Isaiah 11

1 Jesse ih thing tahmuih hoiah tadok tacawt ueloe, anih ih tangzun thung hoiah tanghang to tacawt tahang tih.

Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod;

2 Angraeng ih Muithla anih nuiah om ueloe, palunghahaih Muithla hoi panoekthaihaih, khopoek thaihaih Muithla hoi thacakhaih, panoek kophaih Muithla hoi Angraeng zithaih to tawn tih;

og HERRENS Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, HERRENS Kundskabs og Frygts Aand.

3 Angraeng zithaih loe anih anghoehaih ah om tih; anih loe a hnukhaih baktiah lokcaek mak ai, naa hoi thaih ih baktiah doeh lokcaek mak ai:

Hans Hu staar til HERRENS Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører.

4 toe amtang kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek ueloe, poek pahnaem long kaminawk hanah toenghaih hoiah lok takroek tih; thingboeng ah kaom anih pakha thung ih lok hoiah long to bop ueloe, a pahni pong ih takhi hoiah kasae kami to paduek tih.

Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slaar han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Aande.

5 Toenghaih loe anih ih kaengkaeh ah om ueloe, oepthohhaih loe kaengah angzaeng ih kazii ah om tih.

Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte.

6 Tasui hoi tuucaa nawnto om ueloe, kaithlaeng doeh nawkta hoi nawnto tabok tih; maitaw caa, kaipui caa hoi kathawk moinawk nawnto pra o ueloe, nawkta ta mah nihcae to hoi tih.

Og Ulven skal gaa hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng.

7 Maitaw loe taqom hoi nawnto rawkcak caa ueloe, a caanawk doeh nawnto tabok o tih; kaipui loe maitaw tae baktiah caphaeh to caa tih.

Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Straa som Oksen;

8 Tahnu nae li nawkta loe pahui sae akhaw nuiah amhai ueloe, tahnu kamphi nawkta doeh pahui sae khaw nuiah ban to koeng tih.

den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Haand til Giftslangens Rede.

9 Kai ih kaciim mae nuiah loe nihcae nganbawh kana paekhaih hoi amrohaih to om mak ai boeh; tuinawk mah tuipui khuk o khoep baktih toengah, long loe Angraeng panoekhaih hoiah koi tih boeh.

Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENS Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.

10 To na niah loe Jesse ih tangzun to tadok ueloe, kaminawk han payang ih kahni baktiah angdoe tahang tih; Sithaw panoek ai kaminawk mah anih to pakrong o tih, anih anghakhaih ahmuen loe lensawkhaih hoiah om tih.

Paa hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der staar som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.

11 To na niah loe Angraeng mah ban payangh ueloe, kanghmat angmah ih kaminawk to Assyria prae, Izip prae, Pathros prae, Kush prae, Elam prae, Shina prae, Hammath prae hoi tuipui thungah kaom kaminawk to pahlong let tih.

Paa hin Dag skal Herren atter udrække sin Haand for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.

12 Sithaw panoek ai kaminawk hanah kahni payang pae ueloe, haek ih Israel caanawk hoi ahmuen kruekah kamhet Judahnawk to tacuu let tih.

For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner.

13 Ephraim uthaih palung to boeng ueloe, Judah misa koehhaih doeh anghma tih boeh; Ephraim mah Judah to ut mak ai boeh, Judah mah doeh Ephraim to raihaih paek mak ai boeh.

Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt paa Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.

14 Nihcae mah ni duembang ih Philistin kaminawk to patom o ueloe, ni angyae bangah kaom kaminawk ih hmuen to nawnto lomh pae o tih; Edom hoi Moab to tuh o tih, Ammon kaminawk loe nihcae khaeah ang paek o tih boeh.

I Vest slaar de ned paa Filisternes Skulder, sammen plyndrer de Østens Sønner, mod Edom og Moab rækker de Haanden, Ammons Sønner lyder dem.

15 Izip kaminawk ih tuipui palai to amrosak tih; a thacakhaih takhi hoiah a ban to vapui nuiah ahae ueloe, kaminawk mah khokpanai hoiah angkat o thai hanah, vapui to sarihto ah angphaesak tih.

HERREN udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Haanden mod Floden i sin Aands Vælde; han kløver den i syv Bække, saa man kan gaa over med Sko;

16 Israel caanawk Izip prae hoi angzoh o nathuem ih baktih toengah, Assyria prae ah kanghmat angmah ih kaminawk hanah caehhaih manglaih lampui to om tih.

der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, saaledes som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten.