na ai maw aanmunawk to patit moe, cungpram muunawk, cangtinawk, barley cang hoi tun muunawk to angmah ih ahmuen ah a haeh?
Mon han ikke, naar den er jævnet, saar Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg paa det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
26 Sithaw mah anih hanah katoeng lokcaekhaih to paek moe, anih hanah katoeng loklam to thuih pae.
Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
27 Hmuihoih aannawk loe khok hoiah atii vai ai, maitaw lakok hoiah doeh atii vai ai; toe hmuihoih aannawk loe cung hoiah boh o moe, cungpramkungnawk doeh thingboeng hoiah ni boh o.
Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gaa over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
28 Cang loe atit han oh; toe mi mah doeh atii tuektuek mak ai; atithaih hrang lakok khok hoiah atitsak cadoeh, cang to dipsak pung mak ai.
Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover, man knuser det ikke.
29 Hae baktih hmuennawk doeh misatuh kaminawk ih Angraeng khae hoiah ni angzoh; a thuih ih lok loe dawnrai han oh; palunghahaih doeh anghmang thoh.
Ogsaa dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Raad og stor i Visdom.