< Isaiah 18 >
1 Ethiopia vapui taengah atuenh katuen pakhraeh mah tahlip ih prae loe khosak bing!
Ve det Land med de susende Vinger, paa hin Side af Morlands Floder!
2 Tuipui lam, tui nuiah palong hoi laicaeh patoeh kaminawk mah, Angtawt kaloe laicaehnawk, kasang moe nganhin kanaem kaminawk, canghnii hoi kamtong vaihi khoek to minawk mah zit o ih kaminawk, misatuk karah lok kaham lok apae kaminawk, vapui ampraekhaih ahmuen ah khosah kaminawk khaeah caeh oh.
som sender Bud over Havet og med Fartøj af Rør over Vandet: Gaar, I lette Bud, til et Folk, som er velvokset og glatraget, til et forfærdeligt Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme.
3 Long nuiah khosah kaminawk hoi long ah kaom kaminawk boih, anih mah maenawk nuiah kahni payang naah, khen oh loe mongkah to ueng naah, tahngai oh.
Alle I Indbyggere paa Jorderige, og I, som bo paa Jorden, naar man opløfter Bannere paa Bjergene, da ser til, og naar man blæser i Trompeten, da hører efter!
4 Angraeng mah kai khaeah hae tiah thuih; Athun ih ni aengh baktih, thingthai pakhrik tue ah dantui kaomsak tamai baktih toengah, kang hak moe, ka ohhaih ahmuen hoiah ka dan han, tiah thuih.
Thi saa har Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og se til fra min Bolig, naar Heden lumrer under Solskin, naar Skyen dugger i Høstens Hede.
5 Thingthai qumpo pakhrikhaih atue pha ai nathuem, tadok to tacawt moe, apawk to misurthaih ah angcoenghaih atue thuem ah, tadoknawk to haita hoi athlik ueloe, tanghangnawk to pakhruh boih tih.
Thi før Høsten, naar Blomstringen er til Ende, og Blomsterne ere blevne til Druer, som modnes, da skal man afskære Rankerne med Vingaardsknive, borttage og afhugge Grenene.
6 Nihcae to mae nui ih tavaanawk hoi long ih moisannawk khaeah caeh tak tih; tavaanawk mah nihcae to nipui thungah caa o ueloe, moisannawk mah sik tue thungah caa o tih.
De skulle overlades til Hobe til Rovfuglene paa Bjergene og til Dyrene i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer med dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter med dem.
7 To naah loe canghnii hoi kamtong vaihi khoek to minawk mah zit o ih kami, kasang moe, nganhin kanaem kami, tha kacak kami, khok hoiah minawk cawh kaminawk, vapui ampraekhaih ahmuen ah khosah kaminawk mah misatuh kaminawk ih Angraeng ohhaih Zion mae nuiah, misatuh kaminawk ih Angraeng hanah tangqum to sin pae o tih.
Paa den Tid skal der frembæres Skænk til den Herre Zebaoth fra det velvoksne og glatragede Folk og fra det forfærdelige Folk, som er længere borte end dette; et Folk, kraftigt og nedtrædende, hvis Land Floder gennemstrømme, hen til den Herre Zebaoths Navns Sted, lil Zions Bjerg.