Genesis 42

1 Izip prae ah cang oh, tito Jakob mah thaih naah, a caanawk khaeah, Tikhoe nangmacae hoi nangmacae to nang khet o khing loe?

Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: "Hvad venter I efter?"

2 Khenah, Izip prae ah cang oh, tiah ka thaih; caeh o tathuk loe, a duek o han ai a hing o thai hanah, cang to qan oh, tiah a naa.

Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"

3 To pongah Joseph ih amya hatonawk loe cang qan hanah Izip prae ah caeh o tathuk.

Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;

4 Toe Jakop mah raihaih tong moeng tih, tiah zithaih tawnh pongah, Joseph ih amnawk, Benjamin loe patoeh ai.

men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

5 Kanaan prae ah khokha pongah, cang qan han caeh kaminawk thungah, Israel ih caanawk athum o toeng.

Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.

6 Joseph loe prae ukkung ah oh moe, kaminawk khaeah cang zawkung ah oh; Joseph ih amyanawk loe caeh o moe, anih hmaa ah long ah akuep o.

Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.

7 Joseph mah amyanawk to hnuk naah, nihcae to maat boih, toe kami kalah baktiah angsak pae moe, nihcae to lok kaham hoiah tapring; nihcae khaeah, Nangcae loe naa hoiah maw nang zoh o? tiah a naa. Nihcae mah, Cang qan hanah Kanaan prae hoiah kang zoh o, tiah a naa o.

Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"

8 Joseph mah amyanawk to panoek, toe nihcae mah anih to panoek o ai.

Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.

9 Joseph mah nihcae kawng thuih koehhaih amang to a poek moe, nihcae khaeah, Nangcae loe tamquta hoi misa khen kami ni, prae thung thazokhaih oh maw, om ai tiah khet han ih ni nang zoh o, tiah a naa.

Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

10 Nihcae mah, To tih na ai ni, ka angraeng, na tamnanawk loe cang qan han ih ni kang zoh o.

De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!

11 Kaicae loe kami maeto ih caa ni, kaicae loe kahoih kami ah ni ka oh o, na tamnanawk loe minawk khen paqu kami na ai ni, tiah a naa o.

Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine Trælle er ikke Spejdere!"

12 Nihcae khaeah, To tih na ai ni; prae thung thazokhaih oh maw, om ai tiah khet han ih ni nang zoh o, tiah a naa.

Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

13 Toe nihcae mah, Kaicae loe nawkamya hatlai hnetto ka oh o moe, Kanaan prae ah kaom kami maeto ih caa ah ni ka oh o boih; khenah, asoi koek loe kam pa khaeah oh moe, maeto loe om ai boeh, tiah a naa o.

De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!"

14 Joseph mah nihcae khaeah, Kang thuih o ih baktiah ni na oh o; nangcae loe tamquta hoi misa khen kami ni, tiah a naa.

Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!

15 To tih boeh loe nangcae tanoek hanah hae tiah om nasoe, nam nawk asoi koek to haeah angzo ai nahaeloe, Faro hing thung hae ahmuen hoiah na tacawt o thai mak ai.

Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!

16 Nangcae loktang thuih maw, thui ai tito tanoek hanah, nangmacae thung ih kami maeto patoeh oh, anih mah nam nawk kanawk koek to haeah angzo haih nasoe; to tih ai nahaeloe, Faro hing thung nangcae loe tamquta hoi misa khen kami ah ni na om o tih, tiah a naa.

Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, Spejdere!"

17 To pacoengah nihcae to ni thumto thung thongim pakhrak.

Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

18 Ni thumto naah loe Joseph mah nihcae khaeah, Kai loe Sithaw ka zit, nangcae na hing o thai hanah, hae tiah sah oh;

Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:

19 kahoih kami ah na oh o nahaeloe, nangcae thung ih kami maeto thongim thungah caeh o taak ah; kalah kaminawk loe im ah kaom zok kamthlam kaminawk hanah cang to phaw pae oh;

Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;

20 nam nawk asoi koek to kai khaeah nang hoih o nahaeloe, nang thuih o ih lok baktih toengah katoeng kami ah na om o ueloe, na hing o tih, tiah a naa. To tiah a thuih pae ih lok baktih toengah nihcae mah sak o.

og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.

21 To naah nihcae mah, aimacae ih amnawk nuiah zaehaih a tawnh o boeh; anih mah tahmenhaih ang hnik naah, anih loe kawkruk maw poek angpho, tito a panoek o, toe aicae mah a thuih ih lok tahngai pae o ai; to pongah vaihi aicae nuiah tasoehhaih phak boeh, tiah maeto hoi maeto a thuih o.

Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!"

22 Reuben mah nihcae khaeah, Nawkta nuiah zaehaih sah o hmah, tiah kang thuih o naah na tahngai o ai to loe? To pongah khenah, vaihi loe anih ih athii tho a hnu o tih boeh, tiah a naa.

Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!"

23 Lok lehkung to patoh pongah, Joseph mah nihcae ih lok to thaih kop, tiah nihcae mah panoek o ai.

Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;

24 Joseph loe nihcae khae hoi kalah bangah angqoi moe qah; toe angqoi let moe, nihcae khaeah lokthuih pae let, nihcae mikhnuk ah Simeon to naeh moe, qui hoiah pathlet.

og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.

25 Joseph mah nihcae ih dip thungah cang to thaengh pae moe, a paek o ih phoisa doeh angmacae ih dip thungah pacaeng pae let pacoengah, loklam ah caak koi hmuennawk pacaeng pae hanah, lok a thuih pae; to tiah nihcae hanah a sak pae.

Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og således skete det.

26 Angmacae ih laa hrang nuiah cang to thuengh o moe, a caeh o.

Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.

27 Ataihaih ahmuen ah phak o naah, kami maeto mah angmah ih laa hrang to rawkcak paek hanah dip to paongh, to naah phoisa to dip thungah a hnuk.

Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;

28 Angmah ih nawkamyanawk khaeah, Khenah, phoisa ang pakut let, kai ih dip thungah oh, tiah a naa. To naah palungboeng o moe, tasoehhaih hoiah oh o; tipongah Sithaw mah aicae nuiah hae tiah hmuen a sak vai? tiah maeto hoi maeto ang thuih o.

og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

29 Kanaan prae ah ampa Jakob khae phak o naah, a tongh o ih hmuennawk boih a thuih pae o; nihcae mah,

Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:

30 to prae ukkung angraeng mah lok kaham hoiah kaicae to ang tapring; kaicae loe tamquta hoi prae thazokhaih khen kami ah a poek.

"Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;

31 Kaicae mah anih khaeah, Kaicae loe kahoih kami ni, tamquta hoi minawk khen kami na ai ni;

men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;

32 kaicae loe nawkamya hathai hnetto ka oh o moe, ampa maeto ih caa ni, maeto loe om ai boeh; kanawk koek loe Kanaan prae ah kam pa khaeah oh, tiah ka thuih pae o.

vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.

33 To naah to prae ukkung angraeng mah, kaicae khaeah, Kami kahoih ah na oh o, tiah ka panoek thai hanah, nangcae thung ih kami maeto kai khaeah na caeh o taak ah, kalah kaminawk loe na imthung takoh zok kamthlam kaminawk hanah cang to phaw pae oh;

Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!

34 nangcae loe tamquta hoi misa khen kami na ai, kahoih kami ni, tiah ka panoek thai hanah, nangcae ih amnawk asoi koek to kai khaeah angzo o haih ah; to pacoengah haeah kaom nam nawk hae kang paek o let han; to naah ni prae thungah hmuenmae na zaw o thai vop tih, tiah ang naa, tiah a thuih pae o.

Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

35 Angmacae dip thung ih cang to pakong o boih naah, khenah, angmacae ih phoisa bawm loe dip thungah oh boih let; angmacae hoi ampa mah phoisa tabunawk to hnuk naah, tasoeh o.

Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.

36 Ampa Jakob mah nihcae khaeah, Ka caanawk to nang tahmat pae o boih boeh; Joseph loe om ai boeh moe, Simeon doeh om ai boeh; vaihi Benjamin lak hanah na thuih o let bae vop; hae hmuennawk hae ka koeh baktiah om thai ai, tiah a naa.

Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!"

37 To naah Reuben mah ampa khaeah, Anih nang khaeah kang zo o haih let ai nahaeloe, ka caa hnik hae hum hmaek ah; ka ban ah na paek ah, kai mah kang hoih let han hmang, tiah a naa.

Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!"

38 Toe Jakob mah, Ka capa hae na caeh haih mak ai; amya duek boeh moe, anih loe angmabueng ah ni oh boeh, loklam ah kasae tongh moeng nahaeloe, palungset loiah ka lu ih sampok hoi nawnto ah ni taprong thungah nang caeh o sak tih boeh, tiah a naa. (Sheol h7585)

Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned i Dødsriget med Sorg!" (Sheol h7585)