Isaiah 24
1 Khenah, Angraeng mah long hae tidoeh om ai ah suek moe, amrosak sut boeh; a krang amtuenghaih doeh amrosak ueloe, athung ih kaminawk to amhetsak phang tih.
Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;
2 Kamtang khaeah oh baktih toengah, qaima khaeah doeh om tih; tamna khaeah oh baktih toengah angraeng khaeah doeh om tih; tamna nongpata khaeah oh baktih toengah, angraeng nongpata khaeah doeh om tih; hmuen qan kami khaeah oh baktih toengah, hmuen zaw kami khaeah doeh om tih; coi han hmuen paek kami khaeah oh baktih toengah, hmuen coi kami khaeah doeh om tih; phoisa coi han paek kami khaeah oh baktih toengah, phoisa coi kami khaeah doeh om tih.
det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.
3 Long loe tidoeh om mak ai, kong rawk ueloe, amro tih, tiah Angraeng mah thuih boeh.
Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
4 Long loe zaek moe, azaem ving boeh, long loe thazok moe, azaem ving boeh; long ah kaom amoek kaminawk loe thazok o boeh.
Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
5 Long kaminawk loe Sithaw patukhaih lok to aek o, a sak o han koi kaalok to pakhraih o moe, dungzan kacak lokmaihaih to a phraek o boeh pongah, long hae amhnong o sak boeh.
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.
6 To pongah tangoenghaih mah long hae paaeh boeh, athung ah kaom kaminawk nuiah amrohaih to phak boeh; to pongah long ah kaom kaminawk loe hmai mah kangh moe, kami zetta khue ni anghmat boeh.
Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.
7 Misurtui kangtha loe atui kang ving boeh moe, misurkung doeh zaek boih boeh; poeknawmhaih boih doeh palungsethaih hoiah ni anghah o boeh.
Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
8 Atuen kamding satuem lok doeh dip boeh, anghoehaih hoiah hang kaminawk ih lok doeh dip boih boeh moe, anghoehaih katoeng lok doeh dip boeh.
Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
9 Laasak hoiah misurtui to nae o ai boeh; mu loe nae kaminawk hanah kakhaa tui ah om pae tih.
De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
10 Anghmang kathok vangpui loe amro boeh; mi doeh imthung ah akun han ai ah, thok to takraeng o boih boeh.
Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
11 Misurtui om ai boeh pongah loklamnawk ah hang o; anghoehaihnawk boih khoving ah angcoeng boeh moe, prae thungah anghoehaih to boeng boeh.
Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
12 Vangpui loe angqai krang boeh moe, vangpui ih khongkha doeh boh pae o phaeng boeh.
I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
13 Olive thing kanghuen baktih, misurthaih pakhrik pacoengah kanghmat athaih to akhuih baktiah, prae thung ih kaminawk salakah om tih.
Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:
14 Nihcae loe hang o ueloe, anghoehaih hoiah laa to sah o tih; tuipui bang hoiah lensawk Angraeng saphawhaih laa to sah o tih.
Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:
15 To pongah ni angyae bangah Angraeng to pakoeh oh loe, tuipui thung ih praenawk ah Israel Angraeng Sithaw ih ahmin to saphaw oh.
»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«
16 Katoeng kami nuiah lensawkhaih to om nasoe, tiah long boenghaih ahmuen hoi laasakhaih lok to ka thaih o. Toe kai mah, Kai loe amro boeh, amro boeh! Khosak ka bing boeh! Aling thaih kaminawk mah aling boeh! Ue, aling thaih kaminawk mah ang ling o tangtang boeh, tiah ka naa.
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
17 Aw long kaminawk, nangcae loe tasoehhaih, tangqom hoi thaang mah ang zing o boeh.
Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!
18 Zithaih lok pongah kacawn kami loe tangqom thungah krah tih; tangqom thung hoi tacawt tahang kami loe thaang pongah aman tih; van ih tui khongkhanawk to paongh o boeh pongah, long angdoethaih ahmuen doeh anghuen boeh.
Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.
19 Long loe koih phom boeh; long loe amro boeh pongah, anghuenh parai boeh.
Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
20 Long loe mu paqui kami baktiah ahnuk ahma amhae moe, takhi mah hmuh ih buk baktiah oh; lok tahngai ai zae sakhaih to kazit hmuen ah a phawh moe, angthawk let thaih han ai ah, amtim tih.
Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.
21 To na niah Angraeng mah, van nui ih thacak misatuh kaminawk to thuitaek ueloe, long nuiah kaom siangpahrangnawk doeh thuitaek tih.
Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.
22 Thongkrah kaminawk loe long thung ih thongim ah nawnto amkhueng o baktih toengah, amkhueng o tih; thongim thungah pakhrah o ueloe, ani akra parai pacoengah thuitaekhaih to om tih.
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.
23 Khrah loe anghmang sut ueloe, ni doeh azathaih tong tih; misatuh kaminawk ih Angraeng mah Zion mae hoiah Jerusalem vangpui uk naah loe, angmah ih kacoehtanawk hmaa ah lensawkhaih hoiah om o tih boeh.
Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
