Isaiah 19

1 Izip kawng pongah thuih ih lok loe, Khenah, Angraeng loe karang parai tamai nuiah angthueng ueloe, Izip prae ah angzo tih boeh; Izipnawk mah sak o ih krang loe anih hmaa ah tasoeh ueloe, Izipnawk ih palung doeh tui baktiah amzawt tih.

Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer paa letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet.

2 Angmacae hoi angmacae misa angtuksak hanah Izipnawk to ka pahruek han; nihcae loe nawkamya maeto hoi maeto, imtaeng kami maeto hoi maeto, vangpui maeto hoi maeto, prae maeto hoi maeto misa angtuh o tih.

Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, saa de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.

3 Izipnawk loe palungboeng o tih, nihcae sak atimhaih doeh kam rosak han; to naah nihcae mah krangnawk, adoi sah kop kaminawk, kadueh kami ih pakhranawk, angzo han koi hmuen tahmaa rumram kaminawk khaeah lokdueng o tih.

Ægyptens Forstand staar stille, dets Raad gør jeg til intet, saa de søger Guder og Manere, Genfærd og Aander.

4 Izipnawk to hmawhsaeng ukkung angraeng ban ah ka paek han, nihcae loe tahmenhaih tawn ai siangpahrang mah uk tih, tiah Angraeng, misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

Jeg giver Ægypten hen i en haardhjertet Herres Haand, en Voldskonge bliver deres Hersker, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

5 Tuipui ih tuinawk loe kang o tih; vapui tuinawk doeh amcap ueloe, kang boih tih.

Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;

6 Vapui tuinawk loe ahmui sae tih; Izip prae ih vacong tuinawk to apet ueloe, kang boih tih; akung kaom phroh hoi tuitaeng ah kamzam phrohnawk doeh zaek boih tih boeh.

Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen,

7 Tuipui taeng hoi tuiqum ih phrohkungnawk, tui taengah patit ih akungnawk to zaek boih ueloe, dueh tih, hnuk han koi roe om mak ai boeh.

alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere.

8 Tanga naeh kaminawk loe palungsae o ueloe, cakoih patung kaminawk loe qah o tih; palok payang kaminawk doeh thazok o sut tih boeh.

Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed.

9 Tlangqui sah kaminawk hoi kahni sah kaminawk doeh azathaih tongh o tih.

Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus;

10 Kahni sah kaminawk poek amro o ueloe, tangka hnuk hanah toksah kaminawk doeh palungboeng o sut tih.

Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert.

11 Zoan ih angraengnawk loe amthu o tangtang boeh, Faro poekhaih paek kaminawk mah doeh kamthu poekhaih to ni a paek o; kawbangmaw nang mah Faro khaeah, Kai loe palungha capa ah ka oh moe, canghnii siangpahrangnawk ih capa ah ka oh, tiah na naa?

Kun Daarer er Zoans Øverster, Faraos viseste Raadmænd saa dumt et Raad. Hvor kan I sige til Farao: »Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?«

12 Nang ih palungha kaminawk loe vaihi naah maw oh o? Misatuh kaminawk ih Angraeng mah Izip nuiah sak atimhaih to panoek o nasoe loe, vaihi na thui o nasoe.

Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!

13 Zoan ih angraengnawk loe amthu o boeh moe, Noph ih angraengnawk loe aling thaih kami ah oh o boeh; Izip prae ah kaom acaeng zaehoikungnawk doeh loklam pazaesak boih boeh.

Zoans Fyrster blev Daarer, Fyrster i Nof blev Taaber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.

14 Angraeng mah nihcae salakah anghmanghaih pakhra to kraih pae pongah, mu paqui kami mah angmah ih tamlok nuiah angsong baktih toengah, Izipnawk loe hmuennawk sak pazae o boih boeh.

I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Aand; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.

15 Lu maw, tamai maw, tanghang maw, akung maw, Izip prae mah sak thaihaih, tidoeh tawn mak ai.

For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

16 To na niah Izipnawk loe nongpatanawk baktiah om o tih; misatuh kaminawk ih Angraeng mah nihcae nuiah ban to takhoek thuih pongah, zit loiah nihcae loe tasoehhaih hoiah om o tih.

Paa hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers HERRES svungne Haand, som han svinger imod det.

17 Misatuh kaminawk ih Angraeng mah Izip prae nuiah, kasae sak han pacaeng boeh pongah, Judah prae loe Izipnawk hanah zitthok prae ah om ueloe, Judah prae, tiah thuih ih ahmin thaih kaminawk boih zii o tih.

Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har for imod det.

18 To na niah Izip prae ih vangpui panga tonawk loe, Kanan kaminawk mah apaeh ih lok to apae o ueloe, misatuh kaminawk ih Angraeng hmaa ah oep om lokkamhaih to sah o tih; to vangpuinawk thung ih vangpui maeto loe Amrohaih Vangpui, tiah kawk o tih.

Paa hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemaal og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.

19 To na niah loe Izip prae thungah Angraeng han hmaicam maeto om ueloe, ramri ah doeh Angraeng panoek poehaih thlung to om tih.

Paa hin Dag skal HERREN have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse.

20 To thlung loe Izip prae thungah misatuh kaminawk ih Angraeng maathaih hoi hnukung ah om tih; minawk mah pacaekthlaek o pongah, nihcae loe Angraeng khaeah hang o tih; to naah anih mah nihcae pahlongkung hoi thacak lensawk kami to patoeh ueloe, anih mah nihcae to pahlong tih.

Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; naar de raaber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.

21 To tiah Angraeng loe angmah hoi angmah to Izip kaminawk khaeah angphong tih, to na niah loe nihcae mah Angraeng to panoek o ueloe, nihcae mah Angraeng khaeah angbawnhaih hoi hmuen tathlanghaih to sah o tih boeh; ue, nihcae mah Angraeng khaeah lokkamhaih to sah o ueloe, a lokkam o haih baktih toengah sah o tih boeh.

Da skal HERREN give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære HERREN at kende paa hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til HERREN og indfri dem.

22 Angraeng mah Izip prae to bop tih; bop ueloe bohhaih ahmaa to hoisak let tih; nihcae doeh Angraeng khaeah angqoi o tih, to naah nihcae tahmen hnikhaih to Angraeng mah thaih pae ueloe, nihcae to ngantuisak tih.

HERREN skal slaa Ægypten, slaa og læge; og naar de omvender sig til HERREN, bønhører han dem og læger dem.

23 To na niah loe Izip prae hoi Assyria prae khoek to manglaih lampui to om tih; Assyria kaminawk loe Izip prae ah caeh o tih, Izip kaminawk doeh Assyria prae ah caeh o tih, Izip kaminawk loe Assyria kaminawk hoi nawnto Sithaw to bok o tih boeh.

Paa hin Dag skal der gaa en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.

24 To na niah Israel loe Izip prae hoi Assyria prae pacoengah, long nuiah tahamhoihaih katongh, thumto haih ah om tih;

Paa hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt paa Jorden,

25 misatuh kaminawk ih Angraeng mah nihcae khaeah, Kai ih kami Izipnawk, ka ban hoiah sak ih Assyria kaminawk, kai ih qawk ah kaom Israel caanawk loe, tahamhoihaih om nasoe, tiah tahamhoihaih paek tih.

som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: »Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!«