Genesis 9
1 Sithaw mah Noah hoi a caanawk to tahamhoihaih paek, nihcae khaeah, athaih athai oh, pung oh loe, long ah koi oh, tiah a naa.
Derpaa velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
2 Long nui ih moi boih, van ih tavaa boih, kavak angtawt thaih long nui ih moi boih, tuipui nui ih tanganawk boih mah, nangcae to zii o ueloe, tasoeh o tih; to moinawk to nangcae ban ah kang paek boih boeh.
Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Haand er de givet!
3 Kangtawt moe, hinghaih tawn angtawt thaih hmuen boih to nang hanah buh ah om tih; kahing aannawk hoi hmuen boih nangcae hanah kang paek boeh.
Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
4 Toe hinghaih tawn moi ih athii to caa o hmah.
Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, maa I ikke spise!
5 Na hing o haih, nangcae ih athii to ka suk han; kami hoi moinawk to lok ka caek boih han; kami boih mah angmacae nawkamya ih athii to palong o pongah lok ka caek han.
Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
6 Sithaw angmah ih krang hoi kanghmong ah kami to sak pongah, kami ih athii palong kami loe, anih doeh kami mah athii longsak toeng tih.
Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
7 Toe nang loe, thingthai athai ah loe, pung ah; long ah caa sah o mang ah loe, pung oh, tiah a naa.
Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!«
8 To pacoengah Sithaw mah Noah hoi a caanawk khaeah,
Derpaa sagde Gud til Noa og hans Sønner:
9 Khenah, nang hoi lokmaihaih to ka sak moe, nang pacoeng kaom na caanawk,
»Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
10 nang hoi nawnto kaom hinghaih tawn moinawk, tavaanawk, pacah ih moinawk, long ih moisannawk boih, palong thung hoi tacawt moinawk boih, long ih moinawk boih hoiah doeh, lokmaihaih to ka sak.
og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
11 Nang hoi ka sak ih lokmaihaih to ka caksak han; hinghaih tawn moinawk boih loe natuek naah doeh tui uemhaih hoiah kam rosak mak ai boeh; long amrosak hanah natuek naah doeh tui uemhaih thok mak ai boeh.
jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!«
12 Sithaw mah, Hae loe nang hoi kai salak, nang hoi nawnto kaom moinawk boih salakah dungzan khoek to ka sak ih lokmaih angmathaih ah om tih.
Fremdeles sagde Gud: »Dette er Tegnet paa den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
13 Tamai thungah khungzae to ka suek, to loe kai hoi long salakah lokmaih angmathaih ah om tih.
Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
14 Long ah tamai to ka taboksak naah, tamai nuiah khungzae to amtueng tih;
Naar jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
15 moinawk amrosak boih hanah tui uemhaih om let mak ai boeh, tiah aihnik salak hoi hinghaih tawn moinawk boih salakah ka sak ih, lokmaihaih to ka pahnet mak ai.
vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestaar mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
16 Tamai thungah khungzae kamzam ka hnuk nathung, long nui ih hinghaih tawn moinawk boih hoi Sithaw salakah sak ih dungzan lokmaihaih to ka poek poe han, tiah thuih.
Naar Buen da staar i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød paa Jorden.«
17 Sithaw mah Noah khaeah, Hae loe kai hoi long nuiah kaom hinghaih tawn moinawk boih salakah ka sak ih, lokmaihaih ah oh, tiah a naa.
Og Gud sagde til Noa: »Det er Tegnet paa den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød paa Jorden!«
18 Palong thung hoi tacawt Noah ih capa thumtonawk loe, Shem, Ham hoi Japheth; Ham loe Kanan ih ampa ah oh.
Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
19 Nichae loe Noah ih caa ah oh o moe, nihcae thung hoiah ni long boih ah kaminawk to pung o.
det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
20 Noah loe lawk phrawk kami ah oh pongah, misur takha to sak;
Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingaard.
21 anih loe misurtui to naek moe, misurtui paquih pongah, angmah ih kahni imthung ah bangkrai ah angsong sut.
Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
22 Kanaan ampa Ham loe bangkrai ah kaom ampa to hnuk naah, tasa bangah kaom amya hnik khaeah a thuih pae.
Da saa Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
23 Toe Shem hoi Japheth mah loe kahni to lak hoi moe, palaeng ah a thuengh hoi tahang pacoengah, hnukbang angqoi hoi moe, bangkrai ah kaom ampa to a khuk hoi; hnukbang angqoi hoi pongah bangkrai ah kaom ampa to hnu hoi ai.
men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den paa deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, saa de ikke saa deres Faders Blusel.
24 Noah misurtui paquihaih cai naah loe, a capa kanawk mah a nuiah sak ih hmuen to panoek.
Da Noa vaagnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
25 To naah Kanaan loe tangoenghaih to zok nasoe loe, amya hnik ih tamna ah om nasoe, tiah a naa.
sagde han: »Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!«
26 To pacoengah anih mah, Shem ih Angraeng Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe loe, Kanaan loe Shem ih tamna ah om nasoe.
Fremdeles sagde han: »Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
27 Sithaw mah Japheth ih prae to kawksak nasoe loe, Japheth loe Shem ih kahni im ah om nasoe; Kanaan loe anih ih tamna ah om nasoe, tiah a naa.
Gud skaffe Jafet Plads, at han maa bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!«
28 Noah loe tui uemhaih phak pacoengah, saning cumvai thum, qui pangato hing vop.
Noa levede 350 Aar efter Vandfloden;
29 Noah loe saning cumvai takawt, qui pangato hing pacoengah duek.
saaledes blev Noas fulde Levetid 950 Aar, og derpaa døde han.
