Isaiah 23
1 Tura kawng pongah thuih ih lok loe hae tiah oh, Aw Tarshish ih palongpuinawk, hang oh! Tura vangpui ih im loe anghmaat ai boeh, anghakhaih om ai khoek to amro boeh; Kittim prae hoiah nihcae khaeah lok to angzoh.
Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! thi den er ødelagt, saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.
2 Tuipui salak ih prae ah kaom kaminawk hoi tuipui nuiah khosah, Sidon ih hmuenmae zaw kaminawk, anghngai o duem ah.
Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!
3 Kalen parai tuinawk nuiah kaom Shihor ih cang hoi vapui ih thingthai qumponawk loe, Tura vangpui hanah tamut ah ni oh boeh; to pongah anih loe prae boih ih hmuenmae patunghaih ahmuen ah oh.
Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.
4 Aw Sidon azat ah; tuipui ih thacakhaih vangpui mah, Kai loe zokpomh ai, caa doeh ka sah ai, thendoeng hoi tangla doeh ka sah ai, tiah lok a thuih boeh.
Skam dig, Zidon! thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.
5 Izipnawk mah Tura ih tamthang to thaih o naah, to tamthang pongah paroeai mawnh o.
Saa si art Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus.
6 Tarshish vangpui ah caeh oh; tuipui taeng ih kaminawk, tha hoiah qah oh.
Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
7 Hae vangpui loe canghnii hoiah oh boeh pongah maw nangcae anghoehaih vangpui ah oh? Ahmuen kangthla ah oh hanah, angmacae ih khok mah nihcae to zaeh.
Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?
8 Tura vangpui loe suilumuek vangpui ah oh, angraengnawk loe anih ih hmuenmae zaw kami ah oh o, anih hoi hmuenmae zawhhaih sah kaminawk loe long nuiah azat paek ih kami ah oh o. Tura vangpui tuk han poek kami loe mi maw?
Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare Fyrster, den, hvis Kræmmere vare de herligste paa Jorden?
9 Amoekhaih hoi lensawkhaihnawk boih to kraksak moe, long nuiah ahmin amthang kaminawk to azathaih tongsak hanah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah to tiah poek.
Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.
10 Aw Tarshish canu, thacak ai boeh, nang loe vapui baktiah na prae thungah long ah.
Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.
11 Angraeng loe tuipui nuiah ban phok moe, praenawk to tasoehsak; hmuenmae zawhhaih vangpui kawng pongah, kacak vangpui sipae to phraek hanah Angraeng mah lokpaek boeh.
Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge dens Befæstninger.
12 Anih mah, Pacaekthlaek thaih Aw Sidon canu tangla cuem, nang loe anghoehaih hoiah na om let mak ai boeh; angthawk ah loe, Kittim prae bangah caeh ah; to ah doeh anghakhaih na hnu mak ai, tiah a naa.
Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! gør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvile.
13 Khaldian kaminawk ih prae ho khenah, hae kaminawk loe vaihi om o ai boeh! Assyria kaminawk mah praezaek ah kaom moinawk hanah suek pae o sut boeh; nihcae mah imsang to sak pae o moe, angraeng ohhaih ahmuen hoiah vangpui doeh phraek pae o boih boeh.
Se, Kaldæernes Land — der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn — de have oprejst Vagttaarne, nedbrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.
14 Nangcae Tarshish ih palongpuinawk, hang oh! Nangcae ih kacak vangpui loe amro boeh.
Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
15 To naah Tura loe siangpahrang ukhaih adung maeto baktih toengah, saning qui sarihto thung, mi mah doeh panoek mak ai boeh; saning qui sarihto boeng pacoengah loe, takpum zaw kami baktiah Tura hanah laasak pae haih to om tih.
Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:
16 Pahnawt sut ih tangzat zaw kami, katoeng to la ah loe, vangpui thungah caeh ah; minawk mah ang panoek o hanah, lok kamding katoeng kruekhaih hoiah laa to kapop ah sah ah.
„Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget, paa det du maa ihukommes!”
17 Saning qui sarihto boeng naah loe, Angraeng mah Tura to paqai thui tih; tangzat zaw kami baktiah anih thlai kami khaeah amlaem let ueloe, long pum ah kaom praenawk hoiah zaehaih to sah tih.
Og det skal ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds.
18 Toe hmuenmae a zawhhaih hoi hnuk ih kamek hmuennawk boih to patung mak ai, Angraeng hanah pahoe pae tih; zok kamhah ah caak o moe, khukbuen kahoih a tawn o thai hanah, a hnuk o ih kamek hmuennawk boih to Angraeng hmaa ah kaom kaminawk hanah suem pae o tih boeh.
Men dens Købmandsskab og dens Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt, skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.
