Hosea 10

1 Israel loe athaih kahoih misurkung ah oh, angmah han ih ni athaih to athaih; pop parai athaih to athaih naah, anih mah pop aep hmaicam to sak; a prae to hoih pongah, kahoih aep sakcop ih krangnawk to a sak o.

En frodig Vinstok var Israel, som bar sin Frugt, jo flere Frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter.

2 Nihcae loe poekhaih hnetto ah ampraek pongah, a sak o ih zaehaih atho to hnu o tih. Anih mah nihcae ih hmaicamnawk to paro pae ueloe, nihcae ih krangnawk doeh phrae pae tih.

Deres Hjerte var glat, saa lad dem da bøde! Han skal slaa Altrene ned, lægge Støtterne øde.

3 To naah nihcae mah, Angraeng saiqathaih a tawn o ai pongah ni, siangpahrang doeh a tawn o ai; siangpahrang a tawnh o aep to mah, siangpahrang mah aicae hanah tih hmuen maw na sah pae thai tih? tiah a thuih o.

De siger jo nu: »Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?«

4 Nihcae loe lokmaihaih to sak o, toe a thuih o ih lok baktiah pazui o ai; to pongah nihcae mah toenghaih hoiah lokcaekhaih to laikok ah kamprawk kasoe kaom phroh baktiah angcoeng o sak.

Med Ord slaar de om sig, gør Mened og indgaar Forbund, saa Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.

5 Samaria ah kaom kaminawk mah Beth Aven ih maitaw caa ih krang to zit o: toe lensawkhaih nihcae khae hoi tacawt ving boeh pongah, to ih krang pongah qaimanawk tasoeh o ueloe, to ih kaminawk mah krang to qah o haih tih.

For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ængstes, ja, over den skal dens Folk og dens Præster sørge, jamre over deres Skat, thi den bortføres fra dem;

6 To krang to siangpahrang Jareb tangqum ah paek hanah, Assyria prae ah sin pae o tih: Ephraim loe azat paw ueloe, Israel doeh azathaih tong tih.

som Gave til Storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun Skændsel, Israel Skam af sin Afgud.

7 Samaria hoi anih ih siangpahrang loe tuipoep baktiah payawk ving tih.

Samarias Konge slettes som Skum paa Vandets Flade.

8 Aven ih hmuensangnawk hoi Israel zaehaih to paro pae tih. Nihcae ih hmaicam nuiah soekhring hoi akhring kaom thing to amprawk tih; to naah nihcae mah maenawk khaeah, Kaicae hae khuk khoep ah, tiah naa o ueloe, maesomnawk khaeah, Kaicae hae taet hmoek ah, tiah naa o tih.

Øde er Afgudshøjene, Israels Synd, og paa deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: »Skjul os!« til Højene: »Fald ned over os!«

9 Aw Israel, na zaehaih loe Gibeah dung nathuem hoiah ni oh boeh; nihcae loe to ah angdoet o. Gibeah ah misatukhaih mah sethaih sah kaminawk to pazawk mak ai maw?

Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: »Krig skal ej naa os!« Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;

10 Ka koeh naah nihcae to ka thuitaek han: zaehaih alet hnetto a sak o pongah, nihcae to danpaek moe, taoengh hanah kaminawk nawnto amkhueng o tih.

Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brøde.

11 Ephraim loe cang atit kakoeh, hraem ih maitaw tala baktiah oh; toe khet kahoih qui to tahnong ah ka suek pae han, Ephraim to ka mongh han, Judah mah long atok ueloe, Jakob mah long kae to pakhoih tih.

En tilvænnet Kvie var Efraim, tærskede villigt, Aaget lagde jeg selv paa dens skønne Hals; for Ploven spændte jeg Efraim, Juda for Harven.

12 Nangmah hanah toenghaih to tuh ah; palungnathaih to aat ah; Angraeng pakronghaih atue loe vaihi phak boeh; anih angzoh moe, na nuiah toenghaih kho angzo ai karoek to, atok vai ai ih long to atok ah.

Saa eders Sæd i Retfærd, høst i Fromhed; bryd eder Kundskabs Nyjord og søg saa HERREN, til Retfærds Frugt bliver eder til Del.

13 Toe nang loe sethaih to tuk moe, sethaih to na aah: nang loe nangmah ih tha to nang oep haih, thacak kaminawk to nang oep haih pongah, alinghaih athaih to na caak boeh.

I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slaar Lid til dine Vogne og mange Helte,

14 To pongah nangmacae kami thung hoiah misa angtuk koehhaih lok to tacawt tih, to naah loe nangcae misa abuephaih doeh amro boih tih, Shalman mah Beth Arbel ih kaminawk paro boih baktih toengah, misa angtukhaih niah amno hoi a caanawk nawnto long va o haih tih.

skal Kampgny staa i dine Byer og alle dine Borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel paa Stridens Dag. Moder skal knuses hos Børn.

15 Na sethaih len hmoek boeh pongah, Bethel mah nang to to tiah sah tih: akhawnbang phak naah loe, Israel siangpahrang to hum tih.

Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge ved Morgengry gøres til intet.