Haggai 2
1 Khrah sarihto haih, ni pumphaeto pacoeng, nito naah, Tahmaa Haggai khae hoi Angraeng ih lok to angzoh;
Iden syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
2 Shealtiel capa, Judah prae ukkung, Zerubbabel hoi Jehosadak capa, kalen koek qaima Joshua hoi anghmat kaminawk khaeah,
Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:
3 canghni ah hae im lensawkhaih hnu kami na oh o vop maw? Vaihi loe kawbang maw na hnuk o boeh? Na khet o naah canghni ih lensawkhaih hoiah patah han koi timaw oh?
Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu? er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?
4 Toe Aw Zerubbabel, vaihi na thacaksak ah, tiah Angraeng mah thuih; Jehosadak capa, kalen koek qaima Joshua hoi prae thungah kaom nangcae ih kaminawk boih, na thacak o sak loe, tok to sah oh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih. Kai loe nangcae hoi nawnto oh:
Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth.
5 Izip prae thung hoiah nang zoh o naah, nangcae hoi lokmaihaih ka sak ih baktih toengah, ka Muithla nangcae salakah oh: zii o hmah, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
Ordet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!
6 Misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih; nawnetta oh pacoengah, van hoi long, tuipui hoi saoengnawk to vaito ka huenh han vop;
Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.
7 prae kaminawk to ka huenh boih han, prae kaminawk boih mah koeh o ih hmuen to angzo tih: to naah hae im hae lensawkhaih hoiah ka koisak han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostbarheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
8 Sum kanglung loe kai ih hmuen ah oh, sui doeh kai ih ni, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih:
Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.
9 hnukkhuem ah sak ih hae im lensawkhaih loe canghni ih lensawkhaih pongah len kue tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih: hae ahmuen ah monghaih ka paek han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
10 Darius siangpahrang ah ohhaih saning hnet, khrah takawt, ni pumphae palito naah, Tahmaa Haggai khaeah Angraeng ih lok to angzoh,
Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
11 misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih; Sithaw lok mah timaw thuih, tito qaimanawk khaeah dueng oh,
Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:
12 kami maeto mah kaciim ah sin ih moi to angmah ih kahni hoiah tapawk, a tapawk ih kahni hoiah takaw maw, moi maw, misurtui maw, situi maw, to tih ai boeh loe kawbaktih caaknaek maw sui nahaeloe ciim tih maw? tiah dueng oh, tiah a naa. To naah qaimanawk mah, Ciim mak ai, tiah a pathim pae o.
Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.
13 To pacoengah Haggai mah, Kadueh qok sui kami maeto mah hae ih hmuennawk hae sui nahaeloe ciimcai ai ah om mak ai maw? tiah a naa. To naah qimanawk mah ciimcai ai ah ni om tih, tiah pathim pae o.
Da sagde Haggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.
14 To naah Haggai mah, Hae kaminawk hoi acaengnawk loe ka hmaa ah to tiah ni oh o, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih; a sak o ih hmuennawk hoi a paek o ih hmuennawk loe ciim ai.
Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.
15 To pongah vaihni hoi kamtong kahoih ah poek oh; canghni ah loe Angraeng ih tempul thungah thlung maeto pacoeng maeto pahong o.
Og nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:
16 Canghnii ah loe kami maeto mah cang benthang pumphaeto tacawthaih ahmuen ah caeh naah, benthang hato khue ni a hak: kami maeto mah misurtui laom qui pangato pasawhhaih ahmuen ah caeh naah, laom pumphaeto khue ni a hak.
Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.
17 Na ban hoi sak ih toknawk boih to kai mah, dantui hoi qaetui hoiah dankang paek o, toe kai khaeah nam laem o ai, tiah Angraeng mah thuih.
Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
18 Vaihni ni hoi kamtong, khrah takawtto haih, ni pumphaeto pacoeng, ni palito, Angraeng ih tempul sakhaih ni hoi kamtong, kahoih ah pakoep oh:
Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt!
19 tapup thungah cangtii oh maw? ue, vaihi khoek to misurthaih, thaiduet thaih, pomegranat thaih, Olive thaih athai ai vop: vaihni hoi kamtong tahamhoihaih kang paek o han boeh, tiah a thuih, tiah a naa.
Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
20 To natheum ih khrah, ni pumphae palito naah, Haggai khaeah Angraeng ih lok angzoh let,
Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:
21 Judah prae ukkung, Zerubbabel khaeah, Kai mah van hoi long to ka huen han;
Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
22 siangpahrangnawk ih angraeng tangkhang to buenglueng tamlet ah ka pakhup pae moe, Sithaw panoek ai prae kaminawk thacakhaih to ka phraek pae han; hrang lakok hoi a nuiah angthueng kaminawk to ka palet pae han; hrang hoi a nuiah angthueng kaminawk loe angmacae nawkamyanawk ih sumsen hoiah dueh o tih, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
og jeg vil omkaste Rigernes Troner og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.
23 Misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih, to na niah loe Aw Shealtiel capa, ka tamna, Zerubbabel, nang to kang lak han, tiah Angraeng mah thuih; nang to ka qoih boeh pongah, sui bantuek baktiah kang sak han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih, tiah a naa.
Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.
