Hosea 6
1 Angzo oh, Angraeng khaeah amlaem o si boeh; anih mah aicae ang taprawt pat boeh, toe anih mah aicae ngan na tuisak let tih.
»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.
2 Ni hnetto pacoengah, anih mah aicae hingsak let tih; ni thumto naah anih mah aicae to pathawk let tih, to naah aicae loe angmah hmaa ah a hing o tih boeh.
Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Aasyn.
3 Angraeng panoekhaih to patom o si loe, anih to panoek o si. Anih loe akhawnbang ih ni baktiah om tih; kho kangzo baktiah anih loe aicae khaeah angzo tih; anih loe hnukkhuem koek khotui hoi hmaloe koek khotui baktiah long ah angzo tih.
Saa lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vaarregn, der væder Jorden.«
4 Aw Ephraim nang, kawbang maw kang sak han? Aw Judah nang, kawbang maw kang naa han? Na hoihhaih loe akhawnbang ih tamai baktiah oh moe, akhawnbang ah amzawt king dantui baktiah ni oh.
Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentaage, Dug, som aarle svinder!
5 To pongah tahmaanawk mah thuih o ih loknawk hoiah nihcae to ka takroek boeh moe, ka pakha thung ih loknawk hoiah nihcae to ka hum boeh; na lokcaekhaih to tangphrapuek baktiah kam phasak.
Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret straaler frem som Lys:
6 Angbawnhaih ka koeh ai, palungnathaih ni ka koeh; hmai angbawnhaih pongah Sithaw panoekhaih to ka koeh kue.
Ej Slagtoffer — Kærlighed vil jeg, ej Brændofre — Kendskab til Gud!
7 Toe nihcae loe kami baktiah sak ih lokmaihaih to aek o; nihcae loe kai khaeah oepthok ah khosah o ai.
De bryder Pagten i Adam, er mig utro der;
8 Gilead loe kami kasaenawk ih vangpui ah oh moe, kami thii hoiah amhnong o sak boeh.
Gilead er Udaadsmænds By, den er sølet i Blod.
9 Mingcahnawk mah kami angang o duem baktih toengah, qaimanawk doeh Shekem caehhaih loklam ah hum o; tangtang ni nihcae loe panuet thok zaehaih to ni a sak o.
Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder paa Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.
10 Israel imthung takoh ah zit kaom hmuen to ka hnuk boeh: Ephraim loe tangzat zawhhaih bangah angpaek moe, Israel loe amhnong boeh.
Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
11 Aw Judah, misong ah ohhaih thung hoiah kaimah ih kaminawk ka loihsak let naah loe, nang han khaeh ih cang aahhaih atue ah doeh oh.
Juda, ogsaa for dig er der fastsat en Høst, naar jeg vender mit Folks Skæbne, naar jeg læger Israel.
